- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
422

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stranding - Strandingskommissionær - Strandir - Strandkaal - Strandkarpe - Strandkjeks - Strandkrabbe - Strandkryb - Strandlagune - Strandlinier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Privates Interesse i at tjene Bjærgeløn (se
Bjærgning) være en tilstrækkelig virksom
Impuls for dem til at gøre deres Bedste for at
redde Gods. Derhos kan Øvrigheden langs de
Kyststrækninger, hvor S. jævnlig forekommer,
oprette Bjærgelav, i hvilke da enhver uberygtet
arbejdsdygtig og søkendt Mand i Distriktet har
Ret til at fordre sig optaget. Et saadant
Bjærgelav, der skal have een ell. flere Forbjærgere og
arbejde efter en af Øvrigheden stadfæstet
Vedtægt, har for sit Distrikts Vedk. Eneret til al
Bjærgning af Skib og dertil hørende Ladning
ved Bistand, der ydes fra Land, samt til
Hjælp, der behøves fra Land, til Bjærgning,
foretaget paa Søen. I samme Omfang er
Bjærgelavet forpligtet til at yde sin Hjælp. Er
Skibets Fører ell. en Fuldmægtig for Ejeren til
Stede, kan denne paa ethvert Punkt bestemme,
at han selv vil lede Bjærgningen. Endvidere kan
det Offentliges Bistand til Bjærgningen, der
snarest muligt skal tilbydes, modtages, hvad enten
der paa Stedet er Bjærgelav ell. ej, og i saa Fald
— saavel som naar Folk ikke medfølger ved S.
— er det Politiet, som leder Bjærgningen; se
ogsaa Strandfoged. Endelig sørger det
Offentlige for fornøden Afmærkning, eventuelt
Uskadeliggørelse af det strandede Skib og for
Bevaring af det reddede Gods, Indkaldelse af
Ejeren og eventuelt dets Salg paa
hensigtsmæssigste Maade, som Regel ved Auktion. Om
Bjærgelønnen, se Bjærgning, og om Retten
til det ved Salget indkomne, naar Ejeren ikke
melder sig, se Vrag.
(L. A. G.). A. D. B.

Strandingskommissionær er i Danmark
en Person, som yder forretningsmæssig og til
Dels ogsaa jur. Bistand til Skipper og
Ladningsejer (Reder, Assurandør) i Anledning af en
Stranding. Udøvelsen af Virksomhed som S.
kræver Bevilling af Justitsministeriet, og deres
Salærberegning skal godkendes af
Amtmanden. Da det Offentlige nu i saa vidt Maal selv
bistaar i Tilfælde af Stranding (s. d.), er Bet. af
S.’s Virksomhed i Nutiden meget forringet.
(L. A. G.). A. D. B.

Strandir, se Strandasysla.

Strandkaal (Crámbe L.), Slægt af
Korsblomstrede, en- ell. fleraarige Urter med store Blade
og hvide Blomster. Skulpen er meget
ejendommelig, en Ledskulpe med 2 kugleformede Led,
hvoraf det nederste er goldt. I Kimen ligger
Roden langs Kanterne af Kimbladene, der er
tolappede. C. 20 Arter, de fleste i de østlige
Middelhavslande. Alm. S. (C. maritima L.) er
en fleraarig, 30—60 cm høj og kraftig Plante
med kødet Stængel og aflange ell. næsten runde
Blade, der er bugtede ell. tandede i Randen; den
er overalt stærkt blaadugget og glat.
Støvtraadene er tandede. Den vokser hist og her langs
Kysterne af Danmark paa Sandbund og
blomstrer i Højsommeren; i Norge findes den kun
ved den sydøstlige Kyst og er meget sjælden.
Den dyrkes som Køkkenurt, idet de unge og
blege Skud spises. Af C. tataria Jacq. spises
den kødede Rod.
A. M.

S. bruges til Drivning. Ved Optagningen af
Planterne om Efteraaret skaffer man sig det
fornødne Antal Rodstiklinger. De maa helst
være 15—18 cm lange og tilskæres med et skraat
Snit i den øvre Ende og et vandret Snit i den
nedre Ende, for at man let kan kende, hvad
der skal op og ned paa Stiklingen. Derefter
bundtes Stiklingerne og indslaas i Sand i
Urtekælderen. I Løbet af Vinteren vil de danne
Kallus paa Saarfladen, og i Marts ell. Apr., saa
tidlig som Jorden er bekvem, udplantes de i
Køkkenhave i Rækker med 50 cm indbyrdes
Afstand og 30 cm mellem Stiklingerne i Rækken.
De sættes saa dybt, at der kommer et Par cm
Jord over den øverste Ende, og maa plantes
med Forsigtighed, for at ikke den dannede
Kallus skal blive beskadiget. Naar de har
begyndt at skyde, udtyndes Skuddene paa eet ell.
to nær. Jorden holdes ren mellem Planterne, og
ved gentagen Hakning maa Overfladen hindres
i at skorpe. Indtræder der vedholdende tørt
Vejr, bør Planterne vandes, og naar de er
komne i rask Vækst, vil en Vanding med
Gødningvand være gavnlig. I Novbr optages Planterne
med Forsigtighed, da Rødderne er meget skøre;
helst maa der reolgraves for at undgaa, at der
bliver liggende Rodstumper i Jorden, idet disse
vil skyde næste Foraar og kan blive et
besværligt Ukrudt. Rødderne afskæres i 6—8 cm’s
Længde, og Planterne indslaas i Urtekælderen.
Til Drivningen bruges en Bladbunke, hvortil
Bladene samles i Løbet af Efteraaret. I Novbr
jævnes Overfladen, der nedrammes nogle Pæle
i Jorden, og paa disse fastgøres to 30 cm brede
Bræder, saaledes at disse danner en Drivkarm
paa Overfladen af Bladbunken. I Karmen
lægges et 30 cm tykt Jordlag og dækkes med
Lemme og Blade. Naar Varmegraden er gaaet
ned til 25—30°, plantes S. Rækker med 15 cm
mellem Rækkerne og 2 cm mellem Planterne.
Efter 14 Dages Forløb plantes det næste Hold
og saa fremdeles. 4—6 Uger efter Plantningen
kan man begynde at skære de blegede Skud,
og for at Bladene ikke skal falde fra hinanden,
lader man en lille Skive af Rodhalsen følge
med. S. maa bruges straks efter Afskæringen.
Under Drivningen maa Lyset være fuldstændig
lukket ude, da Skuddene ellers bliver sejge og
farvede. Man kan gøre Regning paa at have
brugeligt Produkt fra Nytaar, og til Asparges
fra Friland afløser S.
(L. H.). P. F.

Strandkarpe, se Skalle.

Strandkjeks, se Lostilk.

Strandkrabbe, se Krabber, S. 578.

Strandkryb, se Sandkryb.

Strandlagune, se Havbugt.

Strandlinier er de langstrakte Linier, som
dannes ved Kyster, især de stejle, og som
angiver Grænselinierne mellem Hav og Land. De
er dannede af Bølgeslaget og Brændingen, og
ved Nedbrydningen dannes derfor ofte
Strandterrasser, idet de over Havfladen liggende
Lag nedbrydes og bortføres, medens de under
Havfladen liggende forbliver, jævnt skraanende
ud mod Havet. S. findes ofte i betydelig Højde
over den nuv. Vandstand, hvilket tyder paa
Forandringer i Niveauforholdene. Ved
Norrlands Kyster kan man saaledes finde gamle S.
i indtil 200 m’s Højde og i det sv. Søomraade
140—180 m. Paa flade Kyster angives S. ofte
af Strandvolde (s. d.). Ogsaa ved større
Søer, hvor der er tilstrækkelig Brænding,
dannes S.
C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free