Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stormoen, Harald - Stormogulen - Stormoguler - Stormporte - Stormpæle - Stormsejl - Stormsignal - Stormsky - Stormstiger - Stormsvaler - Stormtag - Stormvarsler - Stornello - Stornoway
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skuespillerselskab og spillede bl. a. Seladon Andrisen i
Aanrud’s »Storken«, hvorefter han 1897 fik
Ansættelse ved Centralteatret i Oslo, 1899 ved
Nationalteatret, som han siden stadig har været
knyttet til. S. er en ypperlig Karakterskuespiller og
Komiker; han har et fint og originalt
psykologisk Skøn og udformer med Fantasi sine
Figurer i en lang Række af levende Enkeltheder
i Udseende, Mimik og Betoninger. Til S.’s
ypperste Roller hører de moderne
Virkelighedsskildringer: Seladon Andrisen i »Storken« og
»Høit tilhest«, Dingsrud i »Harald Svans Mor«,
Ressman i »Balkonen«, Nive i »Regnskabets
dag«, Titelrollen i »Statsministeren«, Dr. Schack
i »Kjærlighet og venskab«. Af Holberg-Roller
var særlig hans Vielgeschrei fortrinlig, af
Ibsen-Roller især Rektor Kroll i »Rosmersholm«,
Lundestad i »De unges forbund«, Snedker Engstrand
i »Gengangere«. S. er Formand i norsk
Skuespillerforbund.
E. S-n.
Stormogulen, se Diamant.
Stormoguler (af pers. moghûl, »Mongol«)
er Navnet paa et muhammedansk Dynasti, der
omkr. 1500 blev grundlagt i Indien af Baber,
en Efterkommer af Timur. Fra Dehli herskede
S. over det meste af Indien. Hofsproget var
Persisk. Den største Statsmand bl. S. efter
Baber var Akbar (1526—1605), der ogsaa er
kendt ved sit mislykkede Forsøg paa at skabe
en Enhedsreligion for sit Riges forsk.
Bekendere. Hans nærmeste Efterfølger,
Djehângîr (1605-27), Shâh Djehân (1628-58) og
Aurengzeb (1658—1707) var betydelige
Herskere. Efter dem forfaldt Riget mere og mere,
og i Slutn. af 18. Aarh., da det eng. Ostindiske
Kompagni befæstede sin Magt i Indien, var S.
ganske magtløse. Englænderne lod dem sidde i
Dehli som Skyggefyrster og gav dem en
Aarpenge, indtil Bahâdur-Shâh II tog Del i
Oprøret 1857; saa blev han forvist, og
Pensionen til hans Familie blev inddraget.
A. C.
Stormporte, særlig høje Porte, der
anbringes ved den mod Havet vendende Side af
Havne- ell. Digesluser. Der findes 2 Arter S.,
nemlig saadanne, som har det Formaal at holde det
under Stormfloder indtrædende særlig stærke
Højvande ude fra det bagved liggende
inddigede Terrain, og saadanne, som skal forhindre
den fra Havet kommende stærke Bølgegang i
under Storm at komme ind i den bag
Havneslusen liggende Havn. S. er i Alm. et Par
Stemmeporte, sjældnere en Skydeport. Naar
Hensigten med S.’s Anbringelse er, at de skal holde
Bølgegangen ude fra Havnen, maa der af
Hensyn til det stadig vekslende Vandtryk træffes
særlige Foranstaltninger (anbringes Kæder,
Fastspændingsskruer e. l.) for at fastholde dem i
den lukkede Stilling, hvilket ikke behøves, naar
S. alene er anbragt for at holde et usædvanlig
stærkt Højvande ude, idet dette stemmer
Portene sammen. S. staar til daglig slaaede tilbage
i de for dem dannede Portnicher i Slusens
Sidemure og lukkes kun under Storm; heraf Navnet.
Nogle af de bornholmske Havne, Allinge,
Svaneke og Nexø, er af Hensyn til den stærke
Bølgegang under Paalandsstorm forsynede med
S.
(C. Ph. T.). J. M-P.
Stormpæle anvendtes hyppigt i Forbindelse
med den ældre Befæstnings Grave for at hindre
en Overgang over disse. S. anbragtes paa
Kontreskarpen med en svag Hældning opad, for at
vanskeliggøre Nedspring i Graven, paa
Eskarpen med Hældning nedad, for ikke at standse
Sten, Haandgranater o. l., som Forsvarerne
kastede ned i Graven. S. var c. 20 cm tykke og
3 m lange og maatte graves med godt Halvdelen
af deres Længde ind i Jorden.
Sch. P.
Stormsejl (Søv.) kaldes de Sejl, et Sejlskib
fører, naar det ligger underdrejet i Storm. I
fuldriggede Skibe og Barkskibe er S. som Regel:
klodsrebet Store-Mærssejl ell. Undermærssejl,
rebet Fok ell. Fokkestagsejl samt en
Stormmesan. Undertiden anvendes mindre Gaffel- og
Stagsejl af sværere Dug som S.
C. B-h.
Stormsignal, se Stormvarsler.
Stormsky kaldes den Skybanke, der ligger
over de Steder, hvor de tropiske Orkaner raser
(se Vind); det er Strato-Cumulus-Skyer (se
Skyer) af store Udstrækninger, som giver
meget stærke Regnskyl, undertiden under
Tordenvejr; over S. ligger ofte høje
Skydannelser.
H.-P.
Stormstiger kaldes de Stiger, som —
hovedsagelig i tidligere Tiders Krige — benyttedes af
Angriberen ved Storm paa Fæstninger til at
bestige Mure, stejle Voldskraaninger e. l.
O. F.
Stormsvaler, se Stormfugle.
Stormtag, se Krigsmaskiner.
Stormvarsler. De meteor. Institutter søger,
paa Grundlag af deres Viden om den alm.
Vejrsituation, ikke alene at give Forudsigelser om
dennes sandsynlige Forandring, men ogsaa i
Tide at advare mod mere ekstraordinære
Fænomener, for at muliggøre Forholdsregler mod
deres Virkninger. I visse Lande har man
saaledes Frostvarsler mod usædvanlig sen
Frost om Foraaret; i Lande, liggende ved
Havet, har man S. Disse bestaar i, at der foruden
de sædvanlige Vejrmeldinger udsendes Melding
om Udsigt til Storm, naar vedk. Institut mener,
at en saadan foreligger. Tidligere udsendtes
disse telegrafisk til visse Havne- og Kystbyer,
hvor der da hejstes et Signal (Kegle, Kugle
e. l.) paa en Signalmast. Nu sker Spredningen
gennem Radiomeldinger, dels efter en vis Kode,
og dels i klart Sprog, hvorved der jo gives
Mulighed for ret detaillerede Oplysninger om
Situationens Farlighed, Stormens sandsynlige
Retning o. s. v. Ofte er det nødvendigt at dele
Kystomraadet i flere Zoner og udsende særlige
Varsler for hver.
H.-P.
Stornello [stor’næl.o], d. s. s. Ritornello, ital.
metrisk Form, der hører Folkedigtningen til og
fra den er gaaet over i nyere Kunstpoesi. Det
er en 3-liniet jambisk Strofe, hvori 1. og 3.
Linie rimer; korrekt skal da 2. Linie indeholde et
Halvrim. Ofte er 1. Linie kortere end de andre
og indeholder som oftest Navnet paa en Blomst,
hvorpaa 3. Linie rimer, vel et Vidnesbyrd om
Strofens hist. Oprindelse fra Improvisation. I
tysk Poesi har Fr. Rückert indført Formen, i
dansk fremfor alle Aarestrup:
Blomst af Petersilien!
Lagt om en Østers og fyldt i en Kylling
Du passer meer end Rosen selv og Lilien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
