Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strontiumklorid - Strontiumnitrat - Strontiumoxyd - Strontiumsalte - Strontiumsulfat - Stroobant, Paul - Strop - Strophantus - Stropharia - Strophulus - Strossmayer, Joseph Georg - Stroud - Stroupežnicky, Ladislav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strontiumklorid, Klorstrontium, SrCl2,
6H2O, faas ved Opløsning af
Strontiumkarbonat i Saltsyre og Inddampning af Opløsningen
som heksagonale Prismer, der er letopløselige
i Vand og i Alkohol, og som farver Flammen
rød. Det bruges i Fyrværkeriet.
(O. C.). S. P.
Strontiumnitrat, salpetersurt
Strontian, Sr (NO3)2, fremstilles ved Opløsning af
Strontiumkarbonat i Salpetersyre og
udkrystalliserer i smukke Krystaller, som i Modsætning
til Kalciumnitrat er uopløselige i Alkohol. —
Det bruges ved Frembringelsen af bengalsk
Blus (rød Teaterild).
(O. C.). S. P.
Strontiumoxyd, d. s. s. Strontian.
Strontiumsalte, Salte af Metallet Strontium,
ligner Kalcium- og Baryumsaltene. Bringes de
ind i en ikkelysende Flamme, farves denne
rød. Sulfatet er meget tungtopløseligt i Vand.
(O. C.). S. P.
Strontiumsulfat, svovlsur Strontian,
SrSO4, findes i Naturen som Coelestin og
faas ved Fældning af en Opløsning af
Strontiumklorid eller -nitrat med Svovlsyre som et
hvidt, meget tungtopløseligt Bundfald.
(O. C.). S. P.
Stroobant [’stro.bant], Paul, belg.
Astronom, f. 11. Apr. 1868 i Ixelles-Bryssel,
studerede i Bryssel og Paris, ansattes 1891 ved
Observatoriet i Uccle, er siden 1897 tillige
Professor i Astronomi ved Univ. i Bryssel og fra 1918
ogsaa Direktør for Observatoriet i Uccle. Af S.’s
Arbejder nævnes: Étude sur le satellite
énigmatique de Venus (1887), Précis d’astronomie
pratique (1903), La Constitution de l’anneau des
petites planètes (1907), La distribution des étoiles
par rapports à la voie lactée (1908), Le
mouvement scientifique en Belgique 1830—1905
(1908). Siden 1907 giver S. aarlig i Annuaire
astronomique en Udsigt over Les progrès
recents de l’astronomie, og han er siden 1906
Direktør for Comité de bibliographie et d’études
astronomiques, som skal fortsætte Houzeau og
Lancaster’s: Bibliographie générale de
l’astronomie og har udgivet Les observatoires
astronomiques et les astronomes (1907).
J. Fr. S.
Strop (Søv.), en Krans, dannet af et
sammensplidset kort Stykke Tov. Efter Formen og
Anvendelsen af S. benævnes den: Blok-S.,
Gribe-S., Stag-S., Naje-S., Sadel-S.,
Smøge-S. o. a. I alle disse Arter af S.
indbindes en Blok, Kovs, Klaade ell. Jomfru, og S.
tjener da til Befæstelse af den indbundne
Genstand. — S. kan ogsaa være en simpel Bugt af
Skibmandsgarn, Sejsing o. l.; den smøges om
Genstande, der skal flyttes, ved at man tager
et Par Rundtørn om Genstanden og derefter
stikker den ene Bugt gennem den anden,
hvorved der dannes et Øje, hvori Taljeblokken kan
hugges.
C. B-h.
Strophantus [-’fan-] P. DC., Slægt af
Singrønfamilien, oftest klatrende Halvbuske eller
Buske med modsatte Blade og kvastformede
Blomsterstande. Blomsterne har et dybt, 5-delt
Bæger og en tragtformet Krone, foroven med
10 Skæl, som ofte sidder parvis mellem de
tilspidsede ell. langt udtrukne Kronflige;
Støvdragerne er fæstede til Kronrøret, korte.
Bælgkapslerne er lange og vidt udspærrede fra
hinanden. Frøene er stærkt haarede, især ved
Grunden, og ender med en lang Stak, som
foroven er behaaret. 28 Arter i tropisk Afrika og
Asien. Frøene af S. hispidus P. DC. (fra
Øvre-Guinea) og S. Kombe Oliv. (fra Zambesi) er
officinelle. Et Par Arter, S. Ledienii Stein (nedre
Kongo) og S. caudatus (Burm.) Kurz (= S.
dichotomus P. DC.) dyrkes i Varmehus.
A. M.
Stropharia [-’fa’-] Fr., Bredblad, Slægt
af Agaricaceæ, med regelmæssig kredsformet,
paa Overfladen slimet Hat og med midtstillet
Fod, der er forsynet med Ring; Lamellerne
brede, tilvoksede, i Beg. lyse, senere mere eller
mindre mørkt brune, ofte med et purpurfarvet
Skær; Forbindelsen mellem Hat og Fod er
temmelig stærk, ikke skør som hos visse andre
Slægter, og Hatten løsnes derfor ikke let fra
Foden; Sporemassen mørk violetbrun. S.
æruginosa (Curt.), Spanskgrøn Bredblad,
er om Efteraaret alm., især i Skove; Hatten er
5—8 cm bred, i Beg. hvælvet, senere flad, oftest
forsynet med en lille Pukkel paa Midten; den
er dækket af en tyk blød Slim, der i Forbindelse
med Hattens gule Farve giver en grønlig
Farvetone. Nogle smaa Arter med stærkt hvælvet
Hat vokser paa Gødning, saaledes S.
semiylobata (Batsch) med en 1—3 cm bred,
halvkugleformet, klæbrig-slimet Hat og høj, slank Fod,
og S. merdaria Fr. med fladere Hat og kort
Fod.
C. R.
Strophulus [-fu-] kaldes en Form af
Nældefeber hos Børn, som i Reglen skyldes en uheldig
Kost.
C. Rch.
Strossmayer [’stråsma^iər], Joseph Georg,
kat. Biskop af Kroatien (1815—1905), f. i Essek
i Slavonien, var Prof. i Diakovar og blev 1849
Biskop smst. Han har haft stor Betydning
baade paa det kirkelige og det politiske Omraade
som ivrig Panslavist. For Kroatien har han
arbejdet ved at fremme det religiøse Liv og den
folkelige Oplysning. Han har ogsaa udgivet
Vetera monumenta Slavorum (Rom 1863). Paa
Vatikanerkoncilet 1870 kæmpede han mod
Dogmet om den pavelige Ufejlbarhed, men
udsonede sig senere med Paven.
A. Th. J.
Stroud [stra^ud], By i det sydvestlige
England, Gloucestershire, 15 km S. f. Gloucester,
midt i Cotswold Hills og ved en Kanal, der
forbinder Themsen med nedre Severn. S. er
Station paa Great-Western-Banen og Midtpunkt
for Klædefabrikationen i det vestlige England.
Har Klædefabrikker og betydelige Markeder;
(1921) 8561 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Stroupežnicky [’strå^upeзnetski],
Ladislav, tschekk. Dramaturg og Dramatiker, f.
1850, d. 1892. Han har skrevet nogle historiske
Lystspil med god tidshistorisk Kolorit fra 16.
og 17. Aarh. som »Pani mincmistrova« (»Fru
Møntmesterinden«, 1885) og »V panském
čeledniku« (»I Herremandens Folkestue«, 1886),
samt realistiske Samtidsskildringer, saaledes
»Naši furianty« (»Vore Furianter«, 1887) med
Motiv fra hans sydböhmiske Hjemstavn, et
Værk med livlige Scener fra Folkelivet,
ejendommelige Bondetyper og en Rigdom af lystige
Indfald. Et Forsøg til et Drama i den store Stil
blev udg. efter hans Død, »Na Valdštejnské
šachté« (»I den Wallensteinske Skakt«, 1893).
E. D.-H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
