Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storehedinge - Stor-Elvedal - Store Magleby - Store-Middelgrund - Store Molla - Store nordiske Krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Brændevinsbrænding, et Erhverv, der kom
til at gaa ud over Omegnens Skove; Handelen
har aldrig rigtig kunnet trives, da dens
Udskibningssteder laa for langt borte; 1672 havde den
362, 1769 514 Indb. I 19. Aarh. har den taget
Del i det alm. Opsving og er vokset noget;
navnlig er der kommet mere Liv i Handelen
ved den forøgede Trafik, som Jernbanen har
bevirket. (Litt.: Trap, »Hist.-topogr. Beskr.
af Danmark«, III [4. Udg.]).
(H. W.). M. S.
Stor-Elvedal, Herred, Sør-Østerdal
Sorenskriveri, Glommedal Politidistrikt, Hedmark
Fylke; 1644,8 km2 med (1920) 3822 Indb., altsaa
c. 2,3 Indb. pr km2 Land, udgør eget
Præstegæld, bestaaende af S.-E. Hovedsogn med
Atnosen Kapel og Strand Sogn, og omgives af
Herrederne Ringsaker, Øier, Ringebu, Sollia,
Øvre Rendal, Ytre Rendal og Aamot. Herredet
er et Indlandsherred, liggende paa begge
Sider af Glommen. Det er opfyldt af store
Fjeldstrækninger, der fra begge Sider har
Fald mod Glommen, paa Vestsiden mere slakt
og gennemskaaret af de Dalfører, der optager
Glommens betydelige Bielve. Af de mange
Fjelde kan bl. de højeste nævnes Graafjeldet (1116
m), Stripfjeld (1174 m), Pigvola (1270 m),
Storvola (1183 m), Valfjeldet (1134 m), Skarven
(1133 m) og Eldaahøgda (1234 m). Af
Indsøer findes 154, hvoraf dog ingen af større
Udstrækning. Store Myrstrækninger findes paa
begge Sider af Glommen i Fjeldene, lidet i
selve Glommendalen. Den dyrkede Mark og
Bebyggelsen er væsentlig knyttet til
Hoveddalføret. Af Arealet er 19,8 km2 Ager og Eng,
1210 km2 Skov, 35,1 km2 Ferskvand; Resten
Udmark, Snaufjeld, Myr og Indsøer. Agerbrug
og Fædrift samt Skovdrift er
Hovednæringsvejene; endvidere findes flere industrielle Anlæg,
væsentlig Savbrug, samt Skiferbrud,
Trævarefabrik og elektrisk Kraftanlæg, Møllebrug,
Tørvstrøfabrik. Blandt Herredets mange større
Gaarde kan nævnes Atnosen, Koppang, Trønnes,
Stai, Messelt, Møkleby, Furuset, Kroken,
Ophus. Her er Fylkesskole. Hovedkirken er opført
1809, Strand Kirke 1863, Atnosen Kapel 1881.
— Herredets Kommunikationer er gode; Banen
Oslo—Trondhjem gaar gennem Distriktet i dets
Længderetning. Den trondhjemske
Hovedvej gennem Østerdalen gaar fra Grænsen
mod Aamot til Koppang, hvorfra den gaar
ind i ytre Rendalen; endvidere fører fra
Koppang paa Glommens Vestside god Vej til
Atnosen, hvorfra Hovedvej fører til Sollien. —
Antagen Formue 1925 var 21,1 Mill. Kr og
Indtægt 2,7 Mill. Kr. (Litt: »Norges Land og
Folk«: A. Helland, »Hedemarkens Amt«
[Oslo 1902]).
(N. S.). M. H.
Store Magleby, se Hollænderbyen.
Store-Middelgrund, Kattegat, en Banke,
der ligger midt imellem Anholt Østrev og
Kullen, tæt V. f. en smal Rende med 40—60 m
Dybde. Banken har inden for 30 m Kurven en
Udstrækning af 6—10 Sm.; paa dens sydlige
Del ligger en Plade med under 20 m Vand,
og paa denne findes flere smaa Stenpuller med
under 10 m; den mindste Dybde er 6,6 m.
Bundarten paa Banken er især Sten og Grus, og ud
mod Udkanterne brunt Sand og Smaasten; men
i Dybet udenfor er der Slik. Grundens
Østside er afmærket med en Lys- og Fløjtetønde,
og V. f. Pullerne ligger en Vager.
G. F. H.
Store Molla, Vaagan Herred, Nordland
Fylke, ligger ved Indløbet til Raftsund. S. M. er
34,4 km2, Lille Molla 10 km2. Begge Øer har
en jævn Kyst mod N. og V., medens Østkysten
er mere indskaaret. Øerne har temmelig stejle
Fjelde, Sukkertoppen 707 m o. H. paa S. M.
Denne Ø havde 1920 409 Beboere. Paa
Sydsiden af S. M. ligger Brettesnes Fiskevær.
M. H.
Store nordiske Krig kaldes den Krig, som
Sverige førte fra 1700 til 1720 mod adskillige af
de nord- og mellemeuropæiske Magter. Krigens
Aarsag var Naborigernes Misfornøjelse med den
Magtudvidelse paa deres Bekostning, som
Sverige havde opnaaet under sin Stormagtstid. Mod
Sveriges 18-aarige Konge, Karl XII, forenede
sig Frederik IV af Danmark og Norge, som
med Føje var forbitret over den Støtte, den
holsten-gottorpske Hertug Frederik fandt hos
sin sv. Svoger under Stridighederne med
Danmark, Tsar Peter den Store af Rusland, som
vilde vinde Kystlandene fra Sverige, for at føre
sit Riges Grænser ud til Havet, og August II af
Sachsen-Polen, som vilde tilbageerobre det af
Svenskerne tagne Livland. De tre Fyrster traf
i Slutn. af 1699 Aftaler om et fælles Angreb;
men August af Sachsen-Polen begyndte
uforsigtig dette allerede i Foraaret 1700 med et Indfald i
Livland, medens Rusland endnu var bundet ved
Krigen mod Tyrkerne; Frederik IV lod
samtidig sin Hær rykke ind i Hertugen af
Holsten-Gottorps Lande, erobrede og ødelagde hans
Skanser og belejrede hans Hovedfæstning
Tønningen. Karl XII samlede straks et Korps i
Skaane for at staa sin Svoger bi; dette havde dog
været lidet farligt, da den dansk-norske Flaade
under Ulrik Christian Gyldenløve var Herre
paa Søen, havde ikke Kong Vilhelm af England
og Holland, af Hensyn til den ventede sp.
Arvefølgekrig, bestemt ønsket Freden bevaret i
Nordeuropa. Han sendte en betydelig Flaade til
Øresund, som sammen med den svenske tvang den
dansk-norske Flaade til at vige bag Kbhvn’s
Søbefæstning; et Skinbombardement, som de
forenede Flaader udførte mod Kbhvn i Dagene d.
20. og 21. Juli, udrettede intet; men afgørende
blev det, at Karl XII 4. Aug. førte sin Hær fra
Skaane over til Sjælland, dækket af den forenede
eng.-holl.-sv. Flaade. Den danske Hærs
Hovedstyrke stod paa Halvøen; man var ikke
forberedt paa det Angreb paa Hovedstaden, og
Frederik IV blev derfor tvungen til Freden i
Travendal 18. Aug. 1700. Han maatte indrømme
Hertugen af Holsten-Gottorp foruden
Suveræniteten Ret til at bygge Fæstninger, holde en Hær
paa 6000 Mand og slutte Forbund med fremmede
Magter, samt betale ham 260000 Rdl. i
Krigsomkostninger. Karl XII var lidet tilfreds med
denne Fred, men maatte finde sig deri, da hans
Stilling paa Sjælland var meget udsat, naar den
eng.-holl. Flaade sejlede bort. I Norge havde
Feltmarskal Grev Gustav Vilhelm
Wedel-Jarlsberg som kommanderende General samlet
Hæren, men den kom ikke til Anvendelse under
den korte Krig.
Danmark-Norge holdt sig nu i henved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
