Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 396 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stovain - Stowe, Harriet Elisabeth - Stowell Park - Stowmarket - Stow on the Wold - Straa - Straadød - Straaenke - Straafil - Straafletning - straage - Straakøl - Straale - Straale - Straalebenshalthed - Straalebrydning - Straalebærere - Straaledyr - Straalehærdning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stovain er den benzoesure Æter af en
Aminoalkohols (Ætyldimetylaminopropanolets)
saltsure Salt. Det er et hvidt, letopløseligt
Pulver, der bruges til lokale Bedøvelser omtr. paa
samme Maade som Kokaïn.
E. K.

Stowe [sto_u], Harriet Elisabeth, f.
Beecher (sædvanlig kaldet Beecher-S.),
amer. Forfatterinde, f. 14. Juni 1812 i Litchfield,
Connecticut, d. 1. Juli 1896 i New York.
Hun uddannede
sig til
Lærerinde og rejste
1832 med sin
Familie til
Cincinnati, hvor
hun 1836
ægtede Prof. S. E.
S. Hendes
første Værk May
Flower udkom
1849, gjorde
stor Lykke og
er senere
kommet i mange
Oplag. Men hun
slog dog først
rigtig igennem,
da hun samlede
en Række
Skitser, som hun
1851 og 1852 havde skrevet i National Era, og
udgav dem som Uncle Tom’s Cabin (2 Bd, 1852).
Sjælden har vel nogen Bog vakt saa stor
Opsigt som denne. Den kom paa en Tid, da
Slavespørgsmaalet beskæftigede alles Sind; den var
netop saa ensidig og sentimental, at den egnede
sig til at blive Abolitionisternes Bibel, og den
har da ogsaa som ingen anden Bog haft
Indflydelse paa Spørgsmaalets rent praktiske
Udvikling. Endnu i vore Dage sælges den meget i
Amerika; den har i England oplevet 35 Udgaver
og er overs. paa 40 forsk. Sprog. Aaret efter
udkom Key to Uncle Tom’s Cabin, der fortæller
om den virkelige Onkel Tom, en Negerslave,
hun havde kendt, ved Navn Josiah Hanson, og
i det hele viser, at Bogen er bygget over
virkelige Iagttagelser. Endnu s. A. bearbejdede hun
den for Børn i A Peep into Uncle Tom’s Cabin,
og 1855 dramatiserede hun den i The Christian
Slave. Af hendes mange andre Værker
indeholder en Del gode Folkelivsskildringer, men er
sentimentale og direkte moraliserende. Her kan
nævnes: Dred; a Tale of the Great Dismal
Swamp (1856) (senere udg. under Titlen Nina
Gordon) og The Ministers Wooing (1859). —
Endnu kan nævnes, at hun 1869 skrev i Atlantic
Monthly: The True Story of Lady Byron’s Life,
i hvilken hun fortalte, at Lady Byron havde
meddelt hende, at Byron havde staaet i
Forhold til sin Halvsøster, Augusta Leigh. Denne
Beskyldning, der her for første Gang blev
offentlig fremsat, vakte stor Opsigt og blev fra
mange Sider imødegaaet. Hun skrev da endnu
til Forsvar: Lady Byron Vindicated. (Om
Beskyldningens senere Historie, se Byron, S.
360). (Litt.: En Biografi af hende er udg. af
hendes Søn Charles E. S.; Life and Letters of
H. B. S. ed by Annie Fields [Boston 1898]).
(T. L.). I. O.

H. E. Stowe.

Stowell Park [’sto_uə£pa_ək]. Herresæde i del
vestlige England, Gloucestershire, i Nærheden
af Byen Cheltenham.
(M. Kr.). M. H-n.

Stowmarket [’sto_uma_ək_it], Landstad i det
sydøstlige England, East Suffolk ved den lille
sejlbare Flod Gipping, har Fabrikation af
Kunstgødning, Skydebomuld, Lædervarer og
Landbrugsredskaber. Handel med Byg, Malt,
Kul og Skifer. (1921) 4245 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Stow on the Wold [’sto_u-_ən-ð_ə-’wo_u£d],
Landstad i det vestlige England, Gloucestershire, ved
Fosseway, en gammel Landevej, der fra
Devonshire fører ned til Humber. Byen har en gl
Kirke, en Latinskole, Handel med Malt og
(1921) 1204 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Straa (bot.), Betegnelse for den overjordiske
Stængel hos Arter af Græsfamilien,
Halvgræsfamilien, Sivfamilien o. a. græsagtige Planter.
A. M.

Straadød (gl nordisk), det at dø paa
Sygelejets Straa, i Modsætning til at falde for
Vaaben.
(A. O.). G. K-n.

Straaenke (tysk »Strohwitwe«, ogsaa
Græsenke, sv. »gräsenka«), Kone, hvis Mand er paa
Rejser.

Straafil, grov Fil med 10—27 Hug paa 1",
har sit Navn fra, at den emballeres i Halm.
F. W.

Straafletning, se Hat.

straage (Søv.), Udtryk for at sigte, som
Regel uden Sigtemidler, altsaa skønsmæssigt.

Straakøl, en let Køl anbragt under Kølen
for at skaane denne.
C. B-h.

Straale, se Lys og Straaling.

Straale, se Hov.

Straalebenshalthed,
Hovsenebensbetændelse (Bursitis podotrochlearis,
Podotrochilitis) er Navne paa en hos Hesten
optrædende, kronisk, oftest destruktiv
Betændelsestilstand i Hovsenebenet, den dybe Bøjesene
og den mellem disse Organer liggende Slimsæk
(Bursa podotrochlearis). Lidelsen, som
fortrinsvis udvikler sig hos ædle Heste og næsten
udeukkende paa Forbenene, har været kendt og
beskrevet af eng. Veterinærer allerede i Slutn.
af 18. Aarh. De af Sygdommen angrebne Heste
faar en stiv, stikkende, temmelig forkrøblet
Bevægelse, og da det er de færreste Tilfælde, som
lader sig helbrede og kun ved lang Tids Ro,
hører S. til de meget frygtede Sygdomme.
(G. S.). F. N.

Straalebrydning, se Brydning,
Lysets, og Refraktion (astron.).

Straalebærere, se Interspinalben.

Straaledyr (Radiata). Dette Navn benyttedes
tidligere som Fællesbetegnelse for alle
saadanne Dyr, for hvilke Legemet kan deles i et
Antal Afsnit, der er straaleformet ordnede
omkring et Midtpunkt, nemlig for de Pighudede,
Koraldyrene og Goplerne. Efter at Leuckart
imidlertid havde paavist de store
Forskelligheder i Bygningen mellem de Pighudede og
Polypdyrene, som omfatter de to sidste
Afdelinger, har dette Navn mistet sin
videnskabelige Betydning. (Om Straalebygningen se
særlig under Pighuderne og Gopler).
(M. L.). T. K.

Straalehærdning, Hærdning, ved hvilken
Staalet ikke neddyppes i Hærdevædsken, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>