Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Store nordiske Krig - Store Nordiske Telegrafselskab - store Ocean - Storerum - Storfjorden - Storfyrste - Storgaard-Pedersen, Peder - Storgopler - Storgrækenland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1715—16 gaa over Sundets Is til Sjælland; men
da Tøvejr hindrede dette, vendte han sig mod
Norge, trængte frem til Oslo; Mangel og den
kække Modstand tvang ham dog til at gaa
tilbage til Grænsebyen Fredrikshald med
Fæstningen Fredriksten, som han belejrede, men som
blev kækt forsvaret særlig af Brødrene Hans og
Peder Colbjørnsen, hvis Halvsøster Anna
Colbjørnsdatter ligeledes var meget virksom for
Fædrelandets Forsvar. Da Tordenskjold 8. Juli
1716 ved et kækt Angreb med en dansk-norsk
Eskadre ødelagde den sv. Transportflaade i
Dynekilen, maatte Karl XII opgive Angrebet
paa Fredriksten. Gjort dristig ved dette Held
foretog Tordenskjold 1717 et Par vovede
Angreb paa Göteborg og Strömstad, som dog
mislykkedes; og Karl XII lagde sig igen for
Fredriksten; men 11. Decbr 1718 blev han ramt af
en Kugle i Tindingen, da han fra en Løbegrav
iagttog Fæstningen, og dermed endte hans
Helteliv. Hans Generaler rømmede straks
Norge, og en sv. Hær, som var trængt frem mod
Trondhjem, vendte ligeledes om, men blev
næsten helt ødelagt af Kulde og Sult under
Tilbagetoget. Efter Heltekongens Død var den
krigerske Aand borte fra Sverige; alle ønskede
Fred, Krigen blev dog endnu fortsat i nogen
Tid, og Tordenskjold fik Lejlighed til at føje et
nyt Blad til sin Hæderskrans ved Erobringen af
Marstrand med Fæstningen Carlssten 26. Juli
1719; de derpaa flg. Angreb paa Ny Elfsborg og
Göteborg mislykkedes derimod. Sverige fik nu
efterhaanden, om end med store Ofre, Fred med
sine Modstandere, først med Kong Georg I af
England som Kurfyrste af Hannover, han fik
Bekræftelse paa Herredømmet over Bremen og
Verden, som han havde købt af Danmark, mod
at udrede en Mill. Rdl.; Preussen fik ved
Freden Pommern S. f. Peene-Floden samt Øerne
Usedom og Wollin. Med Danmark-Norge
sluttedes Freden til Frederiksborg 3. Juli 1720;
Sverige opgav sin Toldfrihed i Øresund, betalte
600000 Rdl. og forpligtede sig til ikke at hjælpe
den gottorpske Hertug. Ved den tyske Kejsers
Indgriben beholdt vel Hertug Karl Frederik sin
Del af Holsten, men Slesvig blev inddraget
under den danske Krone, og England, Frankrig
og Sverige garanterede Danmark det
stedsevarende Herredømme over den hertugelige
Del af Hertugdømmet. Tsar Peter’s Fordringer
var saa store, at Freden med ham trak ud, men
hans Hærgninger paa de sv. Kyster tvang til
sidst Sverige til at falde til Føje; ved Freden i
Nystad 1721 afstod Sverige Ingermanland,
Estland og Livland med tilhørende Øer samt et
Stykke af Karelien og Wiborg i Finland. Krigen
med Polen døde hen af sig selv, den egentlige
Fred blev først sluttet 11 Aar senere. Sverige
gik ydmyget og svækket ud af Krigen, dets
Stormagtstid var forbi. Danmark havde, om end
med store Ofre, knyttet det gl. Kronland
Slesvig saa fast til sig, at kun aabenbar Vold siden
kunde rive det bort.
(A. L.). L. L.
Store Nordiske Telegrafselskab, se
Telegraf.
store Ocean, se stille Ocean.
Storerum (Søv.), Magasin til Maskinens
Brug. Storerumsgast, den Mand af
Maskinbesætningen, der forestaar Udleveringen
fra S.
C. B-h.
Storfjorden er et i Norge hyppig
forekommende Navn, idet det ofte anvendes paa
Fjordenes største eller mest fremtrædende Parti,
sammenlignet med deres mindre Dele eller
Fjordarmene.
S. benyttes derhos som Fællesnavn for hele
den store, stærkt forgrenede, Fjord i Søndmør,
der, naar alle Fjordarme medregnes, har en
Vandflade af c. 370 km2 og en Omkreds
(Strandlinie) af c. 366 km. S.’s Forbindelse med Havet
er gennem Breisundet og dettes Fortsættelse
Sulefjorden paa Nord- og Nordøstsiden samt
Vartdalsfjorden paa Sydøstsiden af Øen
Hareidland, lidt SV. f. Aalesund. — Den egl. S.
maa dog regnes at begynde ved Sulefjordens
og Vartdalsfjordens Sammenstød Syd for Sulø.
Herfra gaar Fjorden mod NØ. indtil Ørskog
og derpaa mod SØ. indtil Fjeldet Skrenakhorn,
hvor den deler sig i 2 Arme, Norddalsfjorden
mod Ø. og Sunnelvsfjorden mod Syd, hver af
dem c. 25 km lange og med c. 40 km2
Vandflade. Den sidstnævnte Fjord sender igen mod
Ø. den c. 16 km lange, af høje Fjelde omgivne,
trange Geirangerfjord (c. 17 km2). Lidt inden
for Mundingen udsender S. mod SØ. den c. 33
km lange, af høje og meget maleriske Fjelde
omgivne Hjørundfjord (c. 80 km2), der sammen
med Geirangerfjorden henhører til Norges mest
seværdige Fjorde. S. har en Længde af c. 80
km, regnet til Tafjord i Bunden af
Norddalsfjorden, og c. 92 km, regnet til Maraak i
Bunden af Geirangerfjorden; ved Mundingen er
den c. 4,5 km bred. S., der saa godt som
overalt er omgivet af en storslagen og malerisk
Natur, er en dyb og ren Fjord med saa godt
som ingen Øer.
(P. N.). M. H.
Storfyrste var Titel for de russ. Prinser,
siden 1886 dog kun for Kejserens nærmere
Slægtninge og Ætlinge; Prinsesserne kaldtes
Storfyrstinder. Det var opr. Titel for de russ.
Herskere af Burik’s Æt i Novgorod, senere
efter Bigets Deling 1015 i Kijev og 1157 i
Vladimir, og fra 1328 i Moskva, indtil Ivan IV
1547 tog Titlen Tsar. 1581—1917 var Finland
et Storfyrstendømme, og siden 1765
kaldtes Siebenbürgen (Transsylvanien) med
dette Navn.
E. E.
Storgaard-Pedersen, Peder, dansk
Lokalhistoriker, født 12. April 1861 (af
Bondeslægt) paa Hedegaards Mark ved
Ringkjøbing, er fra 1892 Lærer i He. Han har fra
Ungdommen drevet Studier over sin Hjemstavns
Fortid, og stiftede 1906 »Historisk Samfund for
Bingkjøbing Amt«. I den af dette udgivne
»Hardsyssels Aarbog« har han offentliggjort
mange Afhandlinger, og hans meget grundige
og dygtige Studier har desuden sat Frugt i en
hel Række Bøger. S.-P. behandler som
Lokalhistoriker baade Landboforhold, Kirke- og
Skoleliv, Personal- og Slægtshistorie med flere
Emner.
H. J-n.
Storgopler, se Gopler, S. 894.
Storgrækenland var hos Grækerne i
Oldtiden Navnet paa det sydlige Italien, som fra
omtr. 700 f. Kr. var Genstand for en stærk gr.
Kolonisation.
H. H. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
