Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Carl August - Struensee, Gustav Karl Otto - Struensee, Johann Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde ikke faa Venner, ikke var blevet brat
afbrudt ved Katastrofen 17. Jan. 1772. Samme
Dag blev han arresteret og afskedigedes efter
et halvt Aars Fængsling, skønt der ikke kunde
rejses Klage mod hans Embedsførelse, og skønt
han altid havde holdt sig i Afstand fra
Broderen, hvis Færd han ikke billigede; som en
Slags Erstatning for den ham overgaaede Uret
blev han 1789, paa egen Begæring, optaget i
den danske Adelsstand under Navnet v.
Carlsbach. I Preussen, hvortil han var vendt
tilbage, kom han efter nogle Aars Forløb atter
ind i Statstjenesten og blev Minister og Chef
for Told- og Fabrikdepartementet, og denne
høje Post beholdt han til sin Død. (Litt.:
Held, »S.« [Berlin 1805]; »Allgemeine deutsche
Biographie«, Bd XXXVI [Leipzig 1893]; Bobé,
»Efterladte Papirer fra den Reventlow’ske
Familiekreds«, V [Kbhvn 1902]; »C. A. S.’s
Forsvarsskrift« [Danske Mag., 6. Rk., III, Kbhvn
1918]).
(C. F.). C. A. T.
Struensee [’∫tru.ənze.], Gustav Karl Otto,
tysk Forf., under Pseudonymet Gustav vom
See, foreg.’s Sønnesøn, f. i Greifenberg i
Pommern 13. Decbr 1803, d. i Breslau 29. Septbr
1875. Han studerede Jura 1823—26 i Bonn og
Berlin, indtog senere forsk. Statsstillinger i
Arnsberg og Düsseldorf, blev 1834
Regeringsraad i Koblenz, 1848—66 i Breslau. 1863 blev
han liberal Landdagsmand. Han var en produktiv
Romanforfatter, som blev meget læst. Blandt
hans Bøger kan nævnes: »Die Egoisten« (1853),
»Gänse-Liese«, »Das Majorat«, »Lisdana«, »Ideal
und Wirklichkeit« og »Die Philosophie des
Unbewussten«. »Gesammelte Schriften« (18 Bd,
1867—68), »Ausgewählte Werke« (1877).
C. B-s.
Struensee [dansk ’stru.ənsə, tysk ’∫tru.ənze.],
Johann Friedrich, Greve, dansk
Kabinetsminister, f. 5. Aug. 1737 i Halle, henrettet i
Kbhvn 28. Apr. 1772, Broder til ovenn. C. A. S.
Han studerede
Lægevidenskab
ved Univ. i
Halle og tog, 20
Aar gl, den med.
Doktorgrad.
Kort efter
flyttede han med
sine Forældre
til Altona, hvor
Faderen var
blevet Præst,
og her blev han
1758 ved
formaaende
Protektion udnævnt
til Stadfysikus
og Landfysikus
i Grevskabet
Rantzau. Det
lykkedes ham efterhaanden, blandt andet p.
Gr. a. sit tiltalende Ydre og vindende Væsen,
at skaffe sig et ret anseligt Klientel, saa at han
kunde føre et behageligt Ungkarleliv efter sin
Smag og sine Anskuelser, saaledes som de ved
flittig Læsning var formet i Halle og blev
videre udviklet i Altona under Omgang med
en Kreds af ligesindede yngre Mænd, der netop
paa den Tid havde Ophold i og ved denne By.
Det var den franske Oplysningsfilosofi, han blev
Tilhænger af. Dens religiøse Ideer gjorde ham til
Deist, dens Morallære tillod ham at leve et
ubundent Liv i Overensstemmelse med hans
stærkt sanselige Tilbøjeligheder, og dens
politiske Maal virkede han for ved i oplysende
Smaaskrifter at paapege Statsstyrelsens og
Samfundsordningens Brøst og Mangler. I Længden
tilfredsstilledes han dog ikke ved Opholdet i
Altona, hvor Forholdene var ham for snævre, og
han greb derfor til med begge Hænder, da der
i Foraaret 1768 blev tilbudt ham en Ansættelse
som Rejselæge hos Christian VII paa dennes
forestaaende Udenlandsrejse. Han forstod at
sætte sig saa fast i Kongens Yndest, at han
efter Rejsens Tilendebringelse (Jan. 1769) fik
Ordre til at forblive i Kbhvn og i Maj s. A.
opnaaede fast Ansættelse som Livlæge med Titel
af Etatsraad. Hermed havde han faaet Fodfæste
ved Hoffet og kunde nu foruden at faa Lod og
Del i Hoflivets Glæder, hvis Frivolitet gjorde
dem end mere tiltrækkende for ham, gøre
Regning paa i forholdsvis kort Tid at erhverve sig
en fremskudt Stilling med større og større
Indkomster og Indflydelse. Ved det
intrigeopfyldte Hof og under Kongens tiltagende
Sindssvaghed, som S. med Lægens skarpe
Iagttagerblik var blandt de første til at erkende, var hans
Stilling imidlertid ikke tilstrækkelig sikret ved
Kongens personlige Gunst, og det blev derfor af
største Betydning for S., at han havde Held med
sig i sit Forsøg paa at omstemme Dronningen,
Karoline Mathilde, der hidtil havde næret den
stærkeste Uvillie mod ham, fordi hun ansaa
ham for at være en udpræget Libertiner, og,
hvad værre var i hendes Øjne, et Kreatur af
den hidtil meget indflydelsesrige Hofmand, Grev
Holck, hvem hun hadede som den, der efter
hendes Mening bar Hovedskylden for Kongens
Udskejelser, og som den formodede Leder af
det mod hende fjendtlige Parti ved Hoffet. Det
var derfor meget mod hendes Villie, at hun
efter Kongens udtrykkelige Ønske blev nødt til
at modtage S. som Læge; men straks ved den
første Audiens gjorde han ved sin taktfulde
Optræden et saa gunstigt Indtryk paa hende, at
det ikke varede længe, inden hun skænkede
ham sin fulde Tiltro og i ham saa den eneste
sande Ven, hun havde ved Hoffet. Og da S. nu
ved at formaa Kongen til at opgive sin kolde,
ligegyldige Holdning over for Dronningen
bragte en Tilnærmelse til Veje mellem dem,
hvorved Karoline Mathilde blev udfriet af sin
isolerede Stilling og blev eneraadende ved Hoffet,
da Kongen mere og mere sløvedes, blev hendes
Taknemmelighedsfølelse over for ham saa
stærk, at den, støttet af S.’s for Kvinder yderst
farlige Tiltrækningskraft, i Begyndelsen af 1770
førte til et erotisk Forhold mellem dem;
allerede i Marts var Rygtet derom fra Hoffet naaet
ud i videre Kredse. Men skønt S., der i Maj
s. A. efter at have foretaget en heldig
Koppeinokulation paa Kronprinsen blev udnævnt til
Forelæser hos Kongen med Titel af
Konferensraad, nu følte sig sikker paa altid at have
Dronningen og dermed Kongen paa sin Side,
bliver det først i Sommerens sidste Halvdel
 |
| J. F. Struensee. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
