Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stravinsky, Igor - Streatham - Streator - Strecher, Adolf Friedrich Ludwig - Streck, Jurian van - Strecker, Karl - Streckfuss, Adolf Friedrich Karl - Streep - Streeton, Arthur - Streg (mineral.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vakte ved deres Nyhed baade Begejstring og
Modsigelse. Siden skrev S. Operaen
»Nattergalen« (efter H. C. Andersen), det farverige
Orkesterstykke Feu d’artifice, den sceniske
Humoreske »Renard«, den komiske Opera »Mavra«,
den bisarre Histoire du soldat (ogsaa et scenisk
Værk for Recitation, Sang og tillige Orkester),
en Symfoni for Blæsere, Rag-Time for 11
Blæsere, det nationale Koncertstykke for Soli, Kor
og Orkester Les noces villageoises, Oktet for
Blæsere, en Concertino og nogle Smaastykker
for Strygekvartet, en Klaverkoncert, en
Klaversonale foruden Sørgemusik over
Rimsky-Korssakof, Sange m. m. Allerede før
Verdenskrigen havde S. forladt Rusland og taget
Ophold i Paris, hvor han blev et Midtpunkt for
de yderliggaaende musikalske Modernister; han
har foretaget forsk. Koncertrejser, ogsaa til
Amerika, og har et Par Gange gæstet Kbhvn,
dels som Dirigent (bl. a. af »Petrushka« paa det
kgl. Teater), dels som Klaverspiller; hans faste
Ophold er Paris og Biarritz. — S. betegner et
Brud med den hidtidige russ. Musiks
Udvikling (se Rusland, Musik, S. 572); han er
vel ikke uden Impulser fra nationale Sange og
navnlig Danse, men han behandler dem
suverænt og er ifølge sit hele Anlæg revolutionær
og ironisk sarkastisk i sin Musik. Hans Styrke
er en glimrende farvestraalende Orkestration,
en ualmindelig og dristig Rytmik, der hyppig
vender sig mod de moderne (Neger-) Danse, og
stor Evne til at skildre, male og karakterisere;
overleverede Regler for Harmoni, Form,
Tonalitet etc. sætter han sig ganske ud over. I de
senere Værker lægger han Vægten paa en Art
Kontrapunktik, som man har villet henføre til
Bach-Studium. Med sin ualmindelige Begavelse,
sin bisarre, dristige og outrerede Musik har han
vundet Beundrere og Tilhængere overalt og
maa siges at være blevet en af Førerne for den
moderne Musikretning; paa den anden Side har
hans Frembringelser vakt Modstand og
Forargelse, og den endelige Dom over dette
Nutidsfænomen maa naturligvis afventes.
W. B.
Streatham [’stretəm], sydlig Forstad til
London inden for Metropolitan Borough of
Wandsworth. (1921) 52607 Indb.
M. H-n.
Streator [’stri.tə]. By i U. S. A, Illinois,
ligger c. 125 km SV. f. Chicago ved Vermilion
River, er et vigtigt Jernbaneknudepunkt og
Centrum for Vermilion Kulfeltet. (1920) 14799
Indb.
G. Ht.
Strecher [∫trækər], Adolf Friedrich
Ludwig, tysk Kemiker, f. 21. Oktober
1822 i Darmstadt, d. 7. November 1871 i
Würzburg, var 1851—60 Professor i Kemi
ved Universitetet i Oslo, 1860—65 i Tübingen
og derefter i Würzburg. Af S.’s Arbejder skal
fremhæves hans Undersøgelser over Galde,
Galdesyrer og deres Spaltningsprodukter,
Glykol, Glycin, Tannin, Hippursyre m. m. S. var
den første, der overførte Aminosyrer til
Oxysyrer ved Hjælp af Salpetersyrling. Som Lærer
nød han megen Anseelse, og hans Oversættelse
og Bearbejdelse af Regnault’s Premiers
Elements de chimie fandt meget stor Udbredelse
som Lærebog.
(O. C.). S. P.
Streck [stræk], Jurian van, hollandsk
Maler, f. c. 1632 i Amsterdam, d. 1678 som
Krovært. Han malede Stillleben og Portrætter.
Billeder af ham i Lichtensteingal. i Wien
(»Vanitas«, 1642), i Mus. i Schwerin, Petrograd etc.
I Gaunø-Saml. en Opstilling med Østers, Rømer
m. v.
A. Hk.
Strecker [’∫trækər], Karl, tysk Forf., f. 8.
Apr. 1862 i Dumadel i Pommern, studerede i
Berlin, blev Officer, men gik over til
Journalistik og har nu i en Aarrække været
Teaterkritiker ved »Tägliche Rundschau« i Berlin. Der
foreligger en Række Bøger fra hans Haand;
Romanerne »Familie Knippe« (1891),
>Lebensstudenten« og »Der Pfeifferkönig«, det episke Digt
»Der Sang von Mönchgut«, Lystspillet
»Tanzstunde«, Dramaerne »Sterbender Frühling«,
»Letzte Stunde«, »Vater Rieckmann«, »Rudolf
Schlosser« og »Im Märzwind«, Komedien »Der
Erbsohn« (1920), Essaysamlingen »Frühtau«,
Karakteristikker af Kleist og Hebbel, samt
Monografien »August Strindberg« (1921). En i al
sin Brogethed værdifuld Produktion.
C. B-s.
Streckfuss [’∫trækfu.s], Adolf Friedrich
Karl, tysk Digter og Oversætter (1778—1844).
Han studerede Jura 1797—1800 i Leipzig, levede
en Tid i Triest og Wien, senere som Advokat i
Zeitz, blev 1807 Sekretær ved Stiftsregeringen
dér, 1812 i Dresden. 1819 udnævntes han til
Overregeringsraad i Berlin og blev 1840
Medlem af Statsraadet. Hans egne Arbejder —
»Gedichte« (1804), Epos’et »Ruth«, Tragedien
»Belmonte«. Romanerne »Klementine Wallner« og
»Julie von Lindau«, »Erzählungen« og »Neuere
Dichtungen« — hæver sig ikke højt, men ved
sine Overs. fra Italiensk (Ariosto’s »Rasender
Roland«, Tasso’s »Befreites Jerusalem« og
Dante’s »Göttliche Komödie«) vandt han et anset
Navn. Hans Dante-Overs. er genoptrykt hos
Reclam. - Hans Søn Adolf S. (1823-95)
har især skrevet historiske Romaner — bl. a.
»Friedrich der Erste und die Quitzows« (1859)
og »Die von Hohenwald«.
C. B-s.
Streep [stre.p], holl. Navn for Millimeter.
Streeton [’stri.tən], Arthur, eng. Maler
fra Australien, født 1867 i Melbourne. Han er
nærmest Autodidakt, udstillede første Gang i
Burlington-House 1891 (»Golden Summer«), tog
1897 til London og vandt Navn ved en Række
Billeder fra Australien (»Sidney Harbour«,
»Australia Felix«) og London. En Række
Venedig-Billeder 1908 fæstnede hans Ry. Flere af hans
bedste Værker i offentlige Museer i Australien.
Han blev Invalid under Verdenskrigen.
A. Hk.
Streg (mineral.) kaldes den Ridse, som
frembringes i et Mineral med en Kniv ell. et andet
tilstrækkelig haardt Redskab. S.’s Udseende
giver Oplysning, om Mineralet er sejt ell. sprødt:
i første Tilfælde faas en »glinsende S.« (saaledes
i Metaller og i Klorsølv); i sidste bliver S. mat,
idet der dannes Pulver, og S.’s Farve vil da
vise Mineralets Pulverfarve. Den sidste
undersøges ogsaa ofte paa den Maade, at man med
Mineralet skriver en S. paa en hvid Plade af
uglaseret Porcelæn, der nemlig er saa haardt,
at næsten alle Mineraler smitter af, naar de
med Tryk føres hen over det; Betydningen af
denne Undersøgelsesmetode beror derpaa, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
