- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
439

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Streptococcer - Stresa - Stresemann, Gustav - Stretford - stretto - Streuvels, Stijn - Strib

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»grampositive«), ubevægelige, danner ikke
»Sporer«, smelter ikke Gelatine. S. omfatter en
Mængde forsk. Arter, resp. Varieteter, men en
nøjagtig Afgrænsning af de enkelte er
vanskelig, da de fleste Egenskaber i høj Grad veksler
med de Betingelser, hvorunder S. allerede har
befundet sig og i Øjeblikket befinder sig. En Del
S. er ikke patogene for Dyr og Mennesker,
andre er ell. kan i alt Fald blive det i høj Grad.
Saaledes skyldes de fleste Tilfælde af den
særlig i tidligere Tid saa berygtede Barselfeber,
ligesom andre Former af Saarfeber, S., særlig en
Gruppe som S. longus (pyogenes) benævnet.
Ogsaa Rosen (Erysipelas) skyldes S., ligesaa
mange Tilfælde af Halsbetændelse (Angina) eller i
indre Organer forekommende Betændelse,
eventuelt med tilsluttende »Blodforgiftning«
(Sepsis). Ved Skarlagensfeber findes regelmæssig S.
i den Syges Svælg, ligesom de træffes ved de
Scarlatina ikke sjældent ledsagende
Komplikationer (Kirtelabsces, Mellemørebetændelse
etc.). Det har, navnlig ved amerikanske
Forskeres Undersøgelser fra de sidste Aar, vist sig,
at S. ved Skarlagensfeber udgør en særlig
Gruppe, der ved Seroreaktioner kan adskilles fra
andre S. Om disse Scarlatina-S. er
Skarlagenfeberens egl. Aarsag, ell. blot paa en ell. anden,
endnu uopklaret Maade er intimt knyttet til
Scarlatina-Infektion, er endnu et aabent
Spørgsmaal. De fleste S. virker mere ell. mindre
kraftigt opløsende paa røde Blodlegemer (er
hæmolyserende). Mod Streptococ-Infektioner har man
fremstillet specifikt antiinfektiøst Serum, dels
saakaldet monovalent ɔ: mod en enkelt Type
rettet Serum, dels — da som omtalt en skarp
Adskillelse i særlige Typer kun undtagelsesvis
er mulig — polyvalent, ɔ: med mange forsk.
Slags S. fremstillet, Serum, der kan tænkes, i
alt Fald delvis, at have specifik Tilknytning til
den i det givne Tilfælde foreliggende
infektionsfrembringende S. Resultatet af
Serumbehandlingen bedømmes meget forsk.; nogle har set
forbløffende god Virkning, andre ingen, hvilket
vel staar i Forbindelse med den nævnte
Usikkerhed i S.’s Klassificering.
O. T.

S. equi er Aarsag til Kværke hos Heste, S.
mastitidis
til Yverbetændelse hos Kvæget. Til S.
hører endvidere en Række Former, der spiller
en Rolle som Mælkebakterier (se
Mælkesyrebakterier). S. lactis og S. cremoris
forekommer ofte i Mælk. Den sidste dyrkes og
benyttes i den moderne Mejeriteknik som
»Syrevækker« ved Flødens Syrning forud for
Kerningen. Den kan i Mælk danne indtil 7 ‰
Mælkesyre og danner tillige aromatiske
Stofskifteprodukter, der betinger dens Anvendelse
ved Smørfremstillingen. S. mesenterioides
spillede navnlig tidligere en Rolle i
Sukkerfabrikkerne, hvor den i Sukkersaften kunde danne
mægtige Slimmasser, der i høj Grad
besværliggjorde Fabrikationen.
K. A. B.

Stresa, By i Norditalien, Prov. Novara, ligger
paa den vestlige Side af Lago Maggiore og er
kendt for sin smukke Beliggenhed og de skønne
Omgivelser, hvorfor den er meget besøgt af
Turister. (1911) 2540 Indb. Den er Station paa
Simplon-Banen.
C. A.

Stresemann [’∫tre.zəman], Gustav, tysk
Politiker, f. 10. Maj 1878, studerede Statsvidenskab og
blev Dr. phil. 1901. Hans Løbebane er gaaet
gennem Sekretærstillinger i Storindustriens Tjeneste
— han begyndte som Assistent i Forbundet af
tyske Chokoladefabrikanter — til en ledende
politisk Stilling og snart Førerskabet først i det
nationalliberale Parti og senere i det tyske
Folkeparti. Han har 1907—12, 1914—18 og fra
1920 været Medlem af den tyske Rigsdag,
1919—20 af Nationalforsamlingen. Han blev efter
Bessermann’s Død 1917 Formand for den
nationalliberale Rigsdagsgruppe, var Rigskansler
som Chef for et Samlingsministerium
August-November 1923, har siden været Tysklands
Udenrigsminister. S. havde som Rigskansler
uovervindelige Vanskeligheder, dels i indre
Partiforhold og dels ved Forsøg paa at opnaa
en Forstaaelse med Frankrig. Han har som
Udenrigsminister haft mere Held med sig i den
sidstnævnte Henseende. 1926 kunde han
gennemføre Tysklands Optagelse i Folkeforbundet,
og ved Forhandlinger med den franske
Udenrigsminister Briand træffe visse Aftaler om et
økonomisk-politisk Samarbejde mellem
Tyskland og Frankrig. »S.-Linien« i tysk Politik er
Bestræbelsen for at knytte Arbejdet for de
nationale tyske Interesser sammen med Arbejdet
for de fælleseuropæiske. (Litt.: J. Fischart
»Das alte und das neue System«, I [1919];
»Preussische Jahrbücher«, IV [1925]).
H. J-n.

Stretford [’stretfəd], By i det nordlige
England, Lancashire, sydvestlig Forstad til
Manchester. Bomuldsindustri. (1921) 46535 Indb.
M. H-n.

stretto (ital.: »sammentrængt«), en
Betegnelse, der, særlig i ital. Musik, anvendes, hvor
Slutn. af et Musikstykke antager en mere
sammentrængt Karakter og skal udføres i et
væsentlig hurtigere Tempo.
S. L.

Streuvels [’strø.fə£s], Stijn, flamsk Forf.,
f. 1871. Hans virkelige Navn, Frank
Lateur
, er ganske ukendt. Opr. var han Bager,
men under sin Fætter, Guido Gezelle’s,
Indflydelse kom han ind paa Forfatterbanen, og siden
1905 lever han udelukkende for sin Kunst. Han
er en af Flanderns betydeligste Forfattere. Af
hans Bøger skal nævnes: »Lenteleven« (1899),
»Zonnetij« (1900), »Dagen« (1903), »Langs de
Wegen« (1903), »Minnehandel en
Dorpsgeheimen« (1904), »De Vlaschaard« (1907), »Het
Kerstekind« (1911) og »Het glorierijke Licht«
(1912).
V. K.

Strib, stærkt voksende Havne-, Stations- og
Sogneby med bymæssig Bebyggelse i det
nordvestlige Fyn ved Lille-Bælt (Odense Amt, Vends
Herred, Strib-Røgleskov Sogn). Byen ligger c. 4
km NNØ. f. Middelfart og 2 km S. f. Fredericia
og er Endestation for Statsbanen
Nyborg-Odense—S. samt Overfartssted for
Dampfærgeforbindelsen med Jylland (Fredericia). 1921
havde den 255 Gaarde og Huse med 1098
Indb. (1916: 845, 1911: 590), hvoraf c. 1/3 lever
af Trafikvirksomhed. I S. er der Kirke (opført
1910) og Præstebolig (Sognet var tidligere en
Del af Vejlby Sogn); endvidere Skole og
Forskole; Badehotel, indrettet 1898 i den gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free