- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
487

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studentermøder - Studenternellike - Studenterraad - Studentersamfund, Det norske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fandt det første store S. Sted i Beg. af Juni
1843. De danske Studenter i Forening med
Lundenserne sejlede over Kalmar og Sthlm til
Upsala, hvor en højtidelig Sammenkomst med
Upsalenserne fandt Sted. Paa denne Rejse
proklamerede C. Ploug (s. d.) Skandinavismens
Program. Sv. Studenter og et mindre Antal
norske gengældte Besøget i Kbhvn i Dagene
23.-28. Juni 1845. Hovedbegivenheden ved
dette Møde var Orla Lehmann’s højtstemte
Ridehustale (se Bd XV, S. 609). Fra da af
blev Studentertogene en næsten fast Institution
i de nordiske Sudenterkorporationers Program.
1851 gik Rejsen til Norge, 1856 var Danske
og Nordmænd atter i Sthlm og Upsala; denne
Gang var de den svenske Konges Gæst, og den
offentlige Mening begyndte at tillægge disse
Møder ligefrem politisk Betydning. Dette
understregedes ved det næste Møde i Kbhvn
Sommeren 1862, da flere danske Talere
krævede en absolut Forbindelse mellem
Skandinavismen og Eider-Politikken. De bristede
Forhaabninger bevirkede, at de to følgende og
sidste nordiske S., i Oslo 1868 og i Upsala
1875, fik en mere kammeratlig og mindre
politisk Tone. — 1896, 1899 og 1902 har været
afholdt »nordisk akademiske Møder«, henh. i
Göteborg, Oslo og Kbhvn. Men disse Møder har,
som ogsaa Titlen angiver, nok saa meget været
Møder mellem Universitetslærere og ældre
Akademikere som mellem Studenterne. I 1890’erne
stiftedes en international Studenterforening,
Corda Fratres, der har afholdt Fællesmøder i
Paris 1900 og i Budapest 1902. — Ved Siden af
disse Fællesmøder kan nævnes, at der i de
senere Aar flere Gange har været afholdt
kristelige S. af Studerende fra de tre nordiske Lande
med afvekslende Mødesteder.
J. Cl.

Studenternellike, se Dianthus.

Studenterraad er Navnet paa en paa
Foranledning af frisindede Universitetsprofessorer
i Foraaret 1912 stiftet Institution, hvorved der
i visse Henseender gennem dertil valgte
Repræsentanter gives de Studerende ved Kbhvn’s
Univ. Lejlighed til at fremsætte Anskuelser og
udtale Ønsker vedrørende Studiegang, Øvelser
m. m. Paa Initiativ af S. er udg. mindre
Haandbøger til praktisk Indførelse i de forskellige
Studiefag (se Studenterudvalg).
J. Cl.

Studentersamfund, Det norske,
stiftedes 2. Oktbr 1813 af det første Kuld Studenter,
der 3 Maaneder forud var blevne
immatrikulerede ved Univ. De var 17 i Tallet og
dimitterede fra de tre af Landets fire
Katedralskoler. Under det flg. Aars Begivenheder træffer
vi flere af disse unge Mænd i det af A. C. Schult
organiserede Studenterkorps. S. vandt snart
megen Tilslutning hos de fra Danmark
hjemvendende Akademikere og havde for det meste
hele det første Decennium igennem Karakteren
af en upolitisk Klub, viet Selskabelighed og
litterær Diskussion. Fra 1824, da 17. Maj første
Gang fejredes offentlig i Hovedstaden, træder
S. stærkere og stærkere i Forgrunden, og det
dannede nu et tro Billede af de Stemninger og
det nationale Liv, som udfoldedes i Tiden.
Særlig fæster man sig ved den ungdommelige Kraft
og Sejghed, hvormed S. bød de Kongebud og
Politiforskrifter Trods, som forbød
Højtideligholdelsen af Konstitutionsdagen. Sit eget Organ
havde S. i det fra 1818 bestaaende,
haandskrevne Samfundsblad, hvis Redaktion en Tid fra
1825 forestodes af Wergeland og Welhaven. Fra
den »Stumpefejde«, som de i dette Blad
aabnede, og som ved en Indiskretion af Digteren
C. N. Schwach blev Almenheden forelagt,
udviklede sig efterhaanden den litterære og
politiske Kamp, som i 1830’erne voldte en
Spaltning i Studenterverdenen og i Nationens forsk.
Lag; den lagde sig vel ved Indgangen til
1840’erne, men er stadig blusset op paa ny, og hver
Gang har den sat sine dybe Mærker i det
norske Folks Liv og Kultur. En mærkelig Episode
af S.’s Historie er det Skisma, som opstod
Sommeren 1832 ved Oprettelsen af »Det norske
Studenterforbund«, som grundlagdes af
Welhaven og hans Venner; det havde sit Organ i
Ugebladet »Vidar«, som redigeredes af
Schweigaard, Fr. Stang, N. A. Motzfeldt og 1836 fik en
Fortsættelse i det konservative indflydelsesrige
Dagblad »Den Constitutionelle«.
Studenterforbundet var imidlertid opløst allerede 1834. —
Fra den første Halvdel af 1840’erne foregik der
en Udjævning mellem de to Lejre. Samtidig
med at den nationale Romantik hævdede sin
Forrang i det norske Aandsliv, samlede den
akademiske Ungdom i Nordens Lande sig om
Skandinavismens Idé. Udvortes set faar S.’s
Historie sit Præg af det Samarbejde mellem
Nordens Videnskabsmænd, som nu tager Fart,
og af Studentermøderne (s. d.); i »Nordisk
Universitets Tidsskrift« (1854—64) har de forsk.
Studenterkorporationer deres Fællesorgan.
Under denne Periode, som varer til Beg. af
1870’erne, mærkes Oprettelsen af
Studentersangforeningen, den paa Impulser saa rige
»Kunstnervinter« (1849), der hævede Studenterverdenens
hele aandelige Niveau, og endelig Oprettelsen af
den nationale Scene i Bergen, som samlede den
akademiske Ungdoms Interesse. — I de første
48 Aar havde S. lejet beskedne Vinter- og
Sommerlokaler i og uden for Byen, 1816—21
i den saakaldte Thomsegaard (ved Børsen),
senere i den gl. Gaard paa Hjørnet af Øvre
Slotsgade og Prinsensgade; samtidig hermed
havde det sine Sommersammenkomster paa
Traktørstederne Sorgenfri (ved Hammersborg)
og Sollid (ved Drammensvejen). I 1850’erne
lagde S. sig et Grundfond op til eget Hus, og
da dette var vokset til c. 50000 Kr, realiseredes
Tanken. Ved Decenniets Udgang lagdes paa en
nær Univ. liggende Tomt Grundstenen, og
Bygningen med dens rummelige Lokaler (opført
efter Tegning af den sv. Arkitekt Langlet) toges
i Brug i de samme Dage, Univ. fejrede sin 50
Aars Fest (3. Septbr 1861). I Bygningens
Historie spiller hans Majestæt Samfundsgrisen med
sit Hof, sit Ordensvæsen og sine mange Haande
Fester en meget fremtrædende Rolle. For
øvrigt finder man i Prof. Lorentz Dietrichson’s
(»Jørgen Latiner«) »Svundne Tider« en morsom
Fremstilling af Samfundslivets Historie paa
Overgangen mellem 1850’erne og 1860’erne. —
Den bredere demokratiske Strømning, som fra
Beg. af 1870’erne gaar gennem det norske
Folks Liv, gør sig ogsaa gældende i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:12 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free