Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 461 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struktur - Struktur - Strukturformler - Struma

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestaar deri, at hver Valens hos et Atom
forbinder sig med een Valens hos et andet Atom.
Valenserne betegnes oftest ved Streger, Atomet
ved det kemiske Tegn; saaledes vil det
engyldige (monovalente) Brintatom blive betegnet
H—, det togyldige Iltatom —O— eller O=, det

		|
tregyldige Kvælstofatom		N		eller = N — eller
	/		\

	|
N ≡, det firegyldige Kulstofaton	—C—	o. s. v.
	|

Gruppen Hydroxyl OH vil derefter være
engyldig —O-H; det samme vil være Tilfældet
med Gruppen Amid H₂=N— og Gruppen

/H
Methyl —C—H	. Knyttes to Kulstofatomer til
\H

		|		|
hinanden ved een Valens, faas Gruppen	—	C	—	C	—;
		|		|

i denne kan f. Eks. de 6 fri Valenser bindes til
6 engyldige Brintatomer, hvorved fremkommer

	H		H
	|		|
Strukturformlen H—	C	—	C	—H for Kulbrinten
	|		|
	H		H

Æthan. Erstattes heri et Brintatom med den
engyldige Gruppe —OH, fremkommer

	H		H
	|		|
Strukturformlen for alm. Alkohol H—	C	—	C	—OH;
	|		|
	H		H

paa tilsvarende Maade kan flere Kulstofatomer
bindes til hinanden, og deres fri Valenser kan
da bindes til Brintatomer ell. til andre dermed
ensgyldige Atomer ell. Grupper. Da nu tilmed
Mangfoldigheden af Kombinationer tiltager
stærkt med Kulstofatomernes Antal, og da
disse Atomer kan bindes til hinanden, ikke alene
med een, men ogsaa med to ell. tre Valenser,
indses det, at et betydeligt Antal
Strukturformler er mulige, saaledes at det samme Antal
Atomer kan kombineres paa forsk. Maade, ell.
med andre Ord, at Forbindelser, hvis Molekyler
indeholder de samme Grundstoffer i samme
Mængde, kan have forsk. Egenskaber, fordi de
har forsk. S., ɔ: fordi Atomerne er ordnede
paa forsk. Maade i Molekylet. Særlig for
Kulstofforbindelsernes Vedk. har
Strukturformlerne været af stor og indgribende Betydning, idet
man ved deres Hjælp kan udtrykke de
væsentligste Erfaringer om vedk. Stofs kem.
Forhold, ligesom man omvendt, naar Antallet af
mulige Strukturformler for et Molekyle er
bestemt, kan undersøge, hvorvidt netop det
Antal Forbindelser, der svarer til Antallet af
Strukturformler, lader sig fremstille og
hverken færre ell. flere, og derved faa Bekræftelse
paa Teoriens Rigtighed.

Saadanne Strukturformler kan ofte være
meget indviklede; en Forbindelse kan først siges
at være fuldstændig kendt og undersøgt i
kemisk Henseende, naar det er muligt at angive
dens fuldstændige Strukturformel. Ved
komplekse Forbindelser har man været nødt til at
antage Valenser af en noget anden Art end
den sædvanlige, og det har ført til de af
Werner opstillede Strukturformler for
Metalammoniakforbindelser (s. d.). Takket være de sidste
Aars Undersøgelser med Røntgenstraaler er
man nu ved at faa et mere sikkert Kendskab
til Stoffernes virkelige Struktur, af hvilken de
tidligere Formler kun giver et ret skematisk
Billede, der tilmed er plant, skønt Atomerne
naturligvis er fordelte i Rummet og
ingenlunde er stift forbundne med hinanden. Se ogsaa
Formel, kem. Stereokemi og
Valens.
(O. C.). S. P.

Struktur (lat.). I Mineralogi og Geologi
anvendes Betegnelsen S. fortrinsvis om den Maade,
hvorpaa et Aggregat ell. en Bjergart er
opbygget af sine Mineralbestanddele; man taler
saaledes om kornet, bladet, krystallinsk,
mikrokrystallinsk o. s. v. S. (se Aggregat).
Undersøgelsen af S. er af største Betydning for
Bedømmelsen af Dannelsesmaaden, og
Strukturlæren udgør derfor et vigtigt Afsnit af
Petrografien.
(N. V. U.). O. B. B.

Strukturformler, se Struktur.

Struma (Kropsvulst) er Betegnelsen for
en Forstørrelse af Skjoldbruskkirtlen (Glandula
thyreoidea). Den pathologisk-anatomiske
Forandring, der ligger til Grund for en saadan
Forstørrelse, kan være af ganske forsk. Art; det
kan dreje sig om en Forøgelse af det normale
Kirtelvæv (S. hyperplastica) ell. med Karakter
af ægte Svulstdannelse, der enten kan være
godartet (S. adenomatosa) ell. af ondartet
Kræftnatur (S. cancrosa); Vævet kan være mere
ell. mindre cystisk, og Hulrummene kan være
fyldt med tyk »kolloid« Substans (S. colloides).
Forstørrelsen kan ogsaa skyldes abnorm stærk
Blodfyldning (S. hyperæmica) ell. Betændelse
(S. inflammatoria). S. kan vokse til meget
betydelige Størrelser og alene derved give
Anledning til alvorlige Symptomer, fremkaldt af
Tryk paa Luftrør, Blodkar, Nerver etc. I mange
Tilfælde er Symptomerne ikke alene mekanisk
foraarsagede, men hidrører fra, at
Skjoldbruskkirtlens livsvigtige normale Funktioner er
hemmede (Hypofunktion), overdrevne
(Hyperfunktion) ell. kvalitativt forandrede (Dysfunktion).

S. nærmest af hyperplastisk Karakter
ledsager som Regel og foraarsager i alt Fald
delvis det karakteristiske Sygdomskompleks, der
kaldes Basedow’s Sygdom (s. d.), men ofte
findes S. uden samtidig Basedow’sk Sygdom. En
anden universel Anomali, der ofte er ledsaget
af S., er den saakaldte, navnlig i visse Egne af
Europa udbredte, endemiske Kretinisme.
Særlig Egne af Schweiz, Tyrol, Steiermark,
Schlesien, Kärnten, Norditalien er hjemsøgte. Der
findes hos de angrebne ofte enorm S. og
samtidig svære Vækstanomalier, navnlig i Retning
af Dværgvækst, mangelfuld Tandudvikling,
eventuelt Døvstumhed og mere ell. mindre vidt
gaaende aandelig Defekt. Hos enkelte findes en
Tilstand, der nærmer sig til Myxødem (s. d.).
Symptomerne kan baade kvalitativt og
kvantitativt variere betydeligt, og svarende hertil
findes S. af ret forsk. Natur. Abnormiteten sættes
af mange i Forbindelse med Tilstedeværelse af
skadelige, ikke nærmere kendte Stoffer i
Drikkevandet.

De forsk. Former af S. kræver forsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>