- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
450

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strohal, Emil - Strohwitwe - Stroke - Strokkur - Stroma - Stromatopora - Stromboli - Strombus - Stromeyer, Friedrich - Stromeyerit - Strongylidæ, Strongylus - Strontian - Strontian - Strontianhydrat - Strontianit - Strontiansalpeter - Strontium - Strontiumhydroxyd - Strontiumkarbonat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Titels als Erfordernis wirksamer
Eigenthumsübertragung« (1891), »Der Sachbesitz nach dem
bürgerlichen Gesetzbuche f. das Deutsche Reich«
(1897), »Schuldubernahme« (1910),
»Schuldpflicht und Haftung« (i Festgave til Binding
1914) og en Række Afh., Bidrag til
Samlerværker, Anmeldelser o. l. Af S.’s arveretlige
Værker skal fremhæves Transmission pendente
condicione
(1879), »Die Anfechtung letztwilliger
Verfügungen im deutschen Entwurf« (1892), »Das
Pfiichtteilreent der entferntesten Abkömmlingen
und der Eltern des Erblassers nach dem
deutschen bürgerlichen Gesetzbuche« (1899), »Anteil
am ungeteilten Nachlass und Erbscheinen« (1911)
og den berømte »Das deutsche Erbrecht nach
dem bürgerlichen Gesetzbuche vom 18. August
1896« (1896, 3. Opl. 1903-04). Sammen med R.
Sohm og E. Hölder udgav S. »Drei Beiträge
zum bürgerlichen Recht« (1905); han var
Medarbejder ved G. Planck’s Kommentar til
»Bürgerliches Gesetzbuch« (I—III, 1897—1902) og
ledede Udgivelsen af 4. Opl. deraf (1913 ff.).
Fra 1893 Medudgiver, fra 1911 en af
Hovedredaktørerne af »Jherings Jahrbucher für die
Dogmatik des bürgerlichen Rechts«. Et af S.’s
sidste Skrifter var hans Mindetale over Josef
Unger (1914), som sammen med G. Demelius
og Jhering havde øvet den største Indflydelse
paa ham. (Litt.: Frantz Dahl i
»Tidsskrift for Retsvidenskab«, XXVII [1914], S.
448—50; Ludwig Mitteis i »Jherings
Jahrbücher für die Dogmatik des bürgerlichen
Rechts«, LXV [1915], S. 1-47. Heri Bibliografi,
S. 47—50. Ogsaa som Særtryk [Jena 1914];
Leopold Wenger, »E. S. Ein Nachruf«
[Berlin 1914]; Moriz Wellspacher i C. S.
Grünhut’s »Zeitschrift des privat- und
öffentlichen Rechts der Gegenwart«, XXXXI [1915], S.
1-26).
Fz. D.

Strohwitwe, se Straaenke.

Stroke [stro.uk] (eng., egl. strokesman)
kaldes i Rosporten den agterste Mand i Baaden,
med hvem de andre maa holde Aaretag.
K. A. K.

Strokkur [’stråk.ør], se Geysir.

Stroma [’strouma], en lille Ø (7 km2) i
Pentland Firth tæt ved Skotlands Nordkyst,
henhørende til Orkn-Øerne, særlig kendt p. Gr. a.
kraftige Malstrømme, som Strømforholdene
uden for Øen giver Anledning til.
(M. Kr.). M. H-n.

Stromatopora, knoldformede ell.
skorpeformede, navnlig i palæozoiske, men ogsaa i yngre
Aflejringer forekommende Forsteninger, som
efter deres Bygning maa være nærmest
beslægtede med de nulevende Hydrocoralliner.
J. P. R.

Stromboli, Vulkanø i Middelhavet N. f.
Siciliens Kyst, en af de lipariske Øer, synes at
have været i uafbrudt Virksomhed i mindst
3000 Aar, dog uden heftige Udbrud. Vulkanen
danner en 900 m høj Kegle. Krateret ligger c.
90 m lavere end Kraterranden og har to
Hulheder, af hvilke den ene viser en Overflade af
flydende, næsten hvidglødende Lava, som med
Mellemrum paa 10—15 Min. stiger og synker.
Naar Lavaen ved sin Stigning naar Randen af
Hulheden, bryder Dampmasser op af den med
en Eksplosion, som slynger større og mindre,
glødende Lavaklumper mere end 100 m i
Vejret. De fleste af de udkastede Masser falder
atter ned i Krateret, saa at man i Reglen uden
Fare kan staa paa Kraterets Rand og betragte
Eruptionen. Kun undtagelsesvis er Udbrudene
saa heftige, at man ikke kan nærme sig
Krateret.
M. V.

Strombus, se Prosobranchia, S. 612.

Stromeyer, Friedrich, tysk Kemiker
(1786—1835). S. var en udmærket analytisk
Kemiker, som har udrettet betydeligt paa den
kvantitative Analyses Omraade. Han studerede
først Botanik, senere Kemi, hvori han
væsentligst søgte sin Uddannelse hos Vauquelin. 1806
blev han Prof. i Kemi og Farmaci i Göttingen;
i denne Stilling forblev han til sin Død; han
opdagede Metallet Kadmium. 1808 udgav han
»Grundriss der theoretischen Chemie« og 1821
»Untersuchung über die Mischung der
Mineralkörper«. Allerede 1806 udkom hans
»Tabellarische Uebersicht der chemischen einfachen und
zusammengesetzten Stoffe«.
(O. C.). S. P.

Stromeyerit [-majə-], se Kobberglans.

Strongylidæ, Strongylus, se Rundorme.

Strontian [’strån∫n], Landsby i det vestlige
Skotland, Argyllshire, ligger paa Nordsiden af
Loch Sunart, ikke langt fra dens inderste Vig,
kendt for sine Blygruber. S. har givet Navn
til Mineralet Strontianit, som kendes herfra
siden 1764, samt Grundstoffet Strontium.
(M. Kr.). M. H-n.

Strontian, Strontiumilte,
Strontiumoxyd, SrO, faas ved Glødning af
Strontiumnitrat; ved Behandling med Vand læskes det
under stærk Varmeudvikling til
Strontianhydrat (Strontiumhydroxyd), Sr
(OH)2, som er letopløseligt i kogende Vand
og udkrystalliserer af denne Opløsning med
8H2O i store farveløse Krystaller. Det
anvendes ved Indvindingen af Sukker af Melasse og
desuden, ligesom Strontiumsulfidet, som
Afhaaringsmiddel.
(O. C.). S. P.

Strontianhydrat, se Strontian.

Strontianit, se Aragonit.

Strontiansalpeter, d. s. s. Strontiumnitrat.

Strontium, Sr, med Atomvægten 87,63, er et
Metal, der hører til samme Gruppe som
Kalcium og Baryum (de alkaliske Jordarters
Metaller) og aldrig findes i fri Tilstand i Naturen.
Det vindes ved Elektrolyse af smeltet
Strontiumklorid, har en gul Farve og er blødere
end Bly. Dets Vægtfylde er 2,5, og det smelter
ved 800°. Ved Ophedning under Luftens
Adgang brænder det under stærkt Lysfænomen.
I tør Luft holder det sig uforandret; det
sønderdeler Vand under Brintudvikling. Med Brint
dannes Hydridet, SrH2, og med Kvælstof
Nitridet, Sr3N2. Dets vigtigste naturlig
forekommende Forbindelse er Coelestin ell.
Strontiumsulfat og Strontianit ell.
Strontiumkarbonat.
(O. C.). S. P.

Strontiumhydroxyd, se Strontian.

Strontiumkarbonat, kulsur Strontian,
SrC03, findes i Naturen som Strontianit
og fremstilles ved Fældning af en Opløsning
af Strontiumnitrat med Ammoniumkarbonat
som et hvidt Bundfald, der først ved stærk
Glødning afgiver Kulsyre og derved giver
Strontian.
(O. C.). S. P.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free