- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
377

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storck, Herman Baagøe - Storck, Karl - Stord - Stordal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Holmens Kanal og i Laksegade og samme
Banks Bygning paa Gl. Kongevej samt den
Hirschsprung’ske Samlings Museumsbygning i
Østre Anlæg. Af S.’s Restaureringsarbejder kan
nævnes: Helligaandskirken i Kbhvn, Kirkerne i
Stubbekjøbing paa Falster, He, Horsens
Klosterkirke, Skarp-Salling i Jylland, Ledøje,
Bjernede, Merløse, Storehedinge, Olai i Helsingør,
Præstø, Stege og Skt Nicolai Kirke i Svendborg,
Domkirken i Maribo, Skt Bent’s Kirke i
Ringsted samt Skt Mariæ Kloster i Helsingør.

S. har udført fortrinlige Tegninger til »Dansk
Vaabenbog« (1910); han var i Besiddelse af en
meget betydelig Seglsamling, af hvilken han
skænkede fl. Afdelinger til Rigsarkivet. S. var
en enestaaende Kender paa den heraldiske
Kunstarts Omraade. Han har udgivet:
»Sallinglands Kirker« (II, 1893), »Danske
Tufstenskirker« (II, 1894) og »Grenaaegnens
Tufstenskirker« (1896), »Danske Teglstenskirker« (1918).
Fra 1917 til 1920 var S. Direktør for
Kunstakademiet.
C. B-r.

Storck [∫tårk], Karl, tysk Fort, f. i
Dürmenach i Elsass 1873, d. 1917, studerede
Germanistik i Strasbourg og Berlin, blev Journalist
og redigerede »Deutsche Zeitung«, »Tägliche
Rundschau« og Tidsskriftet »Der Türmer«. Han
har skrevet et Par litteraturhistoriske
Arbejder: »Deutsche Literaturgeschichte« (1897, 3.
Opl. 1906) og »Jung-Elsass in die Literatur«,
Novellerne »Die Elsässerin« og »Das
Sontagskind« samt Romanen »Am Walensee«.
C. B-s.

Stord, Herred, Sunnhordland
Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt, Hordaland Fylke,
135,4 km2 med (1920) 3972 Indb., altsaa c. 30
Indb. pr km2, udgør et eget Præstegæld og
Sogn og omgives af Herrederne Finaas, Fitjar,
Tysnes, Kvinnherred, Fjelberg og Valestrand.
Herredet bestaar udelukkende af Øer, i alt 49;
dets væsentligste Del (119,5 km2) udgøres af den
sydlige og østlige Del af den smukke Stordø,
medens de øvrige Øer med Undtagelse af
Huglen (13,4 km2) er smaa. Herredets nordlige Del
udgøres af et Fjeldparti, gennemskaaret af
enkelte Dalfører; af Højder kan nævnes
Mehammersaaten (754 m), Staavegolvsfjeld (693 m),
Mænderne, Dyviksaaten, Udsletfjeld m. fl. Mod
SØ. falder Fjeldet temmelig stejlt af og gaar
over i fladere Terræn, vekslende med lave,
skovklædte Aaser og dyrkbart Jordsmon,
gennemskaaret af mindre Dalfører og opfyldt af
Indsøer; denne Del af Herredet er saavel langs
Kysten som længere ind i Landet ret jævnt
bebygget. Samtlige Vandløb er smaa, det største
er Øklandselven; af Indsøer findes henved 50,
hvoraf de største er Aadlandsvand (1,2 km2)
og det af Øer opfyldte Storevand (2,8 km2), der
kun ved en kort Elvarm staar i Forbindelse
med Havet. — Agerbrug og Kvægavl samt til
Dels Fiskeri og Skovdrift udgør Næringsvejene
for Herredet, der har adskillig Skov. Af Arealet
er 7,8 km2 Ager og Eng, 45,5 km2 Skov, 2,17
km2 Ferskvand; Resten er Snaufjeld og Myr.
Af industrielle Anlæg mærkes: Hermetikfabrik,
flere Baadebyggerier, flere Sav- og Møllebrug,
Elektricitetsværk, Sildeoliefabrik, Skibsbyggeri,
S. Kobbergruber ved Lillebö, Kalkbrud ved
Skerpen. Tidligere fandtes ogsaa Marmorbrud,
ligesom Skibsbygning i ældre Tid spillede en
større Rolle end nu. — Paa Øens sydøstlige Del
ligger i Nærheden af Kirken Strandstedet
Lervik med c. 400 Indb. I Nærheden af Gaarden
Rommetreit ligger det 1838 oprettede S.
Seminarium. S. Kirke er opført 1857; den ældre,
1858 nedrevne Kirke var opført før 1360. Her
er flere Hoteller og Sommerpensionater. Blandt
Herredets Kommunikationer er de væsentligste
de mod SV., V. og N. fra Lervik udgaaende
Bygdeveje og de i Forbindelse med disse
staaende Gaardveje; Dampskibsanløbssted er
Lervik, hvorfra Forbindelse med Bergen,
Haugesund og Hardanger. Herredets Kyst er
adskillig indskaaren af mindre Bugter; de omgivende
Fjorde er mod V. Stoksund, mod S.
Klosterfjorden, mod Ø. Husnesfjorden og Langenuen; paa
Øens Sydøstside ligger Lervik Fyr. Der er
mange Oldtidslevninger. Bekendt er Runestenen
fra Huglen, beskrevet af Magnus Olsen i
»Bergens Museums Aarbog« 1912. Antagen Formue
1925 var 7,6 Mill. Kr og Indtægt 2,5 Mill. Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: J. Vibe,
»Søndre Bergenhus Amt« [Oslo 1896]).
(N. S.). M. H.

Stordal, Herred, Nordre Sunnmøre
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre
Fylke, 259,3 km2 med (1920) 924 Indb., altsaa
c. 3 Indb. pr km2, udgør et Sogn af Stranda
Præstegæld og omgives af Herrederne Ørskog,
Vestnes, Voll, Norddal og Strande. Herredet
gennemskæres i den vestlige Del af Storfjorden;
ved denne og den herfra mod Ø. gaaende
Stordal deles Herredet i flere Afsnit. Fra Dalens
Bund er der Fjeldovergange til Vestnes og
Grytten ved Romsdalsfjorden. Herredet
opfyldes for den væsentligste Del af høje og spidse
Fjelde, hvoraf de højeste ligger langs
Herredsgrænsen. Bl. disse kan nævnes Ringsetkloven
1264 m, Taskedalstind 1595 m og Maanevastind
1407 m. Selve Stordalen, der fra Storfjord i
østlig og senere nordøstlig Retning
gennemskærer Herredet, og som optager Stordalselven, der
modtager flere betydelige Tilløb, indeslutter det
meste af Herredets Bebyggelse, idet Dalens
nordre Side i den nedre Del er tæt bebygget.
Af Gaardene, af hvilke flere ligger paa Afsatser
højt oppe i Fjeldene, kan bl. de største nævnes
Hove, Midbostad, Støreim, Stavdal, Jasvold
m. fl.; Gaardene er gennemgaaende vel
bebyggede, men smaa, og Agerbruget staar i det hele
ikke højt. Af Sætre findes et betydeligt Antal.
Fjeldbeiterne er fortrinlige; Kvægavl er den
vigtigste Næringsvej. Af industrielle Bedrifter
mærkes en Garn- og Notfabrik, Saftfabrik, et
Mejeri og en Trævarefabrik. Skov findes der
nok af til Herredets eget Behov, men ikke til
Udførsel. Af Arealet er 6,3 km2 Ager og Eng,
4,1 km2 Udslaatter, 66,1 km2 Skov, 2,59 km2
Ferskvand, Resten er Snaufjeld, Udmark og
Myr. Af Herredets Kommunikationer er de
vigtigste Bygdevejene fra Fjorden op gennem S.
til den øverste Gaard i Dalen, Overøje, og
gennem Rødsetdalen til Stranden Herred;
Gaardveje er der forholdsvis faa af. Fra Stordalens
øvre Del fører Fjeldveje til Vestnes og til
Indfjord i Romsdal, den sidste delvis oparbejdet
af Aalesund Turistforening.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free