- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
472

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strøelse - Strøer - Strøgfugle - Strøgods - Strøkorn - Strøm (store Hovedfloder) - Strøm (Søv.) - Strøm, elektrisk - Strøm, Boye Christian Riis - Strøm, Hagbarth - Strøm, Halfdan Frithjof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Karbolvand. Efter behørig Udluftning lægges den
ny Madras som ovf. omtalt, men al frisk og
god Halm af den gamle Madras kan igen
komme til Anvendelse. Paa Staldgulve af Træ bør
man ikke lægge Madras, da der herved let
kommer Forraadnelse i Træet. Heller ikke kan
man godt bruge Madras i Bokse, hvor det er
vanskeligt at faa Halmen traadt jævnt og godt
sammen overalt. — Mod Madrasstrøelse har
man indvendt, at den let medfører Udtørring af
Hovene. Denne Indvending er næppe særlig
begrundet, og i hvert Fald kan man let holde
Hovene tilstrækkelig fugtige, f. Eks. paa den
under Halmpude omtalte Maade.
(C. G. B.). O. P.

Strøer, Tømmer e. l. Træ- ell. Jernstykker,
der lægges (strøes) f. Eks. paa Jorden ell. en
Betonflade for at bruges som Underlag enten
for en opstablet Vare (f. Eks. Træ, Tovværk)
ell. for tværgaaende Tømmer e. l., der
fastgøres i S. — S. adskiller sig fra Bjælker ved
at være understøttede paa hele Længden ell. i
alt Fald i tæt ved hinanden liggende Punkter,
og fra Revler ved at være sværere, og ved at
eventuelle Planker ell. Brædder først befæstes
til S. efter disses Udlægning. I Husbygningen
kaldes det nederste Bjælkelag, der hviler paa
tætstillede Smaapiller, undertiden
Strøbjælkelaget. Til Fordeling af Maskinens og
Kedlens Vægt over Skibes Bund bruges Maskin-
og Kedelstrøer, der i Træskibe er af Træ,
i Jernskibe af Profiljern fastnittede i Bunden.
E. Su.

Strøgfugle, d. s. s. Strejffugle.

Strøgods, se Sædegaard.

Strøkorn, se Porfyr.

Strøm kaldes undertiden de store
Hovedfloder, som falder direkte i Havet.
Strømsystem er Hovedfloden, med dens forskellige
Bifloder og Tilløb. Strømgebet betegner
den Landstrækning, som afvandes af en Flod.
Strømsnævringer fremkommer, hvor
Flodsengen indsnævres og til Dels spærres af
Klipper i Løbet, saa at Sejlads op ad Floden
saa godt som hindres og Sejlads nedad
besværliggøres; Strømsnævringer er hyppig Rester af
tidligere Vandfald, hvis Stejlhed er mindsket af
den fortsatte Erosion. Havstrømme, se
Hav.
C. A.

Strøm (Søv.) indgaar i forsk. Udtryk i
Sømandssproget. S.-Anker: et lettere Anker
(Varpanker), som et Skib, der ligger til Ankers
under rolige Vejrforhold i et Strømfarvand,
sætter ud agter fra for ikke at blive svinget
rundt, naar Strømmen skifter, hvorved det
undgaar at faa sine Bov-Ankere uklare, ɔ: at
Ankerkæderne filtres sammen. S.-Kobling,
1) Bevægelse i Vandfladen, der har Udseende
af, at Vandet koger, fremkommer ved, at to ell.
flere Strømme mødes. 2) En nautisk Beregning,
der gaar ud paa at udfinde, i hvilken Retning
og med hvilken Fart Skibet kommer frem, naar
Hensyn tages til Strømmens forsættende
Indflydelse paa Sejladsen; at ligge strømret
er at ligge opsvajet for S. At strømme en
Bøje
: lade den ligge i Vandet, for at Staverne
kan bulne ud og gøre den vandtæt.
S.-Farvand, et Farvand, hvori der som Regel løber
S. S.-Race: i en Flod e. l. er Strømmen
stærkere paa Midten, svagere ved Bredderne; den
Stribe midtvaters, hvor den er stærkest, kaldes
S.-Racen. Strømsignal: Signal for S.’s
Retning og Fart; benyttes ved Indløb til Havne,
hvor det af Hensyn til Skibets Manøvrering er
af Vigtighed at kende Strømforholdene.
C. B-h.

Strøm, elektrisk, se elektrisk Strøm.

Strøm, Boye Christian Riis, norsk
Statistiker, f. i Grue 18. Juni 1847, cand. jur.
1870, Direktør for det statistiske Centralbureau
fra 1882—86. Af det statistisk-topografiske Værk
over Norge (»Norges Land og Folk«) udgav han
Bd XI, »Stavanger Amt« (Kria 1888). Fra
1889—1915 var han Stiftamtmand i Tromsø Stift
(Troms Bispedømme) og Amtmand i Tromsø
Amt (Troms Fylke). Foruden det nævnte Værk
har han leveret en Række Bidrag til det
statistiske Centralbureaus Publikationer, ligesom
han redigerede de 8 første Aargange af
»Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge«.
(O. A. Ø.). Wt. K.

Strøm, Hagbarth, norsk Kirurg, f. 26.
Septbr 1854 i Vinger, d. 8. Apr. 1912 i Oslo. S.,
der blev Student 1871, studerede først Farmaci
og tog farmacevtisk Eksamen 1878, inden han
1882 absolverede med. Eksamen. Han var
derefter ansat ved Rigshospitalet i Oslo, dels som
Kandidat, dels (1884—87) som Reservekirurg.
Han tog Doktorgraden 1889 (»Om
Knæledstuberkulosen«), blev 1896 Docent og s. A.
titulær Prof. i klinisk Kirurgi og Operation. 1902
overgik han i den ordinære Professur. S.’s
dobbelte Uddannelse gjorde ham særlig anvendelig
i Kommissionen om den farmacevt.
Medhjælpereksamen 1888, i den permanente
Farmakopékommission 1898 og i den retsmedicinske
Kommission 1900; denne sidstes Formand var han
fra 1906. S. var en dygtig Kirurg, den første,
der foretog typiske Galdestensoperationer i
Norge; han var ogsaa bl. de første, der
fjernede et Strubehoved (1890), og 1894 foretog han
med heldigt Resultat den første
Ventrikelresektion i Norge.
J. S. J.

Strøm, Halfdan Frithjof, norsk
Maler, f. i Oslo 4. Novbr 1863, kom 18 Aar gl ind
paa den kgl. Tegneskole i Oslo, hvor
Middelthun, senere ogsaa K. Bergslien var hans
Lærere. Allerede 1882 udstillede han et »Interiør«
paa Kunst- og Industriudstillingen i Oslo. De
flg. Aar sluttede han sig som de fleste yngre
Malere, saaledes hans nære Ven, Edv. Munch,
til den naturalistiske Retning, og særlig
indvirkede Chr. Krohg paa hans Kunst 1884 rejste han
til München og uddannede sig ved Akademiet
under Prof. Gysis’ Vejledning. Fra denne Tid
stammer S.’s ypperste Værk fra hans
naturalistiske Periode, »Arbejdersamfundets Restauration«
(1888), lige fremragende som malerisk og som
milieuskildrende Værk. Ved sin krasse
Realisme vakte det ved sin Fremkomst nogen
Indignation. Paa den internationale Udstilling i
München fik det Guldmedaille 1901 og tilhører
nu Nationalgalleriet i Oslo. Senere opholdt S.
sig længe hjemme, og rejste 1892 til Paris, hvor
Roll kom til at øve en stor og betydningsfuld
Indflydelse paa hans kunstneriske Syn og
Malemaade, ligesom ogsaa Carrière’s fine og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free