Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 437 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strejke - Strelbitskij, Ivan Afannassjevitsch - Strelltser - Strelitz - Strelitzia - Strelna - Stremayr, Karl von - Strémma

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Septemberforlig« og i Loven af 18. April 1910 om
Oprettelse af den faste Voldgiftsret.

Til Belysning af Arbejdskonflikternes
Betydning (S. og Lockouter under eet) anføres
tabellarisk Antallet af tabte Arbejdsdage i de sidste
30 Aar.

	Danmark 1000 Dage	Norge 1000 Dage	Sverige 1000 Dage	England Mill. Dage	Tyskland Mill. Dage
1897	215	—	—	10,3	—
1898	92	—	—	15,3	—
1899	2828	—	—	2,5	—
1900	218	—	—	3,2	—
1901	52	—	—	4,1	—
1902	133	—	—	3,5	—
1903	19	130	642	2,3	—
1904	68	45	386	1,5	—
1905	499	30	2390	2,5	—
1906	68	95	479	3,0	—
1907	255	340	514	2,2	—
1908	85	380	1842	10,8	—
1909	58	185	11800	2,8	—
1910	61	179	39	9,9	—
1911	648	1115	570	10,3	—
1912	50	446	292	40,9	—
1913	382	122	303	9,8	—
1914	56	156	620	9,9	2,8
1915	32	315	83	3,0	—
1916	241	719	475	2,4	0,2
1917	211	109	1109	5,6	1,8
1918	182	187	1436	5,9	5,3
1919	878	622	2295	35,0	48,0[1]
1920	690	1199	8942	26,6	54,2[2]
1921	1321	3584	2663	85,9	30,1
1922	2272	91	2674	19,8	29,2
1923	20	796	6907	10,7	15,1
1924	175	5152	1204	8,4	c. 36
1925	4000	—	—	8,0	—

I Gennemsnit for hele Perioden kan man for
Danmarks Vedk. regne med, at der aarlig gaar
et Par Arbejdsdage tabt pr Industriarbejder
(mod c. 6—8 Dage p. Gr. a. Sygdom og c. 20—30
Dage p. Gr. a. Arbejdsløshed). (Litt.: Art.
»Arbeitskämpfe«, »Gewerkvereine« og
»Streikstatistiken« i »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften« med udførlige
Litteraturhenvisninger; her skal blot nævnes: Herkner, »Die
Arbeiterfrage« [1916];
Zwiedenich-Südenhorst, »Sozialpolitik« [1911]; S. & B. Webb,
History of trade unionism [1920]; Bernstein,
»Der Streik, sein Wesen und sein Wirken«
[1920]; Adolf Weber, »Der Kampf zwischen
Kapital und Arbeit« [1921]; Brauer,
»Gewerkschaft und Volkswirtschaft« [1922]; en aarlig
Oversigt over Arbejdsstandsningernes Omfang
findes i de forsk. Landes statistiske Aarbøger).
Sv. N.

Strelbitskij [strjel’bitsk_ij] (Strjelbizkij),
Ivan Afannassjevitsch (1828—1900),
russ. General, Kartograf og Statistiker. Han
ledede Udgivelsen af Generalstabens store
»Specialkort over det europ. Rusland«, 178 Blade
(1863—76). Særlig kendt er han ved sine
Arealberegninger, saaledes La Superficie de
l’Europe (1882), Beregninger over det russ. Rige
under Alexander II (1874) og Alexander III
(1889). Af hans andre Arbejder, der udgaves
paa Russisk, kan nævnes »Tyrkernes
Besiddelser i Europa 1700—1879«, der ogsaa er
oversat paa Fransk.
C. A.

Strelltser (russ. Sing.: Strelits [strje’ljætsj).
Pluralis: Streltsy, egentlig Skytte) var en af
Ivan den Skrækkelige organiseret fast Armé
paa oprindelig 12000 Mand, der efterhaanden
voksede til henimod Slutningen af 17.
Aarhundrede at udgøre 28 Regimenter. S., som var
bosatte i særlige Dele af Moskva og ogsaa
andre russiske Byer, havde en Række Privilegier,
og det blev med Tiden ret vanskeligt at holde
dem disciplinerede; efter gentagne Oprør blev
de 1698 opløste.
A. K.

Strelitz [’∫tre.lets] (tidl. Altstrelitz), By i den
tyske Fristat Mecklenburg-S., 3 km SØ. f.
Neu-S., har (1919) 4806 Indb. Savværker,
Fabrikation af Guldlister; Hestemarkeder. S. fik
Stadsret 1349 og har tidligere været Landets
Hovedstad.
(Joh. F.). O. K.

Strelitzia Ait., Slægt af Pisangfamilien med
overjordisk Stamme og toradede Blade af lgn.
Form som hos Musa. Blomsterne, der sidder i
en faablomstret Stand, er store og stærkt
farvede; Bægerbladene er fri, de to sidestillede
Kronblade er sammenvoksede, forsynede med
vingeformede Vedhæng og omslutter de 5
Støvdragere. Kapsel. 5 Arter i Sydafrika. S. augusta
Thunb. med rent hvide Blomster og S. reginæ
Ait. med orangegule Kronblade og blaa
Bægerblade dyrkes i Varmehuse. De bliver henved et
Par m høje.
A. M.

Varmehusplanter, der kun egner sig for større
Varmehuse. S. formeres ved Frø ell. Fraskilning
af Rodskud, der maa udføres med Forsigtighed
for ikke at beskadige de tykke og kødede
Rødder, som er tilbøjelige til at raadne.
(L. H.). P. F.

Strelna [’strjæ£n_a], tidligere kejserligt
Lystslot i storrussisk Guv. Petrograd, ligger 9,5
km fra Peterhof ved den finske Bugts høje
Sydbred. S., der omgives af en smuk Park og
passeres af den baltiske Bane, anlagdes 1711
af Peter den Store med Slottet i Versailles
som Forbillede. Ved Kysten er opstaaet en
Villaby S.
(H. P. S.). N. H. J.

Stremayr [’∫tre.ma^i_ər], Karl von, østerr.
Statsmand (1823—1904), var 1848—49 Medlem
af den tyske Nationalforsamling, hvor han
hørte til Stortyskerne; blev 1850 Sagfører i sin
Fødeby Graz og valgtes her 1861 til
Steiermarks Landdag samt 1869—79 til det østerr.
Underhus. 1868 blev han Ministerialraad i
Indenrigsministeriet, og Febr 1870—Febr 1871
samt paa ny Novbr 1871—Aug. 1879 var
han Kirke- og Undervisningsminister. Han
gennemførte Konkordatets Ophævelse og 1872—74
nogle Kirkelove, skønt ikke saa vidtgaaende,
som hans opr. Partifæller, de Liberale, ønskede.
Febr—Aug. 1879 førte han Forsædet i
Ministeriet, blev derefter Justitsminister under Grev
Taafle, men afgik Juni 1880, da han ikke vilde
gøre visse Indrømmelser til Slovenerne. Han
blev nu Vicepræsident og 1891—99 Præsident
i Højesteret. Siden 1889 var han livsvarigt
Medlem af Herrehuset.
E. E.

Strémma, nygræsk Flademaal, 1000 m².

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>