Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stubbekjøbing - Stubben - Stubbenkammer - Stubber Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Laaland-Falsters Stift). I verdslig Henseende hører den til
27. Retskreds (S. Købstad og Herred) og til 19.
Politikreds (27. og 28. Retskreds) med Dommer
i Byen og Politimester i Nykjøbing, men med
Kontorafdeling i S.; endvidere til Falsters
Lægekreds, Amtets 5.
Folketings-Opstillingskreds, 2. Landstingskreds, S. Skattekreds,
Falsters østre Skyldkreds og 2. Udskrivningskreds,
189. Lægd. — S. er Udgangspunkt for
Privatbanen S.—Nykjøbing—Nysted, aabnet 1910—11.
Byen har endvidere 2 Gange daglig
Dampskibsforbindelse med Masnedsund og med Haarbølle
paa Møen samt 4 Gange daglig
Færgeforbindelse med Bogø.
Historie. Byen er sikkert Øens ældste
Købstad, om den end først nævnes 1288, da den
afbrændtes af Marsk Stig’s Tilhængere. Dens
ældste Privilegier er givne Maj 1354. Et
Fiskerleje Munkholm, som Kong Olaf 1386 gav
Bymændene Frihedsbrev paa, laa formentlig ved
Falsterbo i Skaane. Byen har sikkert i
Middelalderen været betydeligere end nu og strakt sig
længere mod Syd. Af Gilder i Middelalderen
nævnes et vor Frue, et Skt Peder’s, et Skt
Knud’s og et Skt Gertrud’s; ligeledes har den
haft en Skt Jørgensgaard for spedalske, den
nævnes første Gang 1481. Endnu ved Begyndelsen
af den nyere Tid var S. større end Nykjøbing,
og den havde en ret betydelig Handel, navnlig
paa England og Holland. Men efter at
Nykjøbing var bleven Frederik II’s Dronning Sophie’s
Enkesæde, maatte S. vige for denne By; dog
kunde Arent Berntsen endnu 1656 omtale den
som en ret anselig Handels- og Søfartsby. I 17.
Aarh. begyndte den i øvrigt at gaa tilbage, især
ved Svenskekrigen 1658—60 og ved den gl.
Havns Tilsanding; 1672 havde den 511 Indb., og
1682 nævnes den bl. de Købstæder, som ikke
maa drive udenlandsk Handel. I 18. Aarh. gik
den yderligere tilbage, da den helt mistede sin
Havn. I 19. Aarh. har Anlægget af den ny Havn
bragt den en Del paa Fode. (Litt.: H. C.
Bering Liisberg, »S. gennem Tiderne«
[Nykjøbing Falster 1912]; Trap, »Beskr. af
Danmark«, 4. Udg. IV).
(H. W.). M. S.
 |
| Situationsplan over Stubbekjøbing. |
| 1. | Mindesten for Genforeningen |
| 2. | Karantænehus |
| 3. | Alderdomshjem |
| 4. | Pavillon |
| 5. | Mindestøtte for R. C. Andersen |
| 6. | Apotek |
| 7. | Bethania |
| 8. | Borger- og Realskole |
| 9. | Kalkværk |
| 10. | Teknisk Skole |
| 11. | Maskinfabrik |
| 12. | Elvers Minde (Stiftelse) |
| 13. | Asyl |
| 14. | Nordfalsters Bank |
| 15. | Freys Hotel; Teater |
| 16. | Industri- og Landbrugsbank |
| 17. | Landbostandens Sparekasse |
| 18. | Landmandshotellet |
| 19. | Elektricitetsværk |
| 20. | Ringgaarden (Fattiggaard) |
| 21. | Post- og Telegrafstation |
| 22. | Kirke |
| 23. | Mindestøtte for Frederik VII |
| 24. | Sparekassen for Stubbekøbing og Omegn. |
| 25. | Raadhus |
| 26. | Hotel »Grønsund« |
| 27. | Banegaard, Toldkammer |
| 28. | Haandværkernes Fribolig |
| 29. | Savværk |
| 30. | Stampehuset |
| 31. | Kommunalt Slagtehus |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
