- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
378

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stordal - Stordgræs - Store - Store Arrarat - Store Bjørn - Store Bælt - Storedom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

—Dampskibsanløbssteder er Dyrkorn og Stordalen; herfra
Forbindelse med Aalesund. Antagen Formue 1925
var 2,3 Mill. Kr og Indtægt 496000 Kr.
(N. S.). M. H.

Stordgræs (norsk), se Benbræk.

Store [eng. ’stå.ə], egl. Pakhus, Forraad,
Udsalg, Butik, anvendes ogsaa som Betegnelse
for de eng. Forbrugsforeningers (s.
d.) Magasiner, f. Eks. Civil Service Stores,
Army and Navy Stores
; se ogsaa
Stormagasin.
Ch. V. N.

Store Arrarat [-’ararat], se Ararat.

Store Bjørn, se Bjørnen.

Store Bælt er Farvandet mellem Sjælland
og Laaland paa den ene, Fyn og Langeland paa
den anden Side. Det er den midterste af de
tre Forbindelsesveje mellem Kattegat og
Østersøen, og det benyttes fortrinsvis af Skibe, hvis
Dybgaaende hindrer dem i at passere Sundet.
Det begrænses mod N. af en Linie mellem
Refsnæs og Fyns Hoved, mod S. af en Linie mellem
Gulstav paa Langeland og Kappel Kirke paa
Laaland. Det adskilles fra Farvandet Syd f. Fyn ved
en Linie mellem Turø og Næs Hoved paa
Langeland, fra Smaalands Farvandet ved en Linie fra
Korsør over Vestsiden af Egholm, Agersø og
Omø til Østpynten af Onse Vig paa Laaland.
Langelands Bælt er Navnet paa den sydlige Del
af S., Syd f. en Linie mellem Hov, Langelands
Nordpynt, og Omø Vestpynt. Ved
Øster-Renden forstaas Løbet mellem Sprogø Østrev og
Halskov Rev, ved Vester-Renden Løbet
mellem Sprogø Vestrev og Knudshoved. Paa
Sjællands Kyst er flg. store Indskæringer:
Kalundborg Fjord, der gaar ind mellem
Halvøerne Refsnæs og Asnæs, Jammerland
Bugt mellem Asnæs og Reersø, Musholm
Bugt
mellem Reersø og Halskov.
Indskæringer i Laaland er: den lille Onse Vig paa Øens
Nordside og Nakskov Fjord med Taars
Vig paa Vestsiden, N. f. den lave Halvø Albuen.
Indskæringer i Fyn er: Kjerteminde
Bugt
, mellem Stavres Hoved og Rising
Hoved, og Nyborg Fjord, V. f. Halvøen
Østerø, hvis østligste Pynt er Knudshoved. — I
S. ligger flg. Øer: Romsø ved Fyns Kyst, c.
5 km NØ. f. Stavres Hoved, skilt fra Fyn ved
Romsø Sund, Musholm ud for den nordlige
Del af Musholm Bugt, c. 4 km S. f. Reersø,
Sprogø midt i Bæltet mellem Halskov og
Knudshoved, Egholm, Agersø og Omø ved
Grænsen til Smaalands Farvandet, Turø ud for Fyns
Sydøstpynt og skilt fra denne Ø ved Skaarupør
Sund, samt endelig den lille Vensholm paa
Landflakket mellem Onse Vig og Nakskov Fjord. —
Rev strækker sig ud fra Halvøerne Refsnæs,
Asnæs og Halskov samt fra Sprogø saavel mod
Ø. som mod V.. I S. findes mange Grunde,
af hvilke her skal nævnes de vigtigste.
Lysegrunde med 5 m Vand ud for Jammerland Bugt,
Elefant Grund med 3 m omtrent midt
mellem Reersø og Romsø, Ryggen med 5 1/2 m paa
1/3 af Afstanden fra Fyns Hoved til Asnæs. Fra
Ryggen Syd efter langs Fyns Kyst til Romsø
ligger flg. Grunde med 6 à 7 m Vand:
Stubberup Knold, Romsø Tue, Polyphem og
Torskepladen. Ud for Musholm Bugt ligger Slettings
Grund med 4 1/2 m. Fra Langelands Vestkyst
strækker sig en c. 2 km bred, undersøisk Ryg
N. efter. Denne Ryg, der har flere dybe
Gennemskæringer, er overgaaet med Grunde og Puller,
og paa den ligger 3 smaa Holme, nemlig
Vresen, Langesand og Smørstakken. Broen er
Navnet paa et Flak, der strækker sig fra Hov
mod NØ., og paa Enden af hvilket ligger den
for store Skibe farlige Vengeance Grund
med mindste Dybde af 6 m. Ud for Laalands
Vestkyst ligger et Flak, hvorpaa findes flere
Puller, Albu Triller, medens Landgrunden Ø. f.
Langeland er smal og har flere smaa Grunde:
Tetens Grund, Snøde Rev og Nebble Revler, der
dog ikke strækker sig over 1 km ud fra Kysten.
Af Puller skal endelig nævnes: Puller V. f.
Asnæs, Romsø Puller og Rønnen ud for Romsø,
Sprogø Puller, Dronning Maries Puller og
Vresens Puller mellem Sprogø og Vresen. —
Dybdeforholdene i S. er paa de fleste Steder i
høj Grad vekslende; men der er faa Farvande,
hvor Loddet, benyttet med Omsigt, kan give
bedre Vejledning for Sejladsen i Taage, og
hertil bidrager væsentlig den Forsænkning, der
hedder Dybe-Rende, som med 30 m’s
Dybde og derover, indtil 60 m, næsten uden
Afbrydelse strækker sig paa langs gennem hele
Bæltet. — Strømforholdene er meget
indviklede og uregelmæssige. Den nordgaaende Strøm
er fremherskende med alle Vinde fra NNØ.
gennem Ø. og Syd til VSV.; den sydgaaende kun
med Vinde mellem V. og NNØ.; særlig giver
Vind fra NV. saa godt som altid rask
sydgaaende Strøm. Den nordgaaende Strøm løber
dog sjældent i hele Bæltets Bredde; ofte løber
den i den ene Side af Bæltet og sydgaaende
Strøm i den anden Side; til andre Tider løber
den nordgaaende Strøm paa begge Sider af
Bæltet, medens der samtidig løber modsat
Strøm paa en smallere ell. bredere Strækning
i Midten. Strømmens Retning paavirkes meget
af de lokale Forhold, men Hovedstrømmen
følger i Alm. Dybe-Rende. Strømmens Hastighed
kan naa op til c. 3 Sømil, selv under
tilsyneladende rolige Forhold. Farvandet er godt
afmærket og belyst med mange Fyr. (Litt.:
»Den Danske Lods«).
G. F. H.

Storedom (Stóridómur), en Altingsdom
om Hor- og Lejermaalssager af 2. Juli 1564,
der gjaldt som Straffelov i disse Sager.
Høvedsmanden Paul Stigssen var vistnok Fader
til denne Dom og bevirkede, at den blev dømt
paa Altinget, ɔ: vedtaget som Lov i Domsform,
30. Juni 1564. To Dage senere blev den saa
»samtykket« af Høvedsmanden og begge
Lovmændene, for derpaa 13. Apr. 1565 at
stadfæstes af Kongen. Disse Sager hørte tidligere
under Kirken. Med S. brød man fuldstændig
med den hidtil herskende Aand i den isl.
Lovgivning og indførte paa Island Dødsstraf samt
Ejendomstab til Kongen for Blodskam mellem
de nærmest beslægtede og besvogrede Mænd
og Kvinder, og strengere Straffebestemmelser
i Lejermaalssager overhovedet, end man
tidligere havde haft. S. er vel den mest berygtede
Lov i den islandske Lovgivning. I den udtales,
at den »skulde stande, saa længe som Verden
staar« (den danske Tekst af S.), og den bestod
ogsaa uforandret som Straffelov i et Tidsrum

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free