- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
467

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strygning (af Stof) - Strygningslinie eller -retning, - Stryj - Stryk, Samuel - Stryknin - Strymon - Stryn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

S. af Mansketskjorter og af Ærmer; de er saa
smalle, at de kan stikkes ind under
Skjortebrystet og ind i Ærmerne. De er som oftest
uden Fod og i hvert Fald kun forsynede med
saa lav en Fod, at de kan staa oven paa et
alm. Strygebræt.

Strygeovne er lave pyramideformede
Ovne, mod hvis Sider Strygejernene kan staa,
medens de opvarmes (se Ovn).
Gasstrygeovne opvarmes over et alm. Gasapparat og
Petroleumsstrygeovne over et
Petroleumsapparat. I Mangel af Strygeovn kan
anvendes Strygepande ell. Strygeplade.
Strygepander er som oftest forsynede med et
opstaaende Haandtag, indrettet til at kunne
skrues af, naar Panden er sat over Ilden. De
opvarmes ligesom en alm. Stegepande paa et
Komfur. Strygeplader er ganske tynde
Jernplader, der for at opvarmes lægges over et
Gas- ell. Petroleumsapparat.
(R. H.).

Strygningslinie eller -retning, se
Lejringsforhold.

Stryj, By i polsk Wojwodi Stanisławow. 66
km S. f. Lwow ved Dnjestrs Biflod S., (1921)
27288 hovedsagelig polske Indb. En Kreds- og
en Distriktsret, Statsovergymnasium, Garveri og
Tændstikfabrikation. S. besattes af Russerne 9.
Septbr 1914, og disse var indtil 31. Maj 1915, da
Centralmagterne erobrede den, næsten uafbrudt
Herrer over Byen.
N. H. J.

Stryk [∫tri.k?], Samuel, tysk Jurist, f. 22.
Novbr 1640 i Lentzen, d. 23. Juli 1710 i Halle
a. S., Dr. jur. 1665, Prof. ord. i Frankfurt a.
d. O. 1668, 1690 i Wittenberg, 1692 i Halle.
Baade som Lærer og Skribent erhvervede S. sig
et berømt Navn — en Kaldelse til Kbhvn afslog
han —, og han var en af sin Tids største
Civilretslærere. Af hans mange Skrifter skal her kun
fremhæves: Usus modernus Pandectarum
(I—IV, 1690—1712). S. var en humant tænkende og
fordomsfri Personlighed. Hans Indflydelse
skyldtes det, at Chr. Thomasius optog Kampen
mod Hekseprocesserne.
Fz. D.

Stryknin, C21H22N2O2, er et meget giftigt
Alkaloid, der findes i Rævekager (s. d.). Det
rene S. danner oktaedriske eller prismatiske
rombiske Krystaller, der smelter ved 265° og
er uopløselige i absolut Alkohol og næsten
uopløselige i Vand; derimod opløses de i varm
fortyndet Alkohol og i Kloroform. Med lidt fast
Kaliumdikromat og koncentreret Svovlsyre
giver S. en intensiv blaaviolet Farvereaktion, der
hurtig forandres. Af dets Salte anvendes
navnlig Nitratet, C21H22N2O2 . HNO3, der danner
farveløse Naale, som opløses i 90 Dele Vand og
smager i høj Grad bittert. Smagen kan
mærkes endnu i en Fortynding af 1 : 700000. S. er
en meget stærk Gift, der fremkalder
Stivkrampe og Aandenød, uden at Bevidstheden mistes,
før Døden indtræder, hvilket for et voksent
Menneske sker, naar den indtagne Mængde er
større end 0,02 g. I mindre Mængder virker det
stimulerende og benyttes derfor som Medicin
ved Mavekatarr og som Bestanddel af mange
Arkana. Til Udryddelse af Ræve, Rotter og
Mus anvendes et urent, brucinholdigt Nitrat
eller selve Rævekagerne; ofte bruges Hvede
og andet, der er imprægneret med S.
(Strykninhvede), og som for at undgaa Fejltagelser
er farvet rødt ell. blaat.
S. P.

Strymon, se Struma.

Stryn, Herred, Nordfjord Sorenskriveri,
Fjordane Politidistrikt, Sogn og Fjordane
Fylke, 889 km2 med (1920) 2596 Indb., altsaa c. 3
Indb. pr km2 Land, dannes af S. Præstegæld
med Nedstryn, Opstryn og Loen Sogne; det
omgives af Herrederne Hornindal, Sunnylven,
Skjaak, Jostedal samt Lyster og Innviken.
Herredet ligger omkr. de Dalfører, der fra
Nordfjords indre Del, Innviken, skærer sig ind om
de store og vakre Indsøer Strynsvand og
Loenvand; det er kendt for sin Naturskønhed,
opfyldt som det er af mægtige Fjelde og
Bræpartier, der er Dele af og Udløhere fra den store
Jostedalsbræ (s. d.); det samlede Areal af evig
Sne og Is udgør for dette Herred ikke mindre
end 247,3 km2. Fra Nordfjords inderste Bund
strækker sig Loendalen med Loenvand (10,2
km2) og Kjendalen i sydøstlig Retning ind til
Jostedalsbræen. Længere ude i Nordfjord gaar
fra dens Nordside Strynsdalen i nordøstlig
Retning op til det store Strynsvand ell.
Opstrynsvand (23,1 km2), fra hvis østre Ende Erdalen
og Hjelledalen med Videdalen i sydøstlig og
østlig Retning gaar ind mod Jostedalsbræen og
mod Skjaaks Fjelde. Ved disse og en Række
mindre Dalfører, som Bødalen og Kvandalen fra
Loenvand, Skjæringsdalen med Grasdalen og
Sunndalen, Sidedale til Videdalen, Glomsdalen
fra Strynsvand m. fl. deles Herredet i flere Afsnit.
Blandt de mest fremtrædende Fjelde kan mærkes
Jostedalsbræens højeste Punkt (2038 m),
Gjerdeakslen (1952 m), Ravnefjeldsbræen (2003 m),
Mæleimsnibba (1655 m), Kjendalskona (1828 m),
Lodalskaapa (2070 m), Kværnhusfjeld (1738 m),
Tindefjeld (1780 m), Sandenibba (1655 m) og
Skaala (1936 m), paa hvis Top er Turisthytte,
Storskredfjeld (1911 m.) m. fl. Af Bræer findes
i dette Afsnit mange, som Skaalbræen,
Austedalsbræen, Tungedalsbræen, Tindefjeldsbræen
m. fl. Af Indsøer findes foruden de forannævnte
c. 30, samtlige smaa; af Elve er de vigtigste
Loenelven og Strynselven. Bebyggelsen er ellers
væsentlig knyttet til Strynsvandets Bredder og
Strynsdalen. Agerbrug og Fædrift er
Hovednæringsvejene; tillige er Frugtavlen af Betydning.
Turisttrafikken er stor og der findes mange
Hoteller. Af Arealet er 23,3 km2 Ager og Eng, 56 km2
Skov, 38,6 km2 er Ferskvand, evig Is og Sne;
Resten er Snaufjeld. Nedstryn Kirke er opført
1859; den gamle Eids Kirkja staar endnu paa
Kirkeide; Opstryn Kirke er opført 1863. Den
gamle Kirke hed Nesinar Kirkja. Loen,
tidligere Loða Kirkja, er opført 1837. Af
Herredets Veje er de vigtigste Hovedvejen fra
Strynsviken ved Nordfjord til Strynsvand, samt fra
Hjelle ved Strynsvands Nordøstende gennem
Videdalen til Grjotli i Skjaak; fra denne i
Turisttiden stærkt trafikerede Vej fører en Gren
til Geiranger i Søndmøre. Paa Loen- og
Strynsvand, der begge er kendte Turistruter, er
Dampskibsforbindelse.

1905 hjemsøgtes dette Herred, hvor der ofte
forekommer Sne- og Stenskred, af en betydelig
Ulykke, idet der 15. Jan. om Aftenen gled en
vældig Blok af Ravnefjeld ud i Loenvandet; den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free