Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stub, Ambrosius - Stub, Christian Gottlieb Kratzenstein - Stub, Kjeld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommer Bud fra lystigere Stemninger i
Drikkeviser — den første »Krambambuli-Vise« skyldes
rimeligvis S. — og Epigrammer til festlige
Lejligheder, oftest usædvanlig rammende i Ord og
Tanke (som Impromptuet til General Neuberg;
det kendte »Vel født er vel en Lyst« er
derimod en Overs. fra Tysk). Et lyrisk Impromptu
som »Du dejlige Rosenknop« har muligvis givet
Baggesen Ideen til hans »Roserne«. Det er
overhovedet denne poetiske Individualitet, som gør
en Jævnføring mellem S. og Brorson og den
langt yngre Ewald mulig, selv om S. maa vige
Pladsen alene ved sin forholdsvis ringe
Produktion. Det er dog muligt, at denne har været
langt omfangsrigere, og at adskillige af hans
Poesier, Øjeblikkets Børn som de var, er gaaet
tabt. Resten af S.’s Liv fortoner sig ogsaa i
megen Dunkelhed, men hans første Udgiver
(O. S. Heiberg) kan vel have Ret, naar han
siger, at S. levede og døde som en Student.
1735 finder vi ham atter paa Fyn, i Begreb
med at indgaa Giftermaal med en Præstedatter.
Derefter dukker han op snart her, snart der
paa Fødeøen. En Tid har han været bosat i
Odense, men levet i trange Kaar. »En ganske
egen Fyr og et Pokkers godt Hoved« kalder en
samtidig ham. Kort efter Hustruens Død (1747)
er han bleven »Skriverkarl« (ɔ: Sekretær og en
Slags Factotum) hos Baron Niels Juel paa
Taasinge. Men det maa være kommet til
Uenighed mellem dem, thi nogle Aar efter blev S. paa
en meget ekspedit Maade befordret fra Gaarde.
Hvad der 1752 har ført ham til Ribe, vides
ikke, men her levede han som Skoleholder for
bedre stillede Folks Børn til sin Død. En Del
af S.’s »Arier og andre poetiske Forsøg«
udgaves 1771 anonymt (af ovenn. Heiberg); et
andet og forøget Oplag af denne Samling tillige
med et »Anhang« besørgedes af Sønnen
Christian S. (1780—82). Men S.’s Digtning var
derefter saa temmelig glemt, indtil Fr. Barfod
1850 udgav hans »Digte« med
litteratur-historisk Indledning (5. Opl. 1879). S. er
behandlet digterisk af Chr. K. F. Molbech i
Skuespillet »Ambrosius«, og ved den store Lykke,
dette Arbejde gjorde, blussede Interessen paa
ny op for S.’s Digtning. (Litt.: Museum 1893,
II; A. D. Jørgensen, »Hist. Afhandlinger«,
III [1898]).
J. Cl.
Stub, Christian Gottlieb
Kratzenstein, dansk Maler, f. i Kbhvn 15. Aug. 1783,
d. paa Kalundborg Ladegaard 24. Juli 1816. S.
var opr. bestemt for Studeringerne og blev
indskrevet ved Univ. 1802, men kort efter tog
Lysten til helt at vie sig Kunsten, som han fra
sin tidlige Ungdom havde dyrket, Overhaand,
og han søgte en Tid Vejledning hos Abildgaard;
væsentlig uddannede han sig dog paa egen
Haand. 1809 rejste han udenlands, opholdt sig
i Paris og længere Tid i Rom, hvor han malede
efter Kompositioner af Thorvaldsen og efter
eget Udkast »Alcyone om Morgenen efter en
bange varslende Drøm ser ud over det
stormende Hav ventende sin Mands Hjemkomst«,
der paa Charlottenborgudstillingen blev alm.
beundret og købt til den kgl. Malerisamling; nu
magasineret. Efter at være kommen hjem blev
han 1814 Medlem af Akademiet paa sit »Hother
kommer forklædt som Harpeslager til de tre
Valkyrier og modtager af dem en styrkende
Trolddomsdrik«; da det Aaret efter blev
udstillet, vakte det umaadelig Begejstring, ikke
mindst fordi Hovedpersonen var fremstillet i
Kong Christian’s Lignelse, og lovpristes i
Pressen som et Mesterværk af højeste Rang. Det er
dog et meget svagt Arbejde. Mellem S.’s øvrige
Kompositioner er et af de mest bekendte
»Cupido vækker Psyche med Odden af en Pil«; det
viser tydeligt, at Kunstneren i Rom er bleven
langt stærkere paavirket af Canova end af
Thorvaldsen. Hans sidste større Arbejde er »Ossian
og Alpins’ Søn«, der tilhører den kgl.
Malerisamling (magasineret). Foruden sine
Kompositioner i »den højere Stil« har S. malet en Del
Portrætter, nærmest i den Stil, han havde gjort
Bekendtskab med i de franske Atelier’er, og
alle meget lidt indgaaende i
Karakterskildringen. Han var en lyrisk Begavelse, stærkt
betagen af det Hang til Sværmeri og
Sentimentalitet, der var gængs paa hans Tid. At han ikke
naaede frem til at fuldende noget Arbejde, der
har kunnet bevare sin Interesse — udover den
rent historiske — op i vore Dage, hænger vel i
det mindste for en Del sammen med, at han
bestandig var svag af Helbred og døde saa
ung, samt med den ufuldkomne Undervisning,
han havde faaet. Det bør dog tilføjes, at en
stor Del af de tarvelige Billeder, der er komne
frem under hans Navn, vistnok skyldes hans
Søster Mariane Frederike S. (1790—1842), der
1822—30 udstillede paa Charlottenborg.
(S. M.). P. J.
Stub, Kjeld, norsk Præst og Kriger
(1607’63). Han var Præstesøn fra Vardberg i
Halland. 1 Aar gl dimitteredes han 126 fra
Kbhvn’s Skole, rejste senere udenlands og gik
i Brabant i kejserlig Tjeneste, hvor han
rykkede op til Ingeniørkaptajn. Efter sin
Hjemkomst 1631 var han i nogle Aar Hører ved
Kbhvn’s Skole og tog efter en ny
Udenlandsfærd 1635 Magistergraden og kaldedes til
Sognepræst i Oslo. Her kom han i Strid med
Byens Borgemester Lars Ruus og fjernedes 1641
ved Kongebud fra sit Embede, men blev
umiddelbart efter kaldet af Ullensakers Menighed.
Da Krigen med Sverige 1643 udbrød, fik han af
Statholder Hannibal Sehested det Hverv at
holde Landevagt paa Grænsen fra Trondhjems
Stift til Baahus; som Ingeniør anlagde han en
større Skanse ved Eidskogens Kirke. Samtidig
med at han særlig i Krigens første Tid spillede
en Hovedrolle i Landsforsvaret, søgte han
gennem Flyveskrifter, som forfattede i det svenske
Sprog spredtes i Värmland og Dalarne, at
formaa Bønderne her til at opretholde gl
Tradition og holde sig i Ro, saa længe Nordmændene
ikke trængte ind i deres Land. En vigtig Kilde
til denne Krigs Historie har man i det af ham
1644 udgivne, i vore Dage (1883) optrykte Skrift
»Akershusiske Akters første Kvartals summariske
Beskrivelse paa nærværende Aar 1644«. Efter
Krigens Ende vendte S. tilbage til sit
Præstekald, blev 1647 Provst over Øvre Romerike og
Solør og døde paa Prædikestolen 2.
Paaskedag 1663. Hans Dattersønner var de fra
Krigen mod Karl XII navnkundige
Kolbjørnssønner.
(O. A. Ø.). Edv. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
