Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stolp - Stolp - Stolpe, Gustaf - Stolpe, Hjalmar - Stolpe, Peter Matthias - Stolpenit - Stolpeskab - Stolsbrødre - Stolsvamp - Stoltenberg, Christian Holger - Stoltenberg, Matthias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stadsret 1310 og blev senere Medlem af
Hanseforbundet. Ved Stolpes Udløb i Østersøen ligger
S.’s Havneby Stolpmünde, tillige et søgt
Badested, med (1910) 2831 Indb.
(Joh. F.). O. K.
Stolp, den fremadvendende Del af en
Laasekasse, gennem hvilken Rigelens Hoved gaar, og
som støtter det. S. gøres derfor stærkere end
den øvrige Del af Laasekassen.
(F. W.). D. H. B.
Stolpe, Gustaf, sv.-amer. Musiker, f. 26.
Septbr 1833 i Torsåker, Gäfleborg Län, d. 1901
i Rock Island (U. S. A.). Elev af Konservatoriet
i Sthlm, Musiklærer og Organist i Varberg,
drog senere til Amerika. Blev 1883 Organist
ved den sv. Kirke i Moline, Illinois, U. S. A.,
Direktør for Augustana conservatory 1886, af
New music school i Rock Island 1895, Komponist
af Sange, Piano- og Violinstykker m. m.
A. H.
Stolpe, Hjalmar, sv. Etnograf og
Arkæolog, f. 23. Apr. 1841 i Gäfle, d. 27. Jan. 1905
som Bestyrer af Riksmuseets etnogr. Afdeling.
1872 Dr. phil. Opr. uddannet i Zoologi førtes
han gennem Undersøgelser over i Arkæologi og
foretog fra 1871, først for egne, senere for
offentlige Midler omfattende Udgravninger ved
det gl. Björkö ved Mälaren; senere fremdrog
han bl. a. de rige Fund ved Vendel i Uppland.
Kun mindre Oversigter er trykte, men han
havde tilvejebragt Materialet til de omfattende
Publikationer af disse vigtige Fund. Gennem
Studier og Rejser førtes han til Etnografien.
Allerede 1872 Medstifter af »Svenska sällskapet
for antropologi och geografi«, i hvis Tidsskrift
»Ymer« fl. Afh. fremkom. 1883—85 deltog han
i »Vanadis«-Ekspeditionen og hjembragte vigtige
Samlinger fra Peru, Sydhavsøerne og Østasien.
Herved og gennem et Aar efter Aar fortsat,
ihærdigt Arbejde blev han den egl. Stifter af et
etnogr. Mus. i Sthlm. Først 1900 blev han som
Forstander for Mus. i Stand til med større
Kraft at tage Arbejdet op. Af hans Skrifter
kan anføres: »Utveklingsforeteelser i
naturfolkens ornamentik« (Ymer 1890—91) og
Pragtværket »Studier i amer. ornamentik, ett bidrag
til ornamentikens biologi« (1896), »Sveriges
første virkelige Etnograf og en af Videnskabens
første Talsmænd i sin Tid« (G. Retzius, Ymer
1905).
H. A. K.
Stolpe, Peter Matthias, dansk
Litteraturhistoriker, f. i Kbhvn 18. Novbr 1832, d. paa
Frdbg 2. Juni 1918. 1850 blev S. Student og var
siden knyttet til forsk. under Finansministeriet
hørende Institutioner, 1901 afgik S. som
Kontorchef i Statsgældskontoret. Foruden nogle
mindre Artikler, hvoraf særlig kan fremhæves en
om Skuepladsen for Holberg’s »Kilderejsen«,
der med Rette henlægges til Vartov-Kilde ved
Strandvejen (»Danske Saml., II), har S. udg. et
vigtigt Arbejde i dansk Litt.’s Historie
»Dagspressen i Danmark, dens Vilkaar og Personer
indtil Midten af 18. Aarh.« (1—4, 1878-82).
J. Cl.
Stolpenit, se Montmorillonit.
Stolpeskab ell. Vraaskab var et Skab,
som stod paa Bænken i Højsædekrogen nærmest
Vinduet. Dets mellemste Del kunde være
tilbageskudt og prydet med to udskaarne
Stolper, bag hvilke der var Plads til at stille
Pyntesager; senest stod paa Sjælland to
Malmstager og en Morter. S. var et af Stuens
ældste Møbler. Paa Fyn havde man Vraaskabe
i gotisk Stil til vore Dage. Senere anvendtes
paa dem en Rigdom af Snitværk og Indlægning.
(Bernh. O.). J. O.
Stolsbrødre, Bisiddere og Medhjælpere for
Oldermanden i et Gilde eller et Lav (se
Højsæde og Skaffer).
P. J. J.
Stolsvamp, se Albuesvamp.
Stoltenberg [-bær g], Christian
Holger, Legatstifter, f. 14. November 1795 i
Nærheden af Bergen, d. 15. April 1877 i
Kbhvn. Efter at have været Skibsdreng
kom han i Malerlære i Kbhvn, blev gift
med sin Mesters Datter og arvede
Forretningen og en ikke ringe Formue, var
Malermester 1820—43 og drev desuden
Spekulationsforretning og Handel med Rom, Sukker og
Malervarer, hvorved han i høj Grad forøgede sine
Midler. Han var meget velgørende, skænkede i
levende Live Diakonissestiftelsen og
Emauskirken c. 1/4 Mill. Kr og testamenterede ved sin
Død c. 3/4 Mill. Kr til forsk. filantropiske
Formaal. For sin Velgørenhed udnævntes han til
Etatsraad.
F. B.
Stoltenberg [-bærg], Matthias, norsk Maler,
f. i Tønsberg 21. Juli 1799, d. 2. Novbr 1871 paa
Gaarden Diset ved Hamar. Han blev tidlig døv
og næsten stum, hvilket hindrede ham fra, som
planlagt, at gaa Embedsvejen. S. studerede nogle
Aar ved Kunstakad. i Kbhvn under Prof. C. A.
Lorenzen, særlig Portrætmaleri. Da han kom
tilbage til Norge, gjorde han bitre Erfaringer
om, hvor vanskeligt det var at eksistere som
Maler her i denne Tid. Han vandrede til Fods
over store Dele af Norge til langt op i
Nordland og malte ikke alene Portrætter, men drev
ogsaa Snedkerarbejde og var særlig duelig til
Træindlægning. Efterhaanden blev hans
Virksomhed som Portrætmaler mere og mere
henlagt til Embedsgaardene paa Landet, hvor han
havde sit bedste Klientel.
Det var ved den store
Hundredeaars-Udstilling af norsk Kunst i Oslo 1914, og ved en samlet
Udstilling af hans Værker i Oslo Septbr 1925,
at det først blev aabenbaret, hvilken stor og
mærkelig Kunstner S. var baade som
Menneskeskildrer og som Kolorist. Uden
Sammenligning er han den betydeligste bl. Norges
Portrætmalere i 1. Halvdel af 19. Aarh. Han
malte overvejende Halvfigurer, Portrætter og
enkelte Grupper. Omend Formaterne oftest er
beskedne, viser de altid en fin og aandfuld
Tegning, en sympatisk og sikker Karakterskildring.
Spirituelt, flot og teknisk overlegent er de
malt, med en virtuosmæssig Penselføring, som
synes at vidne om, at S. under sit
Kjøbenhavn-Ophold har modtaget Paavirkning af den
store danske Penselvirtuos, Portrætmaleren C. A.
Jensen. Saavel denne Teknik, som den lyse,
straalende Kolorit, viser, at S. helt har brudt
med den strenge og tørre Klassicisme af
David’s Skole, som herskede i 1820—30’ernes
norske Malerkunst, for at varsle den Vej, som den
først et Par Menneskealdre senere brød ind
paa. Hans Portrætter blev hængende
upaaagtet paa de Steder, hvor de var malt. Nu
hænger en stor Række af dem paa
Hædersplads i Nationalgalleriet i Oslo. (Litt.: C. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
