Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 362 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stofskifte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sult, hævder man, at en Overernæring vil
medføre, at S. — rent bortset fra den nævnte
Stigning, der melder sig i direkte Tilknytning til
Fødeoptagelsen — hæves op i et højere Leje.

S. ved Muskelarbejde. Legemligt
Arbejde er uden Sammenligning den Faktor, der
i højeste Grad paavirker S.’s Størrelse. Selv
ganske ringe Muskelarbejde har en tydelig
Virkning paa S.’s Størrelse, saaledes vil
Fingerbevægelser — med rolig Haand og Armstilling —
sætte S. 10-15 % i Vejret.

Ved det strengest mulige Muskelarbejde kan
S. stige til det tyvedobbelte eller endda endnu
mere.

Dersom man kender det udførte Arbejdes
Størrelse, vil man heraf kunne beregne S.’s
Størrelse, men man maa da først kende den
Nyttevirkning, vore Muskler arbejder med.
Nyttevirkningen fremgaar af følgende Forsøg.

Arbejdets Størrelse	S’s Størrelse
0	2000 Kal.
500 Kai.	5000 —
(= 500 X 427 kgm)

Da Udførelsen af et Arbejde, svarende til 500
Kal., fremkalder en Stofskiftestigning paa 3000
Kal., er Nyttevirkningen = 500/3000 = c. 16 %.

Udtrykkes S. i Kalorier, er S. under Arbejde
= Hvilestofskiftet + 6/425 . a, hvor a er det
udførte Arbejde i kgm.

Nyttevirkningen ved Muskelarbejdet er i
øvrigt ret afhængig af Arbejdets Natur, af dets
Størrelse, Individets Træning samt af Kostens
Art, idet Musklerne arbejder noget mere
økonomisk ved Omsætning af Kulhydrat end ved
Omsætning af Fedt.

Den ovenfor nævnte Formel har dog ikke
nogen større praktisk Betydning for
Beregningen af S., idet det kun er rent undtagelsesvist
muligt at maale det udførte Arbejdes Størrelse
i kgm. Større Betydning har det, at man har
bestemt S. under Udførelse af bestemte
Arbejdspræstationer eller for Folk hørende til bestemte
Erhverv. Som Eksempel herpaa skal anføres
Værdier for S. for Bevægelse af Legemet paa
vandret Bane for en øvet Mand paa 65 kg.

Arbejdets Art					Energiforbrug pr km i kal.	Energiforbrug pr Time Kal.
Gang {	3,6	km	pr	Time	40	145
	6,0	-	-	-	47	283
	8,4	-	-	-	79	660
Cykling {	9	-	-	-	20	183
	15	-	-	-	21	333
	22	-	-	-	26	571

Man vil se, at Muskelarbejdet foregaar
mindre økonomisk, naar Bevægelseshastigheden
øges ud over et vist Punkt, der for Gang
ligger over 6 km, for Cykling over 15 km pr Time.
I øvrigt er S. ved disse to Bevægelsesarter
nogenlunde den samme pr Time, men den
tilbagelagte Vejlængde vil være 2,5 Gange saa stor
ved Cykling som ved Gang.

S.’s Størrelse. Her skal blot nævnes
følgende Tal:
2500 Kal. for Mænd uden egentligt legemligt
Arbejde.

3000 Kal. for Mænd med let Muskelarbejde.

3500 Kal. for Mænd med kraftigt
Muskelarbejde.

4000 Kal. og mere for Mænd, der skal udføre
et meget kraftigt Muskelarbejde.

I Tilknytning hertil skal anføres en Tabel for
S.’s Størrelse for Mennesker med forskelligt
Erhverv:

a)	kvindelige:
	Syersker	1800	Kal.
	Bogbindere	2000	—
	Tjenestepiger	2600	—
	Vaskekoner	3000	—
b)	mandlige:
	Skræddere	2500	—
	Bogbindere	2700	—
	Skomagere	2800	—
	Metalarbejdere	3200	—
	Snedkere	3300	—
	Brolæggere	4500	—
	Brændesavere	5200	—

Medens Liebig mente, at Muskelarbejdet
udelukkende udførtes paa Bekostning af
Æggehvidestoffer, har senere Undersøgelser vist, at
dette ikke er rigtigt, men at det tværtimod
overvejende er de kvælstoffri Stoffer, der
omsættes ved det forøgede S., Muskelarbejdet
fører med sig. Selv om man paa den anden
Side har vist, at der intet er i Vejen for, at
Musklerne arbejder alene paa Proteinstoffer.
Paa samme Maade har man vist, at
Muskelarbejdet kan foregaa saavel paa en ensidig
Fedt- som en ensidig Kulhydratkost.

Medens Muskelarbejdet sætter S. op i meget
høj Grad, har aandeligt Arbejde ikke nogen
sikker paaviselig Indflydelse paa S.

Størrelsens Indflydelse paa S. bestemmes og
beregnes pr kg Legemsvægt. Hos Dyr af
forskellig Størrelse vil man finde, at S. pr kg er
desto større, jo mindre Dyret er, saaledes som
det fremgaar af Tabellen. Beregnes derimod
S. pr Overfladeenhed, finder man nogenlunde
konstante Tal.

	Vægt i kg	S. i Kalorier pr. Døgn
		pr kg	pr m2
Hest	440	11	950
Svin	128	19	1080
Menneske	64	32	1040
Hund	15	52	1040
Gaas	3,5	68	970
Kanin	2,3	75	780
Mus	0,018	212	1190

Man har søgt at forklare dette Forhold ved
at henvise til, at S. hos et varmblodigt Dyr
skulde være bestemt af Varmetabets Størrelse,
og denne maatte være en Funktion af
Overfladen. Overfladeloven har dog ingen absolut
Gyldighed.

S. i forskellige Aldersklasser.

Standardstofskiftet hos spæde Børn er fra
Tiden kort efter Fødslen (Vægt c. 4 kg) til 1
Aar Alderen (c. 9 kg) 2,5 Kal. pr kg og Time,
hvad der er væsentlig højere end pr kg hos det
voksne Individ (c. 1 Kal.).

Det samme gælder ogsaa for større Børn som
vist i nedenstaaende Tabel, gældende for
Drenge (Mænd).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>