Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Streg (mineral.) - Streg (Kompas) - Stregbælg - Stregmaal - Strehlen - Strehlenau - Streicher, Andreas - Streicher, Theodor - Streitberg, Wilhelm - Strejffugle - Strejfkorps - Strejflys - Strejfskud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mange Mineraler i Pulverform viser en helt
anden Farve end i kompakt Tilstand.
(N. V. U.). O. B. B.
Streg, en Inddelingsenhed paa Kompasset.
Dettes Skive er delt i 32 Streger. Tilsammen
udgør de 360°; hver S. er følgelig 11 1/4°.
Stregen kan atter deles i 1/2, 1/4 og 1/8 S.
C. B-h.
Stregbælg, se Galega.
Stregmaal bruges til at ridse en Linie paa
et Arbejdsstykke, parallel med en Kant ell. en
Plan. S. til Træ er af Træ, det bestaar af et
Anslag, hvis Bryst helst maa være beklædt med
en Messingplade, da det slides ved at føres hen
ad den ledende Kant, og en Stok, som i Enden
bærer Ridsestiften og stikker gennem Anslaget,
i hvilket den ved Kiler fastholdes i rette
Stilling. S. til Træ er ofte dobbelt, og
Ridsestifterne vender da begge udefter. S. til Metal
er af Jern ell. Staal; til Anvendelse langs en
Kant bestaar det af en Klods med plane Flader,
gennem hvilken der stikker en Stang med den
sidestillede Ridsestift i den ene Ende. En
Klemskrue i Klodsen fastholder Stangen i rette
Stilling. Til Benyttelse paa en Retteplan bestaar
S. af en Opstander med Fod og et bevægeligt
Hylster, der kan fæstes til Opstanderen ved en
Klemskrue, og gennem hvilket et tyndt Stykke
Rundstaal er stukket, hvis tilspidsede Ender, af
hvilke den ene ofte er forkrøppet, danner
Ridsestifterne (se Ridseklods).
(F. W.). D. H. B.
Strehlen [’∫tre.lən], By i preussisk Provins
Schlesien, Regeringsdistrikt Breslau, 35 km S. f.
Breslau, Kredsstad i Kredsen S. ved Ohle, har
(1919) 9185 Indb. Rester af gl Befæstning, gl.
Raadhus, Gymnasium; betydelig Strømpe-,
Sæbe- og Maskinfabrikation, Granitværker og
Kvægmarkeder. I Nærheden Rummelsberg (398
m) med smuk Udsigt.
(Joh. F.). O. K.
Strehlenau [’∫tre.ləna^u], se Niembsch, N. F.
Streicher [’∫tra^ikər], Andreas, tysk
Klaverfabrikant (1761—1833), ægtede Nanette Stein
(se Stein, Andreas) og forlagde den
Stein’ske Fabrik til Wien; efter grundige teoretiske
og praktiske Studier forbedrede S.
Klavermekaniken betydelig, og hans Instrumenter nød
høj Anseelse bl. a. hos Beethoven, hvem S. og
hans Hustru stod nær; S. var Ungdomsven af
Schiller, med hvem han flygtede fra
Karlsskolen i Stuttgart.
W. B.
Streicher [’∫traikər], Theodor, østerr.
Komponist, Barnebarn af Andreas S., f. 7.
Juni 1874 i Wien, er navnlig bleven kendt som
Sangkomponist af moderne Retning (Tekster af
»Das Knaben Wunderhorn«, og af Dehmel,
Nietszsche, I. P. Jacobsen, Hebbel, Michel
Angelo o. a.); af hans øvrige Værker nævnes
Korværker: »Mignons Exequien« og »Wanderers
Nachtlied«, »Scenen und Bilder aus Goethes
»Faust««. S., der væsentlig er Autodidakt,
lever i Wien uden offentlig Stilling.
W. B.
Streitberg [’∫tra^itbærk], Wilhelm, tysk
Sprogforsker, f. 1864 i Rüdesheim, d. 1925, blev
1889 Prof. i indogermansk Sprogvidenskab i
Fribourg (Schweiz), men nedlagde — ligesom de
andre der ansatte Rigstyskere — sit Embede
1898 og blev, efter at have været Privatdocent
i Leipzig, ansat i Münster (1899), derefter i
München (1909) og endelig (1910) i
Leipzig. S. har særlig arbejdet inden for
germansk Sprogvidenskab og har i
Videreførelse af de unggrammatiske Baner skrevet
vigtige Afhandlinger og uundværlige Lære-
og Haandbøger (»Urgermanische Grammatik«
[1896]; »Gotisches Elementarbuch« [1897]; 6.
Udgave [1920] er mærkelig præget af Siever’s
Klanglære), men har navnlig ved omfattende
Udgiver- og Redaktørvirksomhed virket
fremmende paa store Grene af sit Fag: saaledes har
S. været Udgiver eller Medudgiver af
»Indogermanische Forschungen«, »Anzeiger«,
»Germanisch-Romanische Monatsschrift«,
»Indogermanisches Jahrbuch«, »Germanische Bibliothek«,
»Indogermanische Bibliothek«,
»Religionswissenschaftliche Bibliothek«, »Untersuchungen zur
indogermanischen Sprach- und
Kulturgeschichte«, »Geschichte der indogermanischen
Sprachwissenschaft«. Paa 70-Aarsdagen hædredes han
ved to Festskrifter: »S.-Festgabe« og
»S.-Festschrift«.
L. Ha.
Strejffugle kaldes saadanne Fugle, som
uden stadig at opholde sig i Nærheden af deres
Yngleplads dog ikke forlader de Egne, hvori
de yngler, men om Vinteren strejfer længere
ell. kortere omkr. for at søge Føde. Eksempler
paa S. er Mejser og Spætter.
O. H.
Strejfkorps er mindre Afdelinger, der efter
Egnens Beskaffenhed dannes af Fodfolk eller
Rytteri ell. af begge Vaaben i Forening. Deres
Hovedvirksomhedsomraade falder i Fjendens
Flanke og Ryg, hvor Opgaverne er Ødelæggelse
af Fjendens Kommunikationer og Forraad,
Overfald paa mindre, fjendtlige Kommandoer,
Alarmeringer, Indhentelse af Efterretninger m.
m. Opgaverne kræver stor Bevægelighed, da
der skal optrædes overraskende. Styrken maa
derfor ikke være for stor, ikke gerne større
end nogle faa Hundrede Mand. Der stilles
store Opgaver til Førerens Dristighed, Klogskab
og milit. Sans, og Folkene, der i S. ofte
bestaar af Frivillige, maa være energiske og
forvovne. Kun i eget Land, hvor Understøttelse
af Beboerne kan faas, har S. Udsigt til i
længere Tid at naa nævneværdige Resultater. Da
S. oftest optræder uden snæver Forbindelse
med Hæren, faar Førerne i Reglen kun alm.
Anvisninger ang. deres Virksomhed, saaledes
at de er ret frit stillede m. H. t. Korpsets
Optræden. Ved Spioner og gennem
Befolkningen stræber de efter at holde sig
underrettede om Forholdene hos Fjenden og søger
ved en energisk Optræden at benytte enhver
Chance.
(B. P. B.). O. F.
Strejflys, usikkert Lys, der kommer og
forsvinder; i Malerkunsten tænker man ved S.
nærmest paa et skarpt indfaldende Lys i ellers
mørke Partier modsat det klare, ligelig
udbredte Dagslys.
A. Hk.
Strejfskud kaldes i Kirurgien saadanne
Skudlæsioner, hvor det saarende Projektil kun
har berørt den ramte Legemsdel uden at trænge
ind. S. kan efterlade en ganske overfladisk
Hudafskrabning, men kan ogsaa, f. Eks. og især
paa Kraniet, give Læsion af den underliggende
Knogle, der da enten kan skrabes overfladisk
ell. blive Sæde for et Brud i Form af en Spalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
