Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strafferegistre - Strafferet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Person er dømt, tilstilles Fødestedet et
Straffekort, indeholdende Oplysning om
Domfældtes fulde Navn, Fødselsdag, Fødested,
Stilling, ægteskabelige Forhold, om den nu
begaaede Forbrydelses Art og Beskaffenhed og
om Sagens Udfald. Tillige indeholder Kortet en
samlet Fortegnelse over den Paagældendes
tidligere Straffedomme. For Politisagers
Vedkommende faar S. dog kun Meddelelse, naar der er
anvendt højere Straf end Bøder, ell. Bøder er
anvendt for noget i alm. borgerlig Straffelov
omhandlet Forhold ell. Forholdet angaar en
Forseelse, for hvilken i Lovgivningen forhøjet
Straf er foreskrevet i Gentagelsestilfælde (f.
Eks. Næringsovertrædelser). Politimesteren i
Fødejurisdiktionen indfører paa Grundlag af
det modtagne Straffekort det fornødne i S.,
samler de modtagne Kort og indsender dem ved
Udgangen af hvert Kvartal direkte til Statens
stat. Bureau, der paa Grundlag heraf
udarbejder Landets Kriminalstatistik. Er
Vedkommende dømt i sin Fødejurisdiktion, tilføres ligeledes
S. det fornødne, og Straffekort udfyldes og
henlægges til Indsendelse samme Sted sammen
med de modtagne Kort ved Kvartalets Udløb.
For Kbhvn’s Vedk. udføres de nævnte
Politimestrene uden for Kbhvn paahvilende
Forretninger af Byrettens Justitskontor, der desuden
for hele Landet varetager Udfærdigelsen af
Straffekort og Førelsen af S. for her dømte
Udlændinge og Personer, hvis Fødested ikke kan
oplyses. — S. er hemmelige, men der kan
meddeles den Paagældende selv Udskrift heraf,
naar han ønsker det, og Politimyndighederne
er pligtige til i Straffesager forinden Sagens
Paadømmelse at fremskaffe en saadan, som
vedlægges Sagens Akter. Udskrift af S. kaldes
Strafattest, der altsaa ikke maa forveksles
med de ovenn. Straffekort.
A. Gl.
Strafferet (Kriminalret, Pønologi) er den
Del af Retssystemet, der behandler Læren om
Forbrydelse og Straf. S. omfatter i og for sig
Kriminalpolitikken, da Spørgsmaalene
om, hvorledes Statens Straffemyndighed
formaalstjenligst skal indrettes for at afholde
Forbryderne fra Forbrydelser, selvfølgelig ikke
kan ligge uden for S.’s Rammer, men
tværtimod maa udgøre den i Kampen mod
Forbrydelsen praktisk vigtigste Del. I Retssproget
benyttes de to Benævnelser dog i Reglen som
Modsætninger, idet S. spc. indeholder de
Retsregler, som Hensynet til Individets Ret,
dets Krav paa Betryggelse mod Overgreb fra
Statsmagtens Side fører til at opstille over for
Kriminalpolitikkens Tendens til at gøre Stats-
og Sikkerhedshensynet eneraadende. S.’s
Bestræbelser gaar derfor ud paa præcise
Retsregler modsat Kriminalpolitikkens
Skøn, og den standende Strid mellem
»gammel« og »ny« S. beror for en stor Del netop
paa, at de moderne Kriminalister i
Retssikkerhedens Interesse anser det for nødvendigt paa
vigtige Punkter at tilsidesætte de Hindringer
for den straffende Retshaandhævelses Udøvelse,
som den konsekvente Hævden af Individets Ret
overalt skaber. Ret beset er her dog kun Tale
om en tilsyneladende Modsætning, da man
selvfølgelig fra alle Sider er enig om, at S.’s Ideal
er en Ordning, der under fuld Betryggelse af
Individet i størst muligt Omfang beskytter
Samfundet, og at Ensidighed i den ene ell. den
anden Retning kun vil føre til S.’s Negation, idet
»Samfundet« ikke kan beskyttes, naar dets
»Individer« prisgives, lige saa lidt som omvendt.
Naar S. da særlig beskæftiger sig med
Individets, Kriminalpolitikken med Samfundets
Tarv, er det klart, at de, langt fra at udelukke
hinanden, gensidig supplerer og udfylder
hinanden, og at en fuldstændig Fremstilling af
S. maa medtage dem begge. S. i denne
(fuldstændige) Forstand benævnes Kriminalogi.
Her behandles imidlertid S. i dens mere tilvante
Bet. som Læren om de af Hensyn til
Individets Ret dragne Skranker
for Statens straffende (mod Villien
rettede, se Straf)
Retshaandhævelse. I øvrigt maa Fremstillingen suppleres ved
vedkommende Specialartikler.
I S. udvikles Forudsætningerne,
Betingelserne og Grænserne for den
straffende Retshaandhævelse.
Forudsætningerne er: 1) et
Autoritetsforhold mellem Straffens Subjekt og Objekt, thi
kun et saadant Forhold berettiger til Udstedelse
af Retsnormer, der bestemmer andres
Handlefrihed under Straf. I Forældremagten, private
Over- og Underordnelsesforhold, i organiserede
Samfund med beskikket ell. valgt Styrelse er
der Mulighed for Udvikling af en (privat) S.
Men Faren for Overgreb har ført til S.’s
Monopolisering i Statens Haand, vel ikke
fuldstændig gennemført, men dog saa vidt, at
kun lidet betydende strafferetlige Beføjelser
betros private Autoritetsforhold (f. Eks.
Revselsesretten, Skipperens Straffemyndighed, private
Foreningers Eksklusionsret o. l.). Statens S.
forudsætter 2) en forud givet Retsnorm, i
Henhold til hvilken S. udøves. Despotiet skaber
Retsnormen i det Øjeblik, den anvendes;
Retstaten kræver dens Eksistens, endog før den
Handling er udført, paa hvilken den skal
anvendes. En Undtagelse af ubetænkelig Art er
den i de fleste Love anerkendte Regel, at ny,
formildende Straffelove kan anvendes
ogsaa paa de før Lovens Ikrafttræden begaaede
Forbrydelser. Konsekvent burde den her
omhandlede Forudsætning udelukke Strafs
Idømmelse efter Analogi og »Lovens Aand og
Grundsætninger«, hvorved aabnes Mulighed for
judiciel Vilkaarlighed; praktiske Grunde
nødvendiggør dog ofte Undtagelser fra dette
Princip. 3) Retsnormen maa indeholde en nøje
Betegnelse af de strafbare Handlinger og de
nærmere — objektive, subjektive —
Strafbarhedsbetingelser. Nutidens
kodificerede Straffelove (se Straffelov) har
deres Værdi ved, at de indeholder nærmere
Tilknytning til dette Princip end de ældre
kasuistiske Love. En fuldstændig Gennemførelse
deraf er dog uopnaaelig, idet selv de bedste
Kodifikationer ikke kan blive udtømmende og maa
overlade den nærmere Definition af utallige
Retsbegreber til den videnskabelige (ɔ:
foranderlige) Retsopfattelse. 4) Retsnormen maa
angive de retlige Følger af den begaaede
Forbrydelse (Straf, Erstatning, Tab af
borgerlige Rettigheder, Politiopsyn m. v.). For at
fastholde dette Princip foreskrev de fr. Straffelove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
