Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strandløber - Strandløg, - Strandløgeddike - Strand-Malurt - Strandman, Otto Valdemar - Strandmøllen - Strandpiber - Strandpille - Strandplanter - Strandreddik - Strandret - Strandris - Strandrug - Strandræddike - Strandrællik - Strandrør - Strandsand - Strandsennep - Strandsiddere - Strandskader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strandløber, se Ryler.
Strandløg, se Løg og Urginea.
Strandløgeddike (Acetum Scillæ) er en
klar, gullig Vædske, der fremstilles ved at
udtrække 1 Del smaat skaarne Strandløg med 10
Dele fortyndet Eddikesyre (6 %-holdig). Den
benyttes undertiden i Medicinen som
urindrivende Middel. Ved Blanding af 35 Dele S. og
100 Dele renset Honning og derpaa flg.
Inddampning ved svag Varme, indtil man har 100
Dele tilbage, faas Strandløghonning, der
benyttes som Middel mod Hoste.
(A. B.). E. K.
Strand-Malurt, se Artemisia.
Strandman [’strandman], Otto
Valdemar, svensk Billedhugger, født 26.
December 1871 i Göteborg. Han gik paa
Akademiet i Stockholm 1891—95, fik sidstnævnte
Aar kgl. Medaille, studerede siden i Tyskland,
Italien, Paris (1899 ff.), blev 1907 Lærer ved
Teknisk Skole i Sthlm, 1915 Akademimedlem.
S. er en meget alsidig og produktiv
Billedhugger, hvis eksperimenterende Kunst maatte
kæmpe med adskillig Modbør hos Publikum, indtil
den med den retrospektive Udstilling 1914
opnaaede dets Gunst. Ved Siden af adskillig
»Skønvirke« (Pokal med Sølvrelieffer [Sthlm’s
Nationalmus.], Haandspejl i drevet Sølv samt
Brocher etc.) har han udført talrige Værker
i det større og store Format: Statuetten
»Vaaren« (1895), Gruppen »Kysset« 1896 m. v.),
»Musik« (Træ, 1901 i Nörby), Bronzen
»Løvetæmmerske«, »Sommer« (Marmor 1903), Gustaf II Adolf
(Relief 1907, Kapellet ved Lützen), den lille
Gruppe »Dansen« (1908, Bronze 1910,
Nationalmus. i Sthlm), Statuetten »Kolingen« (Bronze
1909), Krucifiks (Eg 1910, Umeå Kirke),
»Vesslan« (Statue af [Kolingen] en Yngling, 1911,
Bronze 1912, Kungsholm Torv, Sthlm),
»Blomster« (farvet Pæretræ 1911), »Druer« (Marmor
1911), »Hvile« (1913), »Nymfe« (1913), megen
Portrætskulptur (Buste af Enkedronning
Josefine, J. Hammer) m. v. Flere af ovennævnte
Arbejder saas paa den baltiske Udstilling i
Malmö 1914 og paa den sv. Udstilling i Kbhvn
1916, hvor S. var repræsenteret med en halv
Snes Arbejder, bl. a. den store ekstatiske (og
lidt udvendige) Bronzefigur »Dansen« og
Bronzestatuen af en ung slank Kvinde »Ute«.
A. Hk.
Strandmøllen, Nordsjælland (Taarbæk og
Søllerød Sogne) ved Mølleaas Udløb i Øresund,
c. 13 km N. f. Kbhvn. Allerede i 16. Aarh. var
her Papirmølle, senere Valkemølle, men den
blev fra 1645 atter Papirmølle og overgik 1889
til Aktieselskabet »De forenede Papirfabrikker«,
som nedlagde den 1898 og solgte den til et
Selskab, der her drev Maskin- og Skibsbyggeri;
1916 solgtes imidlertid Bygningerne, som
derefter blev nedbrudte. Fra 1718 indtil 1889 var
den i den kendte Drewsen’ske Families Eje og
var en lang Tid et alm. Samlingssted for
mange kendte Personer af den kbhvn’ske
Intelligens. Ved Fabrikken var der rejst et
Mindesmærke (Granitstøtte med Buste) for den 1896
afdøde Chr. Drewsen, men dette er nu flyttet
til den anden af de Drewsen’ske Fabrikker ved
Aaen, Ørholm. Ved S. føres Kystbanen over
Aaen ad en stor Jernbro.
(H. W.). M. S.
Strandpiber, se 1) Præstekraver, 2)
Pibere.
Strandpille. Under Havets Erosion paa
Klinterne kan fastere Partier af disse blive
staaende tilbage som mere ell. mindre
uregelmæssige Piller, der gerne betegnes som S. Som
Eksempel kan nævnes Skarreklit ud for
Bolbjerg.
J. P. R.
Strandplanter, se Saltplanter og
Sandplanter.
Strandreddik (norsk), se
Strandræddike.
Strandret. I Middelalderen tilkom der
Kystbeboerne en Ret til det Gods, der strandede paa
Kysten. Denne saakaldte S. fristede naturligvis
Beboerne til at fremkalde Strandinger (ved at
vildlede Søfolk o. l.) og medførte ofte Drab af
Personer, der fulgte med Godset. Hvornaar
denne barbariske S. er ophørt i Danmark og
afløst af Retsordenens Beskyttelse af de
Fremmede, der strandede paa de danske Kyster,
lader sig ikke bestemt paavise.
(L. A. G.). A. D. B.
Strandris, se Myricaria.
Strandrug, se Marehalm.
Strandræddike (Cakile Gærtn.), Slægt af
Korsblomstrede, enaarige Urter med kødet
Stængel og kødede, tandede til fjersnitdelte
Blade. Blomsterne har hvid ell. lila Krone, og
Frugten er en let kendelig og ejendommelig
bygget Ledskulpe med to Rum, hvoraf det
nederste Led er trekantet og tomt ell. med eet
Frø, medens det øverste er forsk. formet, ofte
spydformet; begge Rum er uopspringende. I
Kimen ligger Roden langs Kanterne af Bladene.
4 Arter. Alm. S. (eller Strandsennep,
norsk Strandreddik, C. maritima Scop.)
er 25—50 cm høj og grenet; Bladene er
fjerlappede ell. fjerdelte. Blomsterne er lila, og
Skulpens øverste Led er dolkformet. Hyppig i
Danmark ved sandede Strandbredder; den
blomstrer i Juli-Septbr. I Norge er den ikke
sjælden. Den skarpe Smag hos Skulper og
andre Dele har givet Planten dens Navn.
A. M.
Strandrællik, se Armeria.
Strandrør, se Rørgræs.
Strandsand, se Sand og Strandvold.
Strandsennep, se Strandræddike.
Strandsiddere kaldes i Norge visse
Husejere, som har lejet ikke særskilt matrikuleret
Grund til Tomt. De nævnes i Skattebreve helt
fra 16. Aarh. og er i Lovgivningen i visse
Henseender sidestillet med Husmænd. S.
tilhører den Del af Arbejdsklassen, som har sin
Næring af Søen (Matroser, Fiskere); de bor
derfor dels spredt langs Kysten, dels samlet i
Klynger paa de saakaldte Strandsteder.
(Strandstederne danner ikke, saaledes som
Ladestederne, noget retsligt Begreb).
K. Ø.
Strandskader (Hæmatopus) kaldes en over
det meste af Kloden udbredt Slægt af
Vadefugle med 14 Arter, hørende til
Brokfuglenes (Charadriinæ) Gruppe. Det er
middelstore Fugle med et langt, stærkt, mod Spidsen
knivdannet Næb, middelhøje, kraftige Ben med
3 Tæer. S. (Tjeld, Kjeld) (H. ostralegus
L.), med Krop saa stor som en Skovdue, en
broget og ejendommelig udseende Fugl, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
