- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
417

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strafudmaaling - Strafudsættelse - Stragari - Straits Settlements

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Minimum gives i Loven, medens S. i øvrigt
beror paa Domstolene, selvfølgelig i
Overensstemmelse med Lovens Forskrift ell. Aand. Nutidens
Straffelove lader, i Konsekvens af det næsten
overalt raadende Gengældelsesprincip (se
Straffeteori), Straffenes Størrelse afhænge
af det krænkede Retsgodes Vigtighed for
Samfundet ell. Individet samt af Gerningsmandens
Forsæt ell. Uagtsomhed i Forhold til samme.
S. afhænger dernæst af de foreliggende
Strafforhøjelses- ell.
Strafnedsættelsesgrunde, der kan være alm., ɔ: fælles for
alle ell. dog en Række Forbrydelser, eller
særlige. Alm. Strafforhøjelsesgrunde er i
mange Lovgivninger — men egl. ikke i dansk
Ret — Forbrydelsens Gentagelse (se
Gentagelsesstraf) samt Sammenstød af
Forbrydelser (flere Forbrydelsers Udførelse uden
mellemkommende Dom), i det mindste naar
Sammenstød som i dansk Ret faktisk kun
medfører en Forhøjelse af Straffen for den største
af de begaaede Forbrydelser (modereret
Kumulation
i Modsætning til det strengere
Princip, absolut Kumulation [ligefrem
Sammenlægning], og det mildere,
Absorptionsprincippet, Straffens Bortfald for
de mindre Forbrydelser). Særlige
Strafforhøjelsesgrunde er f. Eks. Overlæg (ved Drab),
Indbrud (ved Tyveri), Offerets Uberygtethed
(ved Voldtægt), Ærefornærmelsers Udbredelse
ved trykt Skrift o. fl. Alm.
Strafnedsættelsesgrunde er: ung Alder, ufuldstændig
Tilregnelighed, virksomme Bestræbelser for at
formindske Forbrydelsens Følger, Selvangivelse,
uforskyldt lang Varetægtsarrest o. s. v. Særlige
er f. Eks. Vidnets Tilbagekaldelse af den falske
Forklaring, Retorsion, Genstandens
Ubetydelighed ved Tyveri, Dokumentets øjensynlige
Mangler ved Falsk o. m. fl. De angivne
Omstændigheder berettiger ell. forpligter Dommeren til at
lade Straffen stige over ell. synke under det
ordinære Maksimum og Minimum; derimod virker
de skærpende ell. formildende
Omstændigheder inden for Rammen; dennes
Latitude er netop beregnet paa disse. D. Strl.
fremhæver af saadanne: Gerningens større ell.
mindre Farlighed, Genstandens Vigtighed og
Skadens Omfang og Størrelse; fremdeles den
større ell. mindre Styrke og Fasthed i
Gerningsmandens Vilje, Bevæggrundene til Handlingen,
hans Opdragelse, Alder og foregaaende Vandel,
hans Stilling til den forurettede og hans efter
Gerningen udviste Forhold. — Derimod tillader
D. Strl. ikke ved S. at tage Hensyn til Straffens
formodede Evne til at paavirke Forbryderen.
For saa vidt Strafformaalet anses opnaaet før
Straffetidens Udløb, kan man ved (betinget ell.
ubetinget) Benaadning tage dette Moment i
Betragtning, hvorimod Straffetiden ikke kan
forlænges, hvis Formaalet efter dens Udløb endnu
ikke kan antages opnaaet. Kriminalpolitikken
har her en standende Strid med Strafferetten
og maa efter manges Mening konsekvent endog
føre til fuldstændig Bortfald af den gængse S.,
der i det mindste i visse Tilfælde bør afløses af
ubestemte Straffedomme. Utvivlsomt
er det i hvert Fald, at S., som den nu alm. er
foreskreven, er langt fra at realisere de
kriminalpolitiske Krav paa Samfundets Betryggelse
gennem Straffen for de Farer, Forbryderen
frembyder, hvorfor nyere Straffelovsudkast i
større ell. mindre Omfang søger at komme uden
om det altid usikre S.-Spørgsmaal ved i St f.
Straf at hjemle Anvendelse af
Sikkerhedsforanstaltninger (s. d.), hvis Varighed
alene beror paa Forbryderens Farlighed
(saaledes det danske Kommissionsforslag til ny
Straffelov af 1923 og Regeringsforslag af 1924).
A. Gl.

Den norske Strfl. af 1902 har i høj Grad
udvidet Domstolenes Frihed til at vælge den
for Tilfældet passende Straf. Den har derhos
betingelsesvis indført ubestemte Straffedomme.
Saadanne kan alene afsiges af
Lagmandsretterne. En ubestemt Straffedom kan iflg. § 65
bestemme, at Domfældte kan beholdes i
Fængsel, saa længe det findes fornødent, dog ikke
længere ud over den fastsatte Straffetid end
det tredobbelte af denne, og i intet Tilfælde
længere end 15 Aar ud over denne. I denne
Forbindelse kan ogsaa nævnes Strfl.’s
Bestemmelse om Løsladelse paa Prøve, forinden den
idømte Straf helt er afsonet (§ 17). De
nærmere Regler herom findes i Fængselsloven af
12. Decbr 1903.
K. Ø.

Strafudsættelse, se betingede
Straffedomme
.

Stragari, se Kragujevač.

Straits Settlements [’streits-’set£mənts],
britisk Koloni i Bagindien, omfatter Øerne
Singapur og Penang samt nogle Distrikter
paa Halvøen Malaka (s. d.) med Byen Malaka,
tilsammen 3398 km2 med (1921) 883760 Indb.
Indbyggerne er overvejende Kinesere, der i
stort Antal indvandrer, dernæst Malajer, den
opr. Befolkning, og endelig Indere og
Europæere. 1918 fandtes i Kolonien 432764 Kinesere,
274574 Malajer, 94213 Indere. Malajerne er
Muhammedanere. Til Kolonien hører endnu
Keeling-Øerne med (1921) 800 Indb., Christmas
Island med (1923) 924 Indb., begge i det indiske
Hav, og Øen Labuan ved Borneos Kyst, 42
km2 med (1923) 5927 Indb. Guvernøren over
S. S. er tillige High Commissioner for de
britiske Vasalstater: federated Malay States paa
Malaka og Brunei paa Borneo, samt Agent for
North Borneo og Sarawak, medens de britiske
Vasalstater Johore, Kedah, Perlis, Kelantan og
Trengganu, alle paa Malaka-Halvøen, ikke er
politisk knyttede til S. S. Produktionen i den
lille Koloni er ikke stor, men derimod har den
sin Bet. som Handelscentrum for Malaka og de
vestlige Sundaøer. Hovedstaden Singapur
anløbes af næsten alle Skibe mellem Europa og
Østasien. Udførslen havde 1923 en Værdi af
88,1 Mill. £ St., hvoraf Singapurs Udførsel
var 59,8 Mill. £ St. Der udførtes Tin (14,0 Mill.
£ St.), Kautsjuk (26,5 Mill. £ St.), Copra (13,9
Mill. £ St.), Tapioca, Ananas, Peber, Rotang,
Sago o. s. v. Til Brug indføres Ris, Sukker,
Fisk, Kul, Tekstilvarer og Metalvarer. 1923
indgik i Havnene 9354 Skibe af europ. Bygning
med 15 Mill. t og 29179 indfødte Skibe med
1,1 Mill. t. Møntenhed er 1 Dollar, hvis Værdi
er 2 s. 4 d. Koloniens Udgifter beløb sig 1923
til 3,1 Mill. £ St., Indtægterne til 3,9 Mill. £

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0431.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free