Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 363 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stofskifte - Stofskiftesygdomme - Stofvandring - Stoïcisme - Stoikere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Alder	Vægt		S. pr kg i pCt. af det voksne Individs S.		S. pr Individ i pCt. af det voksne Individ
10	30	kg	192	%	87	%
14	45	-	172	—	118	—
17	56	-	140	—	118	—
23	65	-	100	—	100	—

Det intermediære S. Selv om vore
Forestillinger om Naturen af de
Iltningsprocesser, der bevirker en Nedbrydning af
Nærings-Stofferne til Kuldioxyd og Vand (for Kulhydrat
og Fedts Vedkommende, og for
Æggehvidestofferne desuden til en Række kvælstofholdige
Stoffer [Urinstof etc.]), har gjort meget
væsentlige Fremskridt i de senere Aar, er
Kendskabet til disse Processer endnu meget usikkert og
skal derfor i det store og hele forbigaas her.
Dog skal nævnes: Kulhydraterne optages i
Legemet som Monohexoser, hvor det omdannes
til Glukose, en Del af dette nedbrydes straks,
Overskuddet omdannes til Glykogen, der senere
paa ny spaltes til Glukose. Er
Kulhydratoverskuddet stort, sker der en Omdannelse til Fedt.
Glukosens Nedbrydning synes at ske — idet det
først knyttes til Fosforsyre (Hexosedifosforsyre)
— over Mælkesyre til CO₂ og H₂O.

Fedtstoffernes Iltning til CO₂ og H₂O synes
kun at finde Sted, dersom de samtidig
forbrænder en vis ringe Mængde Kulhydrat, i modsat
Fald er Iltningen ufuldstændig, og der dannes
bl. a. de saakaldte Acetonlegemer (saaledes som
Tilfældet er hos sukkersyge Individer). Tilført
i Overskud aflejres Fedt i Legemet som Fedt.
Æggehvidestofferne optages som Aminosyrer,
disse kan dels synthetisere til Vævsproteïn, dels
nedbrydes. Ved Nedbrydningen spaltes
Aminogruppen fra som Ammoniak; Ammoniakken
omdannes til Urinstof, der udskilles. Den
kvælstoffrie Del, der bliver til Rest, kan enten
nedbrydes direkte eller omdannes til Glukose og
derefter nedbrydes.

Æggehvidestoffer aflejres, bortset fra
Vækstperioden etc., kun i ringe Grad.
R. E.

Stofskiftesygdomme. Man har under
denne Betegnelse samlet en Del Sygdomme, hvis
Symptomer er fremkaldt ved Produkter, der
dannes ved Abnormiteter i Stofskiftet. Gruppen
er ikke skarpt afgrænset, idet nogle Sygdomme
med abnormt Forløb af Stofskiftet og deraf
paafølgende sygelige Symptomer snart regnes
under denne Gruppe, snart medtages under
Lidelser i det Organ, hvis sygelige Tilstand er
den egentlige Sygdomsaarsag.

Under S. medtages sædvanlig Fedtsyge
(Adipositas) med dens forskellige Manifestationer,
Sukkersyge (Diabetes mellitus) og sygelige
Tilstande, hvor andre Sukkerarter end Glukose
udskilles i Urinen. Fremdeles Diabetes
insipidus, Gigt (Arthritis urica), Stendannelse i
Urinvejene (Nefrolithiasis) og endelig
Forstyrrelse i den intermediære
Æggehvidestofnedbrydning (Cystinuri og Alkaptonuri) (se
nærmere under disse Sygdomme).
H. I. B.

Stofvandring. Hos de levende Planter
foregaar der en stadig Optagelse af livløst Stof,
som inde i Planten assimileres ɔ: omdannes til
levende Substans. De Stoffer, der optages af
Planten, er dels luftformige, nemlig Kulsyre (til
Kulsyreassimilation) og Ilt (til Aandedrættet),
dels flydende, nemlig Vand, og dels faste Stoffer
(i opløst Tilstand), nemlig Salte fra Jordbunden,
Disse Stoffer skal fordeles rundt i
Plantelegemet, og det samme gælder de Stoffer, der (som
f. Eks. Stivelse, til Dels ogsaa
Æggehvidestoffer), produceres i bestemte Organer.

Luftarterne (Ilt og Kulsyre) fordeles gennem
Cellemellemrummene, Intercellulærsystemet, som
derfor ogsaa er mest udviklet paa saadanne
Steder, hvor der kræves stærk Lufttilførsel, f.
Eks. i Assimilationsvævet i Bladene og hos
Plantedele, der vokser i Dynd.
Vandtransporten foregaar i Veddelen, i Karstrengene og
spc. i disses ledende Elementer, Kar og
Trakeider. De faste Stoffer, som transporteres, er
dels Askebestanddele, som optages fra
Jordbunden, og som paa deres Vandring
hovedsagelig følger Vandet. Men dernæst foregaar der
ogsaa en udstrakt Transport af organiske
Stoffer. Som bekendt dannes hos de grønne
Planter en stor Del af de organiske Stoffer, navnlig
Kulhydrater, men vist ogsaa Æggehvidestoffer,
i de grønne Blade. Derfra skal de føres dels
ud til Vækstpunkterne, hvor de forbruges
under Væksten, dels til Steder, hvor de
midlertidigt aflejres som Oplagsnæring, og endelig til
alle Plantens levende Celler, som bruger
Kulhydrater under Aandedrættet. Denne de
organiske Stoffers Vandring foregaar vistnok
gennem Sivævet.
B. J.

Stoïcisme, Stoikernes (s. d.) Filosofi.

Stoikere, en gr. Filosofskole, som grundedes
omtr. 300 f. Kr. og indtil Oldtidens Slutn.
vedblev at spille en stor Rolle baade i den gr. og
i den rom. Verden. Dens Stifter Zenon fra
Byen Kition paa Cypern grundede Skolen i
Athen, hvor han gav Undervisning i den
brogede Søjlehal (Stoa), hvoraf Skolen fik sit Navn.
Hans Efterfølger som Skolens Leder blev
Kleanthes, der igen efterfulgtes af
Chrysippos. Disse var de betydeligste af de ældre
S.; senere tog Skolen omkr. Midten af 2. Aarh.
et nyt Opsving med Panaitios og
Poseidonios, som dog i flere Henseender ændrede
dens Lære. I Rom fik Stoicismen efterhaanden
stærkt Indpas; bl. a. bearbejdede Cicero flere
S.’s Skr uden dog selv at slutte sig til den
stoiske Lære. I den rom. Kejsertid optraadte
der igen betydelige S., navnlig i Rom, blandt
hvilke især er at mærke Seneca,
Epiktetos og Kejser Marcus Aurelius.

S. delte den hele Filosofi i Fysik, Logik og
Etik, af hvilke den sidste regnedes for den
uden Sammenligning vigtigste Del. I Fysikken
karakteriseredes S.’s, især de ældres, Lære ved
en gennemført Materialisme; alt søgtes
forklaret ud fra materielle Forudsætninger, og baade
Sjælen og Dyderne erklæredes for legemlige.
S.’s Materialisme er dog nærmest et Udslag af
deres Stræben efter at se den hele Tilværelse
som en Enhed, idet Indbegrebet af de
materielle Kræfter tænkes som en Stoffet iboende
Verdensfornuft, der er lig med Guddommen,
som styrer alt med sit Forsyn efter bestemte,
uforanderlige Love. S.’s Materialisme kan
saaledes ogsaa betegnes som Panteisme. Den
øverste Guddom identificeredes med Folketroens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>