Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storke - Storkenæb (d. s. s. Pantograf) - Storkenæb (se Geranium) - Storkenæbsfamilien - Storkenæbsordenen - Storkesnabel - Storkjove - Storkobbe - Storkors - stor Korsnæb - Storkrebs - Storkyro - Storlien - Storm (Vind) - Storm (Angreb) - Storm, Edvard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1858 og 1860); siden er Tallet ingen Sinde naaet
op til den tidligere Højde, og det aftager i de
fleste Egne stadig. En nær Slægtning er den
sorte S. (Ciconia nigra L.) af Størrelse som
foregaaende, hvid paa Bugen, ellers sort med
Metalglans; Fødder og Næb samt en nøgen
Stribe fra Næbroden til omkring Øjet er røde.
Den har Udbredning omtr. fælles med den
hvide S., er truffet enkelte Gange i Norge,
yngler i Danmark, hvor den tidligere har været
hyppigere, enkeltvis, særlig i Nordjyllands
Skove. I Levevis ligner den foregaaende, ernærer
sig mere af Fisk og ses ofte søgende Føde i
Saltvand. Reden bygges i Skove i et højt
Løvtræ. En nærstaaende Art er den afrikanske
Abdimstork (C. abdimii Lchst.). I
Troperne lever flere ejendommelige Slægter af S.,
saaledes Aadsel-S. eller Marabuer’ne
(Leptoptilus), kæmpestore Fugle med nøgent
Hoved, Hals og frithængende Krosæk. De lange
løse og krusede Underhaledækfjer udgør en
søgt Handelsvare. De lever flokkevis, søger
Føden, der bestaar af Aadsler, paa beboede
Steder, og de spiller derfor mange Steder i
Indien og Afrika ligesom Gribbene en Rolle ved
Byernes Renholdelse; til denne Gruppe hører
den indiske Art, Adjutanten, Argala’en
(Leptoptilus dubius Gm.) og Krostorken
(Leptoptilus javanicus Horsfield). Hos den
afrikanske Slægt, Gabenæb (Anastomus)
slutter Over- og Undernæb ikke sammen, og
Næbrandene er paa det aabne Stykke besatte med
Lameller. Til Kæmpe-S. (Mycteria) hører den
amer. Jabiru og den afr. Sadel-S., der
paa Overnæbbets Rod har en sadelformet
Plade, medens Næbbet er rødt med et bredt,
sort Tværbaand.
O. H.
Storkenæb, d. s. s. Pantograf.
Storkenæb, se Geranium.
Storkenæbsfamilien (Geraniaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter
(Storkenæbsordenen), en- ell. fleraarige Urter med spredte
ell. modsatte Blade, der har smaa Akselblade.
Blomsterne sidder i kvastformede Stande og
er oftest regelmæssige og tvekønnede; de har 5
Bæger-, 5 Kron- og 10 ell. 5 Støvblade samt
oftest 5 Frugtblade. 5 Honningkirtler afveksler
med Kronbladene. Frugtknuden er oftest
5-rummet (med 1 Æg i hvert Rum) og har en lang
Griffel med 5 Ar; ved Frugtmodningen bliver
Griflen til det saakaldte Næb. Alle
storblomstrede Arter (f. Eks. af Slægten Storkenæb)
bestøves ved Insekters Hjælp og er førsthannede,
medens de smaablomstrede mere er henviste til
Selvbestøvning. Hos Storkenæb er Frugten en
Kapsel; ved Modenheden løsnes de 5 Rum med
deres Frø fra deres Plads, og samtidig skilles
Næbbets ydre Lag i 5 tynde Strenge, der ruller
sig opad og fører Kapselens 5 Dele (Klapper)
op mod Spidsen af den Midtsøjle (ell.
Frugtholder), som er den inderste og fasteste Del af
Næbbet; ved denne Oprulning kan Frøene
slynges ud fra deres Rum og derved spredes. Hos
Hejrenæb og Pelargonie er Frugten en
Spaltefrugt; hvert af de 5 Frugtblade danner en
nødagtig Delfrugt, som ogsaa efter Modningen
bevarer Forbindelsen med en af Næbbets Strenge;
Frugtrummenes Væg aabner sig ikke, men de 5
Delfrugter løsner sig fra Frugtholderen, og da
deres Vedhæng (Strengen) er hygroskopisk og
skruesnoet samt i øvrigt ejendommeligt bygget,
betinges derved en Spredning (Flytning) ved
Hjælp af Vedhængenes Formforandringer og
omsider Nedboring i Jorden. Frøene mangler
ell. har en yderst lille Frøhvide, og Kimen er
grøn. — S. tæller c. 350 Arter, spredte over den
største Del af Jorden; de er kun af ringe
økonomisk Betydning.
A. M.
Storkenæbsordenen (Geraniales), Orden af
tokimbladede og frikronede Planter, de fleste
Urter med tvekønnede, undersædige og oftest
regelmæssige Blomster, der er 5-tallige i alle
Kredse. Støvbladene er hyppig ved Grunden
sammenvoksede; Reduktion af deres Antal sker
hos nogle. Frugtbladene, der sidder lige for
Kronbladene, danner en flerrummet
Frugtknude. Frugten for det meste en Kapsel.
Frøene har som Regel ingen Frøhvide; kun hos
Surkløverfamilien kommer den til nogen
Udvikling. Familierne er: Hørfamilien,
Storkenæbsfamilien, Surkløverfamilien,
Tropæolaceæ og Balsaminefamilien.
A. M.
Storkesnabel, se Pantograf.
Storkjove, se Kjove, S. 39.
Storkobbe, se Sæler.
Storkors, se Dannebrogordenen.
stor Korsnæb, se Korsnæb.
Storkrebs, se Malacostraca og
Krebsdyrene.
Storkyro [-t∫y.ro] eller Vähäkyrö, Sogn i
Vaasa (Vasa) Län, Finland. S. gennemstrømmes
af Kyröälv (Kyronjoki) og er et af de ældste
Sogne i det sydlige Österbotten. 400 km2 med
(1920 9309 Indb.
M. Hn.
Storlien, Jernbanestation i Jämtlands Län,
Nordsverige, paa Tværbanen til Trondhjem.
Ligger 4 km fra den norske Grænse i en
Højde af 592 m o. H. Søges som Luftkursted og
Sommeropholdssted.
M. H-n.
Storm kaldes en Vind, hvis Hastighed
overstiger c. 20 m i Sek. Hos os naar S.’s Styrke
kun sjældent over 30 m i Sek., har dog
lejlighedsvis været oppe paa 33—34 m i Sek. Andre
Steder, særlig i Troperne, i Tilslutning til
Orkanerne der (Taifun’er o. s. v.), kan der dog
naas betydelig større Hastigheder, 50 m i Sek.
er maalt. Maaling af større Styrker har hidtil
ikke været mulig; dog har S.’s Virkninger ofte
gjort større Hastigheder sandsynlige. En S.
blæser næsten altid stødvis, saa de meget store
Hastigheder kun varer en kort Tid ad Gangen.
De fleste S. blæser i Tilslutning til Cykloner (se
Vejr), medens dog ogsaa andre Vindsystemer
(Monsuner, Passater) lejlighedsvis kan storme.
H.-P.
Storm er det sidste afgørende Angreb paa
en af Fjenden besat Stilling. Den kan med
Nutidens Vaabenvirkning med Udsigt til Held kun
foretages, efter at Fjenden ved Ilden er rystet.
Initiativet til S. udgaar enten fra den højere
Fører ell. fra selve Skyttelinien.
O. F.
Storm, Edvard, norsk Forf., født i Vaage
Præstegaard i Gudbrandsdalen 21. Aug. 1749, d.
i Kbhvn 29. Septbr 1794. Fra 1769 blev S.
boende i Kbhvn, sysselsat som Informator og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
