Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strindberg, Johan August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
igen, var imidlertid Skuespiller, Forfatter (til
fire Skuespil, udgivne 1881, »I vårbrytningen«,
som nu kun frembyder Interesse, fordi de er
Ungdomsarbejder af S.) og Lærer, men 1872
maatte han for bestandig sige Studierne Farvel
og mente at
kunne bryde sig
Vej til Teatret
ved det paa
Kymendö i
Dalarö Skärgård
fra 8. Juni til
8. August 1872
skrevne
Prosadrama »Mäster
Olof«; men det
blev ikke
antaget, og den
Skuffelse, som
herved og
gennem forsk.
andre
Genvordigheder beredtes
ham, har givet
sig skarpt
Udtryk i Romanen »Röda rummet« (1879), der
med eet gjorde hans Navn berømt. Han
havde i Mellemtiden forsøgt sig paa mange
Maader, men var efter omfattende journalistisk
Bladtjeneste falden til Ro som
Biblioteksassistent i Stockholm (1874—82); i denne Periode
fik han Lejlighed til at drive kulturhistoriske
Studier, bl. a. over kinesisk Sprog og
Litteratur, udgav ældre Kort over Dele af Asien og
Haandskrifter af svenske Officerer, der under
Karl XII’s Krige sendtes til Sibirien i
Fangenskab. Af Digterværker frembragte han kun faa,
af hvilke en Versomdigtning af »Mäster Olof«
(1878) og Studenternovellerne »Från
Fjerdingen och Svartbäcken« (1877) henholdsvis
fuldender og indleder de før nævnte Hovedværker.
»Röda rummet« betegner ved sin usminkede
Skildring af Bohêmelivet og sin radikale
Samfundssatire den realistiske Litteraturbevægelses
Gennembrud i Sverige; den vakte et Røre som
hidtil intet Værk, og S.’s flg. Arbejder tjente i høj
Grad til at ægge Kritikken og anspore en Række af
unge Forfattere. Hans næste Arbejde »Gillets
hemlighet« (1880) er som »Mäster Olof« en
under optimistisk Synspunkt foretaget Iklædning
af Tidens Følelsesliv i historisk Dragt; men
iøvrigt er S. en Tid lang stærkt optagen af
videnskabelige Studier og udgav en Række rent
historiske Værker, »Kulturhistoriska studier«,
»Gamle Stockholm« (1880—82) og det
interessante, men ikke historisk korrekte Værk
»Svenska folket i helg och söken, i krig och fred«
(1881-82), og da han paa ny giver sig i Kast
med skønlitterært Arbejde, er hans første Skrift
en hensynsløs Satire, rettet mod Anmeldere af
de historiske Bøger, »Det nya riket« (1882), hvori
han atter uddyber sit Had mod det sociale
Hykleri og Kastevæsen. Samtidig udgiver han
Skuespillene »Herr Bengts hustru« og
»Lycko-Pers resa« samt første Bind af Novellerækken
»Svenska öden och äventyr«, i hvilke han
udtaler en sikker Tro paa Kvinden og paa
Kærligheden som bærende Livsmagt. »Svenska
öden«, som efterhaanden blev til 4 Bd,
indeholder nogle af de mest udprægede S.-Tanker
og -Følelser, paa een Gang tendentiøst og
kunstnerisk udførte. 1883 rejste han udenlands, men
udsendte forinden en Samling
satirisk-agitatoriske »Dikter« og udgav 1885 »Utopier i
verkligheten«, hvor han kunstnerisk gennemført
fremstiller, hvorledes den alm. Misfornøjelse
afhjælpes ved Tilbagevenden til Naturen. Han
havde allerede udtalt denne Tanke i de to
Agitationshæfter »Likt och olikt« (1884),
medens han s. A. i Digtet »Sömngångarnätter«
havde givet en fantasirig Skildring af
Tvivlerens Overgang gennem Troens, Kunstens og
Videnskabens Verden til Lovprisning af
selvopofrende Arbejde.
I de 12 i Løbet af et Par Maaneder skrevne
Noveller i »Giftas« I (1884) giver S. en Række
ypperlige Livsskildringer, der kunstnerisk set
staar meget højt; men i 2. Bd (1886) er det
Tendensen og Hverdagslivets Prosa, som har indblæst
Menneskene, han fremfører, et kun ringe Pust
af Liv. Paa lgn. Maade fylder »Fadern« (1887),
der er et af den svenske Scenes ypperste
Skuespil, Tilskueren med Indtryk af Liv og
Livssandhed, medens »Kamraterna« (1888), der
slutter sig nøje til og paa en vis Maade
fortsætter »Fadern«, er for lidt levende i Forhold
til dets Agitation. S. var begyndt at frygte for,
at Kunsten var mindre let tilgængelig, og han
ender med helt at foragte den som Middel til
at reformere med. Han fortsætter med »Fröken
Julie« (1888), »Fordringsägare«, »Samum« o. fl.
og indfletter i denne Skuespilrække den lysere,
men strengt realistiske Skærgaardsroman
»Hemsöborna« (1887), Fortællingerne
»Skärkarlslif« og Skitserne »Blomstermålningar och
djurstycken« (1888), ligesom han Aaret efter
udgiver den tidligere forfattede Rejseskildring
»Bland franska bönder«. Men dette noget
lysere Livssyn er kun en enkelt Side af den
Udvikling, som indledes ved »Giftas«, II, og som
naaede et foreløbigt Kulminationspunkt med
hans Levnedsskildring »Tjänesteqvinnans son«
(3 Bd, 1886—87; Fortsættelsen »Författaren«
fuldendte han, men lod den ligge utrykt til
1909), hvor han paa det mest aabenhjertede
skildrer sin egen Udviklingsgang og
skaanselsløst afslører Tidens Brøst; han udtaler her et
Kvindehad — og i den undertrykte
Ægteskabsskildring, som han udgiver paa Tysk under
Titlen »Die Beichte eines Thoren«, giver han
Forklaringen af det Had — i skarp
Modsætning til tidligere Mening og til Dukkehjems-
og Handskemoralsuretfærdigheden mod
Mændene, og han forkynder hele
Kulturudviklingen som et stort Fejlgreb — lige indtil han
gør en Svingning med den mærkelige
Fortælling »Tschandala« (1889 paa Dansk, først 1904
indlemmet i den svenske fuldstændige Udgave
af »Sv. öden och äventyr«), og særlig med den
psykologiske Roman »I hafsbandet« (1890) gør
den før demokratiske S. under Paavirkning fra
Nietzsche Omslaget helt ud til Lovprisning af
Aandsaristokraten, som maa gaa til Grunde,
fordi han er henvist til Omgang med
snæversynede og aandssløve Mennesker.
S. var, da han udgav den sidste Bog, dybt
 |
| J. A. Strindberg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
