Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stockholm - Stockholms Dagblad - Stockholmske Blodbad - Stockholms Län
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dronning Christine efter et standhaftigt Forsvar
overgive den til Sten Sture; 1520 blev Christina
Gyllenstierna af Besætningen tvungen til at
overgive den til Christian II, der 8. Novbr s.
A. paa Stortorget anrettede det sthlm’ske
Blodbad; 1523 blev S. efter en toaarig Belejring
overgiven til Gustav Vasa. I Slutn. af 17. Aarh.
nedreves Fæstningsværkerne; 1672 sluttedes i
S. en Overenskomst mellem Sverige og
Frankrig, og 1698 stadfæstedes i S. et Forbund
mellem Sverige og Nederlandene. 1719 sluttedes
her Fred mellem Sverige og Hannover og 1720
mellem Sverige og Preussen. S. A. sluttedes
et Forbund med England, hvilket Land
ønskede at hjælpe Sverige til en gunstig Fred med
Rusland. 1743 drog en Skare oprørske Dalkarle
ind i Staden, men adspredtes dog snart af det
fremrykkende Militær. 1813 sluttede Sverige
atter i S. en Overenskomst med England, der
bl. a. lovede at virke for Foreningen med
Norge, og fra s. A. er en lgn. Traktat med
Preussen. For den indenrigske Politik og sociale
Udvikling maa S.’s Bet. nærmest siges at være
i stadig Vækst. Det samme gælder i den
senere Tid Aandskulturen, i hvilken Henseende
Byen dog har staaet tilbage, da den ikke har
været Sæde for noget af Landets gl. Univ.
Ligeledes spiller den en stedse større Rolle for
Sveriges Handel og Industri, skønt den i disse
Henseender har haft en ret vekslende Skæbne
og lidt Modgang af forsk. Art. I Særdeleshed
virkede Finlands Tab længe som et haardt Slag
for Handelen. Af nyere Begivenheder i S.’s
Historie er særlig at fremhæve den store
skandinaviske Udstilling 1897 og Industriudstillingen
1909. I Maj 1902 var der politisk Storstrejke
og ligeledes Storstrejke Aug.—Septbr 1909. 1912
afholdtes i S. den 5te Olympiade. 6. Febr 1914
forebragte det store Bondetog for Kongen
Landbefolkningens Ønsker om et stærkere
Forsvarsvæsen. 1917 afholdtes i S. den
internationale Socialist-Konference (Sthlms-Konferencen).
(Litt: Elers, »S.« [Sthlm 1800—1801); P. R.
Ferlin, »S.’s Stad« [Sthlm 1851—58]; C.
Lundin og A. Strindberg, »Gamla S.«
[Sthlm 1880—82]; C. Lundin, »Nya S.« [Sthlm
1887—90]; G. Nordensvan,
»Mälardrottningen« [Sthlm 1895—96]; E. W. Dahlgreen,
»S., Sveriges Hufvudstad skildrad med
Anledning af Allmänna Konst- og
Industriutställningen 1897« [3 Bd, Sthlm 1897]; F. U.
Wrangel, »Stockholmiana« [Sthlm 1902—16]; F. de
Brun, »Minnesskrift vid S.’s stadsfullmäktiges
50-års jubileum den 20. april 1913« [Sthlm
1913]; »Svenska turistföreningens
resahandböcker«, V., »S. och dess omgivningar« [Sthlm
1923]; flere Artikler i »Svenska
turistföreningens årsskrift 1922«).
(H. P. S.). M. H-n.
Stockholms Dagblad [’ståkhålms-], daglig
Morgenavis i Sthlm siden 1824. Nogle Aar
efter Starten kom S. D. i Familien
Walldén’s Eje, hvor det forblev i seks
Decennier. Fra Begyndelsen kun et lokalt,
halvofficielt Annonceblad blev Bladet under J. A.
Walldén’s mangeaarige Ledelse et indholdsrigt
Nyhedsblad. Dets egentlige Glansperiode
begynder imidlertid først med Wilhelm Walldén’s
Tiltrædelse af Redaktørposten 1869, da S. D. snart
fik Ry som et af Sveriges mest indflydelsesrige
politiske Blade og man endog karakteriserede
det med Benævnelsen »Sveriges Times« p. Gr. a.
dets Vederhæftighed og Saglighed. Bladets
Standpunkt var »moderat«, og det gav længe
Udtryk for de ledende Embedsmands- og
Middelklassekredses Centrumsanskuelse, der holdt
paa det bestaaende, uden at kokettere med
nyere Bevægelser. Teknisk var Bladet
fortræffeligt ledet med en Rigdom paa Nyhedsmateriale
og Korrespondanceartikler, men tillige med
mere lødige Artikler af alment kulturelt
Indhold; det indførte Rotationspressen i Sverige og
begyndte med det senere rigt udviklede System
med Tillæg for belærende Lægning og
Underholdningslitteratur. Under Walldén’s
Efterfølger, Prof. E. V. Montan’s Redaktørtid, gik det
ned ad Bakke med Bladet, men det genvandt
sin Position under Karl Hildebrand’s
indsigtsfulde Ledelse (1904—13), da det blev et af
Højres Hovedorganer. Senere har Bladet haft
Vanskeligheder at kæmpe med og udkommer nu
under N. Ericson’s Redaktion med i kvantitativ
Henseende væsentlig reduceret Indhold.
G. C.
Stockholmske Blodbad, se Christian II.
Stockholms Län [’ståkhålms-’læ.n], Prov. i
Mellemsverige, ligger N. og S. f. Søen Mälaren
og Byen Sthlm, hvilken ikke hører med til S.
L., men udgør en Prov. for sig, og dannes
væsentligst af de to Omraader, Roslagen ell. den
sydøstlige og østlige Del af det gl. Landskab
Uppland, og Södertörn ell. den nordøstlige Del
af Landskabet Södermanland. Mod V.
begrænses S. L. af Länene Uppsala og Södermanland,
og paa de andre Sider grænser det til Havet.
Arealet er 7739 km2 med (1925) 258496 Indb. ell.
35 pr. km2. Af det nævnte Areal er 349 km2
Vand. Sin største Længde, c. 180 km, har S. L.
i nord-sydlig Retning, og den største Bredde i
vest-østlig Retning er c. 80 km. Länet er
nærmest at karakterisere som et Kystlandskab og
bestaar foruden af Fastlandspartierne af et
Skærgaardsbælte med talrige mindre og større
Øer. Ved Kysten af Roslagen er de vigtigste
Øer Orskär, Gräsö, Singö, Björkö, Yxlö, N. og
S. Blidö, Ljusterö, Möja, Värmdö og Sandö.
Ud for Södertörn ligger Grönskär, Runmarö,
Nämdö, Dalarö, Ornö, Muskö, Utö, Rånö,
Nåttarö, Torö og Mörkö. Mellem denne
Vrimmel af Øer, Skær og Halvøer ligger et Virvar
af Sunde, Skærgaarde og større Indskæringer,
af hvilke sidste fremhæves Bugten. Saltsjön, der
ligeledes er opfyldt af Øer, mellem hvilke tre
krummede Vandveje fører ind til Hovedstaden
og Mälarens Munding. Den nordligste er
Furusund, den mellemste benævnes sædvanligvis
efter Sandhamn og den sydligste efter Landsort,
en Ø ved Södertörn. S. L. har alle Vegne et
Underlag af Grundfjeld, medens Overfladen som
Regel er Glacialdannelser, saaledes at
Grundfjeldet er mest fremtrædende ved Kysterne og
paa Øerne. Grundfjeldet bestaar mest af Gnejs
og Granit, som forekommer i Varieteterne
Uppsala-, Sthlms- og Klodegranit. Bl. de glaciale
Aflejringer er de fra NNV.-SSØ. strygende Aase
de mest fremtrædende i Landskabet, saaledes
Uppsala Åsen og Sthlms Åsen, der under Navn
af Brunkebergsåsen naar ind i det nordlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
