Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storedom - Storeggen - Storeggen - Storehedinge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af omtr. 200 Aar. Endelig i Midten af 18. Aarh.
begyndte Regeringen at anvende dens
Straffebestemmelser med nogen Mildhed, og ved Frd.
af 14. Decbr 1775 blev det tilkendegivet, at der
i adskillige af de i S. nævnte Slægtskabsgrader
kunde ventes allernaadigst Dispensation. 23.
Maj 1800 udkom der en Forordning ang.
Bevillinger og Dispensationer, der havde
Indflydelse paa S.’s Anvendelse, og ved Forordning
ang. Ægteskab af 30. Apr. 1824, der ved Reskr.
af 7. Decbr 1827 blev erklæret gældende for
Island, skete der betydelige Forandringer. Men
i den første Del af 19. Aarh. herskede der stor
Uvished bl. Dommerne og Øvrigheden, om S.
ell. Frd. af 23. Maj 1800 var gældende Lov
ang. Lejermaalssager i forbudne Led og i
Blodskamssager. Dette foranledigede
Justitiarius Magnus Stephensen 9. Marts 1828 til
at rette en Forespørgsel til Kancelliet og med
Henvisning til Frd. af 30. Apr. 1824 at
andrage om, at S. blev ved et Lovbud erklæret
for ophævet. Under Henvisning til de nævnte
Forordninger og til Frd. af 24. Septbr 1824,
der ved Reskr. af 7. Decbr 1827 blev indført
i Island og ophævede Straffen af Boslods
Forbrydelse, samt i Betragtning af, at Kongen i
den senere Tid ikke plejer at tilstede, at
Livsstraf for denne Forbrydelse sættes i
Eksekution, erklærede Kancelliet i Overensstemmelse
med Højesteret i en Skrivelse af 2. Aug. 1828
for ufornødent, at S. i den omhandlede
Henseende ved et Lovbud erklæres for ophævet.
Imidlertid kan S. betragtes som ude af Sagaen
efter denne Tid.
B. Th. M.
Storeggen, se Norge, S. 40.
Storeggen kaldes den lange Ryg i
Havbunden V. f. Aalesund fra Stadt til Smølen.
Bunden ligger her paa 100—200 m og falder brat
af mod Havet til en Dybde af 900 m. Afstanden
fra Kysten er 70 km. Den har en Længde af
c. 100 km i Retning SV.—NØ. Ved S. foregaar
de rige søndmørske Bankfiskerier paa Kveite,
Lange og Brosme. (Litt.: Johan Hjort,
»Norsk Havfiske«; F. Hansen, »Bankfisket
ved Aalesund« [Storeggen] i »Norsk.
Fiskeritidsskrift«, 1884).
M. H.
Storehedinge (Store-Heddinge),
Købstad i det sydøstlige Sjælland, Stevns Herred,
Præstø Amt, ligger under 55° 18,8′ n. Br. og
0° 11,1′ v. L. f. Kbhvn (regnet for Kirken), c.
4 km fra Stevns Klint og 6 km N. f. dens
Udskibningssted Rødvig, c. 45 km SV. f. Kbhvn,
22 km SØ. f. Køge, 30 km NØ. f. Præstø og
40 km ØNØ. f. Næstved. Byen ligger paa et
fladt, skovløst Terrain, højeste Punkt c. 32 m.
Bygningerne grupperer sig væsentlig om
Hovedgaden, Algade, der gaar over Torvet og
mod N. fører ud til Køge Landevej, medens
dens Fortsættelse mod Syd, Rengegade,
udmunder i Vejen til Rødvig; i de senere Aar har
dog Byen udvidet sig mod V. ud imod
Jernbanen og videre langs Vejen til Tryggevælde,
mod Ø. omkring nogle nyanlagte Gader og mod
N. langs Køgevejen. Byen er uden noget
Særpræg, naar undtages, at den indeholder
forholdsvis mange Landbrug, deriblandt flere store
Gaarde; gamle Bygninger findes der ingen af.
I alt er der 13 Gader og Stræder samt 2
Torve, men ang. Gadeplan og Beliggenhed af de
vigtigste Lokaliteter henvises i øvrigt til
Kortskitsen. Hele Arealet (Købstadsgrund og
Markjorder) er 1300 ha, og 1. Febr 1921 fandtes her
406 Gaarde og Huse med 2272 Indb. (1911:
2047, 1901: 1816, 1850: 1076, 1801: 576). Hertil
kommer som Forstad Bjelkerup i Landsognet
med 69 Steder og 260 Beboere.
Af offentlige o. a. Bygninger samt
Institutioner maa først og fremmest
nævnes den interessante Kirke, vistnok
Landets eneste polygone Kirke fra Middelalderen;
det er nu en
Korskirke, hvis Midtparti,
det ottekantede Skib,
og Koret, der
danner Østarmen,
stammer fra den tidligere
Middelalder og er i
romansk Stil af
Kridtstenskvadre; i Skibet
var der oprindelig 8
Søjler, som vistnok
har baaret en
Kuppel og et ottekantet
Taarn; Koret, der har indvendig Korrunding, har
i Murene Vindeltrapper og smalle Gange, som
fører ind til smaa hvælvede Rum, et Anlæg, der kan
tyde paa, at Kirken er blevet benyttet til
Forsvar. De øvrige Dele af Kirken, deriblandt det
af Kridtsten opførte, anselige Taarn er yngre;
efter en Brand 1677 mistede Kirken sin opr.
Skikkelse; bl. a. fik Skibet et af 4 Søjler baaret
Træloft og et spidst Tag (som nedtoges ved
en Restaurering 1853—54), medens Ottekantens
Sider fik takkede Gavle, og det Indre
dækkedes af en Tøndehvælving; 1894—95
restaureredes Koret under Ledelse af H. B. Storck,
hvorved det saa vidt muligt førtes tilbage til
den opr. Skikkelse, men det øvrige af Kirken
venter endnu paa sin Restauration. Byen har
ogsaa Missionshus. Skoler. Det kommunale
Skolevæsen har en Borger- og Realskole i 2
Bygninger, opførte 1896 (Arkitekt V.
Friedrichsen), desuden en Borgerskolebygning, opført
1906 (Arkitekt Thuren); 2 private Pigeskoler;
Teknisk Skole, opført 1896—97 af
Haandværkerforeningen (Arkitekt Wilsbech);
Handelsskolen med Lokaler i Borgerskolen. Raad-,
Ting- og Arresthuset, opført 1838
(Hovedbygningen: Arkitekt J. H. Koch, det øvrige
Arkitekt Kretz), indeholder bl. a. Retslokaler,
Byraadssal og Arkiv, det ejes af Amt og By i
Forening. Sanitære og humanitære
Indretninger: Sygehuset med
Epidemihus, opført 1886 til Fattiggaard, men 1896
omdannet til Sygehus med 20 Senge;
Fattiggaarden, opført 1858—59 til Sygehus og senere
omdannet; Peder Svendsens Stiftelse, oprettet
1838 af Købmand P. Svendsen; det ejes nu af
Kommunen og giver Bolig for 8 Familier til
billig Leje; Haandværkerforeningens
Alderdomsbolig, opført 1877 med 12 Lejligheder, dels
Fribolig, dels til billig Leje; Kronprinsesse
Louises Børnely, opført 1876, med Plads til 25
Børn.
Andre offentlige Bygninger og
Anlæg. Gasværket, anlagt 1898—99;
 |
| Storehedinge Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
