Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Straffeproces - Strafferegistre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anledning af visse strafbare Handlinger. Ogsaa en
Del Bestemmelser i Lov om forsømte Børn af
6. Juni 1896 har straffeprocessuel Betydning.
Ligesaa Lov om Udlevering af Forbrydere af
13. Juni 1908. Endelig kan nævnes Lov om
Konsularjurisdiktionen af 29. Marts 1906 og Lov
om Godtgørelse til Vidner og Sagkyndige af 21.
Juli 1916.
Regelmæssig er det Paatalemyndigheden, som
tager Initiativet til Straffeforfølgning, og
Foranledningen hertil er oftest en Anmeldelse til
Politiet. I paatrængende Tilfælde kan
Anmeldelse af strafbare Handlinger ske til Herreds-
eller Byretten. Er Anmeldelsen mundtlig, skal
Modtageren straks optegne den og erhverve
Anmelderens Vedtagelse af Optegnelsens
Rigtighed. Den Virksomhed, som derefter følger, og
som sigter til at skaffe til Veje de nødvendige
Oplysninger til Afgørelse af, om Forfølgning
skal indledes mod en bestemt Person, kaldes i
Loven Efterforskning. Naar enten nogen af
Politiets Embedsmænd eller den overordnede
Paatalemyndighed finder det klart, at Anmeldelsen
ikke angaar nogen strafbar Handling, som er
Genstand for offentlig Paatale, kan
Vedkommende henlægge Sagen endog uden at foretage
Efterforskning. De Skridt, der er Tale om
under Efterforskningen, er dels udenretslige,
dels retslige. De første er Politiets Indhentelse
af Forklaringer og Oplysninger, som straks
optegnes og oplæses for Vedkommende til
Vedtagelse, og som da udgør de saakaldte
Politirapporter. Paatalemyndigheden kan hos Retten
begære foretaget saadanne Skridt, som den ikke
selv er berettiget til at foretage (retslig
Afhørelse af Vidner m. fl., Opnævnelse af
Sagkyndige, retslig Granskning, Beslag, Ransagning,
Fængsling). Næste Trin kan blive den retslige
Forundersøgelse, der har samme Øjemed som
Efterforskningen. Her er det Forhørsretten, som
paa Embeds Vegne leder Undersøgelsen. Tiltale
for Lagmandsret kan ikke rejses, uden at
retslig Forundersøgelse har fundet Sted,
medmindre Sigtede har givet sit Samtykke dertil.
Forhørsretten dannes af den almindelige Herreds-
eller Byret uden Tilkaldelse af Domsmænd,
altsaa af en juridisk Enedommer. Forhørsretten
har ogsaa Adgang til med Sigtedes Samtykke
at paadømme Sagen uden Tiltalebeslutning og
Hovedforhandling, naar Sigtede inden Retten
afgiver uforbeholden Tilstaaelse, og Sagen ikke
hører under Lagmandsret.
I visse Tilfælde kan Paatalemyndigheden i
Stedet for at beslutte Tiltale udfærdige et
Forelæg af Straf til Vedtagelse af Sigtede.
Denne Vedtagelse har samme Virkning som en Dom.
Er Sagen nu ikke bragt til Ende paa den
ene eller anden Maade, afgøres
Tiltalespørgsmaalet af Paatalemyndigheden, regelmæssig af
Statsadvokaten. Undtaget herfra er alene
strafbare Handlinger, som hører under Rigsret, og
hvis Paatale besluttes af Odelstinget; Tiltale
for Embedsforbrydelser besluttes af Kongen. Ved
Spørgsmaal om Tiltale har Paatalemyndigheden
først at tage Hensyn til Bevisets Stilling. Men
Tiltale kan undlades ogsaa i særlige Tilfælde,
som er nærmere angivet i Loven.
Efter at Tiltale er besluttet, skal Sagen
foretages ved Herreds- eller Byret eller ved
Lagmandsret. For Straffesager bestaar Herreds- og
Byretten af Herredsdommeren eller en
Bydommer som Formand og to Domsmænd, der
bliver udtaget ved Lodtrækning. Lagmandsretten
bestaar af to Dele: Retten, der dannes af
Lagmanden og to Lagdommere, og Lagretten, som
er 10 Lagrettemænd. Lagmandsretten har
Domsmyndighed i Sager angaaende
Forbrydelser, som kan medføre strengere Straf end
Fængsel i 3 Aar; dog er der en Del lovbestemte
Undtagelser herfra. Ved Herreds- og Byretten
behandles alle de Sager, som ikke hører under
Lagmandsret, d. v. s.: alle Sager vedrørende
Forseelser og de hyppigst forekommende
Forbrydelser (Tyverier og de fleste andre
Formuesindgreb).
Under Hovedforhandlingen og dennes
Forberedelse skal der beskikkes en Forsvarer for
Tiltalte. Som Anklager møder paa det Offentliges
Vegne Statsadvokaten (eller Rigsadvokaten) i
Lagmandsretten, i Herreds- og Byretten
derimod gerne en beskikket Aktor; i Sager
angaaende Forseelser udføres Aktoratet af en
Politiembedsmand.
Hovedforhandlingen er mundtlig og
Bevisførelsen umiddelbar. Saa snart Bevisførelsen i
Herreds- eller Byret er afsluttet, faar først
Aktor og derefter Forsvareren Ordet, og der
nedlægges Paastande. Enhver af dem kan faa
Ordet to Gange; derhos har Tiltalte Ret til Ordet
ved Siden af Forsvareren. Retten raadslaar,
holder Afstemning og forfatter skriftlig Dom
for lukkede Døre; alle tre Dommere deltager
her paa lige Fod baade i Bevisbedømmelsen og
i Strafudmaalingen. Tilslut læser Formanden
Dommen op i aaben Ret.
I Lagmandsretten foretages Sagerne paa en
anden Maade. Efter Bevisførelsen og
Partsforedrag skal Skyldspørgsmaalet først afgøres af
Lagretten. Der forelægges da denne
Spørgsmaal, som skal besvares med Ja eller Nej.
Udkast til disse Spørgsmaal fremlægges af
Paatalemyndigheden; men det er Retten, som
endelig bestemmer dem. I Reglen stilles der
Hovedspørgsmaal og Tillægsspørgsmaal. Naar
Spørgsmaalene er fastsat og oplæst, giver
Lagmanden sin Retsbelæring: i et kort Foredrag
gennemgaar han Sagen og dens Bevisligheder
og forklarer saa vidt fornødent Spørgsmaalene
og de Retssætninger, som skal lægges til Grund
for deres Besvarelse. Lagretten holder derefter
Raadslagning og Afstemning i Enrum. Til et
for Tiltalte ugunstigt Svar udkræves mindst 7
Stemmer. I aaben Ret læser saa Lagrettens
Ordfører Svarene op. Er Lagrettekendelsen
frifindende, afsiger Retten straks
Frifindelsesdom. Hvis Kendelsen er fældende, bliver der
Forhandling om Straffelovens Anvendelse og
Strafudmaalingen; den endelige Dom afsiges
af Retten i Regelen ved Retsmødets Slutning.
(Litt.: Francis Hagerup, »Lærebog i
Straffeprocesret« [1921]).
K. Ø.
Strafferegistre. Ifølge Justitsministeriets
Cirkulære af 11. Decbr 1896 med senere
Bestemmelser fører Politimesteren i hver
Politikreds S. over samtlige i Kredsen fødte
Personer saaledes, at der fra Domstedet, hver Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
