Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stolberg - Stolberg, Otto - Stolberg - Stolbova - Stolestadepenge - Stolestader - Stolgang - Stollberg - Stolle - Stolle, Ferdinand - Stolo, Gajus Licinius - Stolp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spot og Ringeagt til overs for alt, hvad dansk
er, hvad han ofte giver Udtryk i plumpe og
grove Vendinger. Efter at være traadt ud af
dansk Statstjeneste blev S. Kammerpræsident
i Eutin, men opgav 1800 denne Stilling og gik
med hele sin Familie (paa en Datter nær) over
til Katolicismen, hvad der vakte uhyre Opsigt
i Tyskland, i flere Aar skilte ham fra hans
Venner og indviklede ham i en heftig Strid med
Voss. Han tog nu fast Ophold i det kat.
Westfalen (til sidst paa Godset Sondermühlen ved
Osnabrück), og herefter blev hans
Forfattervirksomhed næsten udelukkende af
kirkelig-katolsk Art, deriblandt de kat. farvede Skr
»Leben Alfred des Grossen« (Münster 1815) og
»Gesch. d. Religion Jesu Christi« (I—XV,
Hamburg 1807—18, senere fortsat af andre).
(Litt: »Gesammelse Werke der Brüder S.«
[I-XX, Hamburg 1820-26], i Udvalg af
Kreiten [Paderborn 1889]. —
Nicolovius, »F. L., Graf zu S.« [Mainz 1846,
et katolsk Partiskrift; Menge, »Graf F. L.
v. S. und seine Zeitgenossen« [I—II, Gotha
1863]; Hennes, »Aus F. L. S.’s
Jugendjahren« [Gotha 1876]; Janssen, »F. L. Graf
zu S.« [Freiburg, 3. Opl. 1882]; Bobé, »En
tysk Satire fra 1784« [»Hist. Tidsskr.«, VII. 5.,
Kbhvn 1905]; Hellinghaus, »F. L.’s
Grafen zu Stolberg erste Gattin Agnes geb.
Witzleben« [Köln 1919]).
6) Auguste Luise, f. Komtesse
S.-Stolberg (1753—1835), Søster til foreg., 1789 gift
med A. P. Bernstorff, efter hvem hun blev
Enke 1797, stod ligesom sine Brødre i litterær
Forbindelse med »Hainbund«-Kredsen, men er
mest kendt ved sin Brevveksling med Goethe,
med hvem hun dog aldrig kom i personlig
Berøring. (Litt: Arndt, »Goethe’s Briefe an
die Gräfin A. v. S.« [2. Opl., Leipzig 1881]).
(C. F.). C. A. T.
Stolberg [’∫tålbærk], Otto, Greve
(1837—1896), overtog allerede 1854 Slægtens store
Godser i Hannover og Schlesien, var 1867—73 den
første preuss. Overpræsident i Prov. Hannover
og havde 1867—78 Sæde i den tyske Rigsdag.
1872—77 var han Formand for det preuss.
Herrehus samt paa ny 1893—96; ligeledes var
han 1875 og paa ny 1891 Formand for den
evangeliske Kirkes Generalsynode. 1876—78 var han
Sendemand i Wien og derefter i 3 Aar
Vicepræsident i det preuss. Ministerium samt
Rigskanslerens Afløser. Han syntes saaledes udset
til en stor politisk Virksomhed, men
Forventningerne herom gik ikke i Opfyldelse. 1884—94
var han Overkammerherre og 1885—88 Minister
for det kgl. Hus. 1890 fik han Titel af Fyrste.
E. E.
Stolberg [’∫tålbærk], By i preuss.
Rhin-Prov., 11 km Ø. f. Aachen, har (1919) 15855
Indb. Amtsret, Handelskammer, gl Borg, efter
Sagnet Karl den Store’s Jagtslot. S. er Sæde
for en betydelig Metalindustri; Bly- og
Sølvbjergværk, talrige Messing- og Kobberværker,
Valseværker og Jernstøberier, Naale- og
Glasfabrikker m. m.
(Joh. F.). O. K.
Stolbova [sta£^båva], en lille, nu forsvunden
Landsby i Guv. Petrograd. Her sluttedes Jan.
1617 en Fred mellem Sverige og Rusland,
hvorefter sidstnævnte Land maatte afstaa
Ingermanland m. m. til Sverige.
N. H. J.
Stolestadepenge kaldes den aarlige Afgift paa
en halv Mark Danske (8 ß), der paa Landet
skal erlægges til Kirken af Husmænd, Inderster
og Pebersvende, som ikke yder Tiende til
Kirken enten af Kornsæd ell. af Kvæg og
Bisværme. Paa mange Steder opkræves denne Afgift
ikke mere, men Retten dertil bestaar stadig.
V. H.
Stolestader i Kirken var fra gl Tid tillagt
enhver Gaard og ethvert Hus paa Landet,
medens der i Kbhvn og i Købstæderne var Adgang
til at leje S. Paa Landet bortfaldt Retten til
særlige S. ved Kirkesynsloven af 19. Febr 1861,
idet der kun forbeholdtes særligt S. for
Præsten, Kirkesangeren og Tiendeejeren. I enkelte
Tilfælde kan Besidderne af en Gaard have Ret
til S. iflg. en særlig Hjemmel, men saadan Ret
kan bortfalde ved Ministeriets Bestemmelse (L.
om Vedligeholdelse af Kirker og Kirkegaarde af
30. Juni 1922 § 9). Adgangen til at leje S. i
Kirkerne i Kbhvn og i Købstæderne bortfaldt ved
L. om Kirkers Bestyrelse af 1. Otkbr 1915. I
Norge blev Ret til og Bortleje af faste S. i
Menighedernes Kirker ophævet ved L. af 3.
Aug. 1897.
V. H.
Stolgang, gammeldags Betegnelse for
Afføring.
Stollberg [∫tålbærk], By i Republikken
Sachsen, Kreishauptmannschaft Chemnitz, 20 km Ø.
f. Zwickau, har (1924) 7764 Indbyggere. Ø. f.
Byen Straffeanstalten Hoheneck. Væveri,
Jernstøberi, Strømpevare- og Skotøjsfabrikation.
(Joh. F.). O. K.
Stolle, se Grubedrift.
Stolle [’∫tålə], Ferdinand, tysk
Roman-forf. og Journalist, f. i Dresden 28. Septbr 1806,
d. smst. 28. Septbr 1872. Han gik i Kreuzskolen,
studerede Jura, senere Filosofi, Historie og
Nationaløkonomi i Leipzig. Han blev Journalist,
redigerede 1834—38 »Der literarische
Hochwächter« i Grimma, derpaa 1838—43 i Leipzig
»Eilpost für alle Moden« og grundlagde 1844 det
humoristisk-politiske Folkeblad »Der
Dorfbarbier«, der fra 1853 fik Tillægget »Die
Gartenlaube«, som hurtig fordunklede Hovedbladet. 1855
bosatte han sig i Dresden. S. var en meget læst
Romanforf. uden andre Pretentioner end at
underholde sit store Publikum. Bl. hans Bøger
kan nævnes: »1813«, »Elba und Waterloo«, begge
genoptrykte 1913, »Napoleon in Ägypten« og
»Dorfbarbiers neueste Erzählungen«. Han har
ogsaa skrevet Sange, bl. a. den populære »Der
reinste Ton, der durch den Weltall klingt«.
»Ausgewählte Schriften« (30 Bd, 1859—64), Neue
Folge (12 Bd, 1865). (Litt.: Selvbiografi i
»Lieder und Gedichte« [1855]).
C. B-s.
Stolo, Gajus Licinius, se Licinius.
Stolp [∫tålp], By i preussisk Provins
Pommern, Regeringsdistrikt Köslin, 64 km ØNØ.
f. Köslin ved Stolpe, Kredsstad i
Kredsen S., har (1919) 37603 Indbyggere (med
Garnison). S. er Sæde for en Landret,
en Amtsret, en Filial af Rigsbanken og har
et Gymnasium. Drejeri af Ravgenstande,
Vognfabrikation, Handel med Fisk, Spiritus og
Træ. I Mariakirken (14. Aarh.) findes en smukt
udskaaret Prædikestol fra 1609. S. fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
