Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Straffelovsreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af længere Frihedsstraffe er hjemlet en Række
Lempelser i Forhold til den gældende Ret.
Saaledes er det nu bestaaende, strenge
Isolationssystem (Cellesystemet) begrænset til Straffe
indtil 2 Aars Varighed (nu 6 Aar), og selv for
saadanne Straffe er Isoleringen ikke
gennemført i alle dens Konsekvenser, ligesom omvendt
Straffe, der skal udstaas i Fællesskab, ikke
udelukker Isolering om Natten, under
Gudstjeneste, Undervisning, Gaardtur samt i Fritid og
Spisetid. — Vigtig er ogsaa den betingede
Løsladelse, der kan anvendes paa alle
Frihedsstraffe, naar mindst 9 Maaneder af Straffen
er udstaaet, og normalt skal anvendes, naar
ikke særlige Grunde taler derimod.
Forudsætningen er, at et passende Arbejde for Fangen
eller hans Anbringelse og Underhold paa anden
Maade er sikret, og at han erklærer sig villig
til at underkaste sig de til Løsladelsen knyttede
Vilkaar (navnlig Tilsyn af en Forening eller en
dertil egnet og villig Person samt Overholdelse
af de af den Tilsynsførende givne Paalæg).
Straffen anses normalt for udstaaet, hvis
Genindsættelse i Fængslet ikke bestemmes inden 2
Aar fra Løsladelsen.
Af mere betydningsfulde Nydannelser inden
for Forslagets almindelige Del kan endnu
nævnes: der aabnes (§ 9) Adgang til under særlige
Betingelser at straffe Udlændinge ogsaa for
deres i Udlandet begaaede Forbrydelser:
Grænserne for Udøvelse af Nødværge og Nødret er
betydelig udvidet (§§ 13 og 14); Straffrihed er
ubetinget hjemlet for Forbrydelser, begaaet af
sindssyge Personer (§ 17); den kriminelle
Lavalder er hævet til 15 Aar (§ 16); Beruselse
anerkendes ikke længere som
Strafnedsættelsesgrund, og som Straffrihedsgrund kun, naar den
har medført fuldstændig Bevidstløshed (§ 19);
Retsuvidenhed kan efter Omstændighederne
medføre Straffrihed (§ 22); Straffelovens
komplicerede System for Meddelagtiges Ansvar
afløses af en enkelt Regel om Strafnedsættelse,
efter Omstændighederne Straffrihed for dem,
der kun har villet yde en mindre væsentlig
Bistand til Forbrydelsen (§ 27); Berettigelsen
for Domstolene til at anvende betingede
Straffedomme er betydelig udvidet; Forældelse af
Strafskyld hjemles i langt videre Omfang end efter
den gældende Ret, og Adgang til at fuldbyrde
idømte Straffe bortfalder ved Straffe af indtil 1
Aars Varighed, naar 5 Aar er forløbet efter
Idømmelsen; efter 10 Aars Forløb kan — ligesom nu —
ingen Straffedom fuldbyrdes uden
Justitsministerens Paabud. Ny er endvidere Reglerne i §§
81 og 82, at Bestemmelse om Bortfald af visse
Rettigheder (Valgret, Næringsret, Pensionsret,
Ret til at beklæde offentlig Tjeneste og Hverv
m. fl.) som Følge af begaaede Forbrydelser
fremtidig skal træffes i selve Straffedommen og
skal ske for et ved Dommen bestemt Tidsrum,
der for de lavere Straffes Vedkommende ikke
maa være længere end 5 Aar. Er Rettighederne
frakendt den Paagældende for længere Tid end
5 Aar, kan de dog efter mindst 5 Aars Forløb,
regnet fra Straffens Udstaaelse, tilbagegives ham
af Justitsministeren.
Ved Bestemmelsen af det strafbare
Omraade i Forslagets specielle Del bemærkes, at
uagtsomme Lovovertrædelser i betydelig videre
Omfang end nu belægges med Straf. Udvidelser af
det strafbare Omraade foreligger endvidere, f.
Eks. for selvforskyldt Beruselse (§ 141), visse
Former af Dokumentfalsk (§§ 175—177), en
Række Forbrydelser mod Kønssædeligheden (§§
222, 224 og 225), Aager (§ 281) m. fl. Paa den
anden Side er Begrænsninger af det strafbare
Omraade foretaget for en Række andre
Forholds Vedkommende, saaledes ved Betleri (§§
200—202), Hjælp til Selvmord (§ 241),
Usædelighed mellem Personer af samme Køn (§ 227
og 232) og ved Fosterfordrivelse (§ 243, Stk. 1).
Straffen for Hor samt for visse mindre
graverende Tilfælde af Blodskam er bortfaldet.
Lovforslaget bygger ligesom Straffeloven paa
Princippet om de relativt bestemte
Strafferammer, men Strafferammernes Omfang er blevet
betydelig udvidet, og de Tilfælde, hvor der er
fastsat andet Minimum end det for den
paagældende Strafart som saadan almindelig
gældende, er faa og begrænsede til de alvorligere
Forbrydelser. Allerede som en Følge heraf vil
Lovforslaget hyppigt betyde en Formildelse af
Straffelovens Regler. I al Almindelighed kan
det siges, at for Forbrydelser mod Statens
Selvstændighed og Sikkerhed, mod
Statsforfatningen og de øverste Statsmyndigheder, Betleri og
Tyveri foreslaas Straffen nedsat, medens den
for Dyrplageri, for Forbrydelser mod Kvinders
og unge Personers Kønsforhold samt for
Bedrageri og dermed beslægtede Forhold paa
visse Punkter foreslaas skærpet. Erindres maa det
herved, at Forslaget, ved at indføre
Sikkerhedsforanstaltninger i Stedet for Straf, for en Række
Forbryderkategorier for saa vidt betegner en
betydelig Skærpelse af det bestaaende
Repressionssystem, og at en direkte Sammenligning
mellem de enkelte Strafferammer ikke lettelig
kan ske, allerede fordi de under de enkelte
Straffebestemmelser i Lovforslaget og Loven
hørende Forhold ikke altid dækker hinanden.
Ikke blot ved de vide Strafferammer, men
ogsaa ved de foreslaaede Regler om Straffens
Fastsættelse, er Domstolenes Frihed ved
Straffens Bestemmelse og Udmaaling blevet stærkt
forøget. Her kan saaledes nævnes § 88 om
Nedsættelse eller Bortfald af Straffen i en
Række Tilfælde (ung Alder, oprørt Sindsstemning,
Afhængighedsforhold, Afværgelse af
Forbrydelsens Følger m. v.) og § 89, hvorefter »særlige
Omstændigheder, der i saa betydelig Grad
forringer Handlingens normale Strafværdighed, at
Anvendelse af den foreskrevne Straf vilde være
uforholdsmæssig haard«, kan medføre
Strafnedsættelse, ved Smaaforbrydelser Straffens
Bortfald. Som saadanne »særlige Omstændigheder«
fremhæver Forslaget »stærk Sindsbevægelse
eller anden forbigaaende sjælelig Uligevægtighed,
der ikke hidrører fra selvforskyldt Beruselse«.
— Stor Frihed er endvidere givet Domstolene,
naar der foreligger Sammenstød af
Forbrydelser baade til at forhøje Straffen ud over dens
normale Maksimum og til at undlade enhver
Forhøjelse. — Lovforslaget har dernæst
udvidet Kredsen af de Tilfælde, hvor
Gentagelsesstraf er hjemlet, og derved muliggjort, at ikke
blot som nu samme Forbrydelser, men ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
