Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storm, Vilhelm Ferdinand Johan - Stormagasin - Stormagter - Stormarn - Stormast - Stormbroen - Stormbroer - Stormdæk - Stormester - Stormflod - Stormfrihed - Stormfugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trondhjem og blev senere de zoologiske Samlingers
Bestyrer. Han rejste 1890 med Stipendium til
Sthlm, Kbhvn, Hamburg og Berlin for at
studere derværende Samlinger, og i en lang
Aarrække foretog han, understøttet af Vid. Selsk.,
zoologiske Undersøgelser i det nordenfjeldske
Norge. S. var virksom baade som botanisk og
zoologisk Forf.; »Notitser til Trondhjems
Omegns Flora«, I—IV og »Bidrag til
Trondhjemsfjorden Fauna« I—V er offentliggjorte i »det
kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter«,
hvor han desuden skrev fl. a. Afh. over forsk.
zoologiske Emner. Særskilt har han udgivet:
»Vejledning i Trondhjems Omegns Flora« (1869,
2. Udg. 1882).
(N. W.). Wt. K.
Stormagasin (eng.: Store, fr.: Magasin, tysk:
Waarenhaus) er en af den nyere Tids
Foreteelser i Handelsverdenen. Det er store
Detailforretninger, omfattende en Mængde Varearter
— modsat Specialforretninger. Idéen er, at
Kunderne skal kunne gøre deres
forskelligartede Indkøb paa eet Sted. Som Eksempler kan
nævnes: Harreds stores i London, Magasin du
Louvre, Paris, Wertheim, Berlin, Karstadt,
Hamburg, Wanamaker, Philadelphia og New
York, Magasin du Nord, Kbhvn. Ofte har disse
Stormagasiner egne Værksteder, Fabrikker, ja
endog Banker, og driver foruden Detailsalg
ogsaa en gros Forretning. Hovedsagelig findes
disse Stormagasiner i de større Byer, men ret
ofte findes der Filialmagasiner ogsaa i mindre
Byer. Ligeledes driver de gennem illustrerede
Kataloger Detailforretning viden om, saaledes
de eng. Stormagasiner over hele det eng.
Emperium, ligesom de ofte i fremmede Lande har
Agenter ell. Bestillingskontorer.
Ch. V. N.
Stormagter. Visse Stater spiller paa Grund
af deres Magt og Indflydelse politisk en større
Rolle end andre. Fra Begyndelsen af 19.
Aarhundrede har Frankrig, Preussen (siden 1871
Tyskland), Rusland (siden 1918 de socialistiske
Raadsrepublikkers Forbund), Storbritannien og
til 1918 Østerrig, været S. Hertil kom 1867
Italien, 1894 Japan og 1898 Nordamerikas forenede
Stater. Landets Størrelse og Indbyggertal er
saaledes ikke afgørende, sammenlign f. Eks.
Japan med Kina, Italien med Brasilien. S.
lader sig i Almindelighed repræsentere hos
hverandre ved Ambassadører, en Titel, der dog ikke
er indskrænket alene til S.’s diplomatiske
Repræsentanter. I øvrigt beror Stormagtsstillingen
paa den faktiske, politiske Indflydelse, idet S.
ikke folkeretligt er bedre berettigede end
andre Stater. Hvad S. enes om, som f. Eks.
Pentarkiet fra 1818 til Overvaagelse af den
daværende politiske Tilstand i Europa eller den
europæiske Koncert fra Midten af 19. Aarh. til
Ordning af Tyrkiets Forhold, er ikke
umiddelbart bindende for andre Lande, men det har
naturligvis stor faktisk Betydning, hvad de
mægtigste Stater beslutter. I Folkeforbundet er
S. Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien og
fra 1926 Tyskland faste Medlemmer af Raadet,
se Nationernes Forbund, og har
saaledes ogsaa retligt en vis Fortrinsstilling.
G. R.
Stormarn [’∫tårmarn], Landskab i den
sydlige Del af preuss. Prov. Schleswig-Holstein,
skilles mod Nord ved Stör fra det egl. Holsten,
mod Øst fra Wagrien ved Trave og mod Syd
fra Sachsen-Lauenburg ved Bille, mod Sydvest
ved Elben fra Hannover. S. har stadig været
knyttet til Holsten; en Del af det danner den
nuv. Kreds S. med Kredsøvrighed i Wandsbek.
(Joh. F.). O. K.
Stormast, se Mast.
Stormbroen, Bro, der i Fortsættelse af
Stormgade fører over til Slotsholmen i Kbhvn.
Den nuværende Bro er opført 1900 efter
Tegning af Prof. M. Nyrop.
Stormbroer, se Krigsmaskine.
Stormdæk ell. Orkandæk, et let Dæk,
anbragt oven over de egl. Skibsdæk.
C. B-h.
Stormester kaldtes i Middelalderen
Forstanderne for de gejstlige Ridderordener
(Johannitter, Tempelherrer, Calatrava-Ordenen
o. fl.), er senere bleven Titel for Mænd i
tilsvarende Stillinger i Frimurerordenen og lgn.
Samfund.
E. E.
Stormflod, usædvanlig høj Vandstand, som
kan optræde ved Kysterne og foraarsage
Oversvømmelser i Tilslutning til stærk Storm. Ved
Stormens Paavirkning opstaar der stærke
Strømninger i Vandet, som ved Opstuvning
frembringer Højvande ved nogle Kyster og samtidig
tilsvarende Lavvande ved andre. Ved disse
Omlejringer af store Vandmasser faar naturligvis
snævre og krumme Farvande stor Indflydelse,
saa det er meget vanskeligt at sige noget alm.
om de enkelte Vindretningers Virkninger paa
forsk. Kyster, uden paa Grundlag af tidligere
Erfaringer. Ved frit liggende Øer i det aabne
Ocean har S. derimod Karakteren af en uhyre
»Flodbølge«, der skyller hen over dem. I den
nyere Tid har Danmark været hjemsøgt af S.
Novbr 1872, Decbr 1904 og Oktbr 1921.
H.-P.
Stormfrihed. Til ethvert permanent
Befæstningsanlæg stilledes tidligere den Fordring, at
det skulde være stormfrit, ɔ: det skulde være
omgivet af en Hindring — en tør ell. vaad Grav
—, der kunde holdes under kraftig og i den
nyere Tid altid flankerende Beskydning. Den
tørre Grav gaves en passende Bredde (c. 10 m)
og Dybde (6—8 m) og forsynedes med
Murbeklædning paa begge Sider ell. i den nyere Tid
kun paa Kontreeskarpen i Forbindelse med en
fritstaaende Mur ell. et Jerngitter paa Bunden
af Graven; den vaade Grav maatte være 20—30 m
bred og mindst 1,80 m dyb. Begge Grave maatte
have et saadant Grundrids, at de kunde
flankeres, i ældre Tid fra aaben Vold og i nyere Tid
fra bombesikre Konstruktioner, Kaponierer, paa
Gravbunden. I Nutiden vil ethvert befæstet
Anlæg for saa vidt kunne siges at være stormfrit,
naar det blot er omgivet med et
Hindringsbælte, der kan holdes under Ild, idet det da
næppe vil være muligt for Angriberen at trænge
igennem dette.
Sch. P.
Stormfugle (Procellariidæ, Tubinares)
kaldes en af over 125 Arter bestaaende, i talrige
Slægter delt Gruppe af Svømmefugle, i Ydre
nærmest lgn. Maagerne, med hvilke de dog ikke
er beslægtede. Fra alle andre Fugle skelnes de
ved, at Næseborene udmunder paa Næbbets
Overside i 2 Hornrør, der undertiden forener
sig til eet. Næbbet er kraftigt, Overnæbbet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
