Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studenterforeningen - Studentergaarden - Studenterhjemmet - Studenterkorps, - Studenterkredsen - Studentermøder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kanal. Da kulminerede S. I fuldt Alvor hed
det sig, da Krigen stod for Døren, at
Regeringen ikke fattede en Beslutning uden at regne
med Stemningen i S. Reaktionen kom, men
straks mærkedes den ikke. Udadtil blev alt
tilsyneladende ved at gaa i det gamle Spor, og
endnu var det jo ogsaa forholdsvis sjældent, at
Studenterne rekruteredes fra andre
Samfundslag end Overklasserne. Men da i 1870’erne med
Georg Brandes »ny Tider, ny Tanker« brød ind
over Hovedstadens Intelligens, kom det snart i
S. til heftige Meningsudvekslinger mellem dem,
der vilde holde paa det bestaaende, og dem,
der vilde bryde med al Tradition. Dette førte
efter flere Aars trættende og oprivende Kampe
til, at en Del af Oppositionens Medlemmer, den
radikale Fløj, 1882 traadte ud af S. og stiftede
deres egen Forening, »Studentersamfundet«.
Striden var dog ikke dermed forbi, men
fortsattes gennem mange Aar, dog i mere
afdæmpede Former, mellem den liberale Fløj (en Tid
lang med A. C. Larsen som Fører) og den
konservative. Men Udviklingen har ogsaa her
krævet sin Ret. S. har paa Grundlag af sine gamle
Traditioner ikke levet forgæves; den har lært at
optage og paa sin Vis anvende det, som var af
Værdi i sin tidligere Antagonists Doktriner.
1903 oprettedes saaledes et Engagementsbureau
for Studenter og Kandidater, og Efteraaret 1904
gav den Stødet til, at Univ. paa sit Program
satte unge Studenters fortsatte Almendannelse.
Officielt staar S. nu udadtil som ved sin
Stiftelse i politisk Henseende neutral. 1910 flyttede
S. ind i sit ny anselige Hus paa Hjørnet af Vester
Boulevard og Studiestræde. (Litt.: H. C. A.
Lund, »S.’s Historie«, 1—2 [1896—98], fortsat
af C. A. Dumreicher (Tiden efter 1870)
[1926 ff.]; »Studenterbogen« [1896]; Hostrup,
»Erindringer«, I [1894]; Loret, »75 Aar«
[1886]; A. Abrahams, »Minder fra min
Studentertid» [1894] m. m.).
J. Cl.
Studentergaarden,
Universitetskollegium (Betalingsregens). 3. Marts 1917 holdt
Prof. Carl Jul. Salomonsen i
Studenterforeningen et Foredrag (trykt i »Politiken« for 4. og 5.
s. M.), hvori han slog til Lyd for Oprettelsen
af en »Betalingsregens«, d. v. s. et
Studenterkollegium i Smag med den gamle Regens, men
forsk. fra denne derved, at Studenterne betaler
for deres Boliger, saaledes at Kollegiet ikke
udelukkende er beregnet for fattige Studenter.
Univ. optog Tanken og nedsatte i Beg. af 1920
et Udvalg, der under Rektor, Prof. Thorkild
Rovsing’s Forsæde skulde søge den realiseret
ved en Landsindsamling til Regensens 300 Aars
Jubilæum 1923. Der udarbejdedes Planer for
Opførelsen af en Betalingsregens paa
Valkendorf’s Kollegiums Grund i Skt Pederstræde, og
Marts 1920 udsendte Prof. Rovsing Opfordring
til en Kreds af velstillede Borgere om at yde
Bidrag til Opførelsen i den Form, at hver af dem
eller flere sammen paatog sig Bekostningen af
et Værelse, som paa en Navneplade skulde bære
Giverens Navn, ell. det Navn, han paa denne
Maade ønskede mindet. Denne opr. Plan om
Benyttelsen af Valkendorf’s Kollegiums Grund
blev senere forladt, og Kbhvn’s Kommune
skænkede derefter en c. 10000 Kv.-Alen stor
Grund ved Tagensvej lige over for
Militærhospitalet. Endvidere opnaaedes et større
Statstilskud i Henhold til Boligloven, og ved Prof.
Rovsing’s energiske Arbejde indsamledes i alt
lidt over 1 Mill. Kr ved Bidrag fra Kongen, fra
Private, fra Stiftelser og Legater. Desuden
skænkedes c. 300000 Kr i Legater, hvoraf
Legatstifterne forbeholdt sig Renterne for deres
Levetid. Kollegiet blev opført 1921—23
(Arkitekt: Martin Borch). 2. Febr 1922 lagdes
Grundstenen, 1. Septbr 1923 toges Kollegiet i Brug,
og 15. Oktbr 1923 indviedes det. Fundatsen er
af 1. Septbr 1923, kgl. konfirmeret 12. Oktbr.
Kollegiet indeholder 110 Studenterboliger, der
paa en Kalkstensplade over Døren bærer
Giverens Navn ell. det Navn, han paa denne Maade
har villet mindes, fælles Læse- og Musikstue,
Festsal, hvis Udsmykning (Malerier af Prof.
Axel Jørgensen) er skænket af Frans Schwartz’s
Legat, samt Boliger for Efor og Vice-Efor. Til
Kollegiets Udsmykning har endvidere Brygger
Vagn Jacobsen skænket en Del Skulpturer af
Kaj Nielsen, deriblandt de to store Grupper:
Jordens Tilblivelse og Menneskets Tilblivelse.
Kollegiet ledes af en af Konsistorium valgt
Bestyrelse, bestaaende af 5
Universitetsprofessorer, 1 fra hvert Fakultet, Univ.’s Kvæstor
samt Eforen og Vice-Eforen. Studenterne,
»Gaardbrødrene«, vælger for 1/2 Aar ad Gangen
deres egen Repræsentation, »Gaardstyret«,
bestaaende af en »Oldermand« og 4
»Gaardmestre«. (Litt.: »Univ.’s Aarbog« 1923—24, S.
138 ff.; »Haandbog for Studenter« 1923—24, S.
18 ff.).
P. Fs.
Studenterhjemmet i Kbhvn stiftedes 30.
Marts 1892 som en Studenterforening med det
Formaal at faa et Hjemsted for de kristelige
Interesser bl. Studenterne. I Overensstemmelse
hermed har Livet i S. været udpræget religiøst
farvet. S., der efter sit første Program ikke
ønskede udadtil at optræde som alm.
Studenterforening, der konkurrerede med de andre
Studenterkorporationer, fik dog Karakteren heraf,
efter at Foreningen havde faaet sin egen
Bygning i Pustervig. 1915 indgik S.
Sammenslutning med det 1910 stiftede »Kristeligt
Studentforbund« og er nu gaaet op i »Danmarks
kristelige Studenterforbund«. Det tidligere Lokale
er ombyttet med et i »K. F. U. M.«’s Hus.
J. Cl.
S. i Oslo, der er grundet ved frivillige
Bidrag og navnlig skyldes Peter Hærem’s
opofrende Arbejde, indviedes 13. Febr 1876. Det
har til Formaal »at skaffe Studerende, navnlig
Teologer, et Hjem, hvor de kan nyde et
kristeligt Familielivs Velsignelser«. Det har f. T.
Bolig for c. 35 Studenter. — S. paa Blindern
ved Oslo aabnedes Efteraaret 1925 som Internat
for indtil 200 mandlige Studenter udenbys fra.
Midlerne til Opførelsen er tilvejebragt ved
privat Indsamling, med Bidrag af Staten og af
Oslo og Akers Kommuner.
Wt. K.
Studenterkorps, se Livkorps.
Studenterkredsen er Betegnelsen for en i
Grundtvig’s Aand i 1892 stiftet Sammenslutning
af Studenter.
J. Cl.
Studentermøder. Det blev Skandinavismen,
som gav Stødet til Afholdelse af de første
nordiske S. Efter et mindre Møde i Lund 1842
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
