- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
490

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Studs - Studsgaard, Carl Ludvig - Studsharer - Studsmus - Studsrasp - Stuefugle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Dampkedel, til den anden Flanche
boltes et Rør, en Ventil eller anden Armatur.
(F. W.). D. H. B.

Studsgaard, Carl Ludvig, dansk Kirurg,
f. 19. Decbr 1830 i Kbhvn, d. smst. 15. Febr
1899. S. tog Lægeeksamen 1855, blev Dr. med.
1863 (Om Osteomyelitis diffusa), fungerede
under Krigen 1864 som Overlæge paa Lasaretter
og blev 1875 Overlæge paa den nyoprettede 5.
Afdeling af Kommunehospitalet. Han overtog 1.
Afdeling 1884. S., der fra 1885 var Medlem af
Sundhedskollegiet, var en dygtig og dristig
Operatør.
J. S. J.

Studsharer. I ældre Zoologier finder man S.
som Navnet paa den Gruppe Gnavere, der
omfatter Kavi, Kapivar og lignende Former.
(M. Ml.). M. D.

Studsmus, Gruppe af Gnavere, hørende til
Musenes Familie. S. er særlig tilpassede til at
kunne leve af haarde, sejge Plantedele, som
Rødder, Bark, Blade o. l. Fortænderne er
kraftige. Kindtænderne, der udsættes for et stærkt
Slid, er temmelig store og stærkt foldede fra
Siden, saa de set fra Tyggefladen har
siksakgaaende Emailleslynger; de er højkronede og
kan vokse hele Livet igennem, idet Roden slet
ikke lukkes eller først — hos de mere
oprindelige Former — lukkes i en sen Alder. De svære
Kæber, der maa give Plads til de høje Tænder,
føres af kraftige Muskler, hvis Fæste paa
Hovedskallens Knogler bevirker, at disse bliver
svære og støder til hinanden i faste Sømme. —
Da mange af de Plantedele, S. æder, kun
indeholder lidt Næring, maa der spises rigeligt
deraf, hvorfor Kroppen bliver plump og tung.
Dette er ikke særlig heldigt under Spring og
Klatring; vi ser da ogsaa, at S. er gaaet mere
over til at blive gravende Dyr. I det ydre er
der noget afstumpet eller af studset over S.: et
tykt, kraftigt Hoved med smaa Øjne og korte
Ører, der er skjult i den tykke Pels; den
plumpe Krop bæres af lave Ben; Halen er kort
og haaret. S. lever i den nordlige Halvkugles
kolde og tempererede Egne. — De vigtigste
herhen hørende Slægter er Rødmus
(Hypudæus), Markmus (Arvicola) (s. d.), Lemming
(Myodes) (s. d.) og Bisamrotte eller Bæverrotte
(Fiber) (s. d.).
M. D.

Studsrasp (tysk »Stossraspel«), grov,
uhærdet Fladfil med enkelt Hug, anvendes ved den
første Behandling af Horn og Fiskeben.
(F. W.). D. H. B.

Stuefugle (hertil en farvetrykt Tavle) er en
Fællesbetegnelse for de Fugle, der egner sig
til at holdes i Fangenskab inden for en Boligs
snævrere Grænser, men angiver i øvrigt ikke
noget om Fuglens Art eller Størrelse; oftest
drejer det sig naturligvis om mindre Fugle.

S. har været holdt allerede i Oldtiden hos
Grækerne og Romerne; i Kina og Japan holdt
man dem for over 3000 Aar siden, hvilket
fremgaar af gamle Afbildninger. Ogsaa hos vilde
Folkeslag har det været almindeligt at holde
Fugle i eller ved Boligen; allerede Columbus
medbragte fra Amerika tamme, talende
Papegøjer, som var holdte af de indfødte.
Efterhaanden som Skibsfarten paa fremmede Lande
tog Opsving, blev det almindeligt at hjemføre
Fugle fra Troperne, oftest dog større og
ejendommelige Arter. Med Dampskibsfarten blev
det muligt at hjembringe ogsaa de smaa
tropiske Fugle i større Tal. Der opstod i de store
Søhavne som London, Hamburg, Amsterdam,
Antwerpen og Marseille Forretninger, der
ganske beherskede Fuglemarkedet, dels købte, hvad
der hjembragtes med Skibene, dels holdt
Opkøbere, der rejste til Tropernes Havnebyer og der
skaffede Forsyninger. Masseindførslen af
Tropefugle begyndte først omkring Midten af 19.
Aarh., og fra den Tid skriver sig
Stuefugleholdet i større Stil, saaledes som det nu drives
i alle Lande i Verden, i Europa særlig i
Tyskland og de andre mellemeuropæiske Lande,
desuden i England. Rundtom i Landene er der
dannet Foreninger til det fælles Formaals
Fremme, og der udgives Bøger og
Tidsskrifter omhandlende S.; der indføres stedse fra
Troperne ny Arter, og hvilket Omfang hele
denne Virksomhed har faaet, ses af følgende: Da
Dr. Karl Russ i 1870 skrev sin Haandbog
om fremmede S., beskreves der i den 230
Arter; i det 4. Oplag, 30 Aar efter, var Tallet
vokset til 900, og i 5. Oplag 1921 omtales ikke
mindre end 1450 Arter, der er indførte og
holdte i Bur i Europa. Verdenskrigen standsede
al Indførsel af og Handel med Tropefugle, men
Virksomheden er nu atter i fuld Gang.

Grundlaget for at holde S., er Lysten til i
Hjemmet at have Fugle, der kan glæde Øjet
ved deres Farver eller Øret ved deres Sang,
og som ved deres livlige Færd kan virke til
Fornøjelse og Adspredelse. Da Kanariefuglen i
det 16. Aarh. indførtes til Europa, fik man i den
en Art, som tilfredsstillede alle de Fordringer,
der kunde stilles til en S.: Den var smuk af
Farve, en god Sanger, nem at holde selv i et
mindre Bur, let at fodre og villig til at yngle;
den har derfor i mange Lande været den
egentlige Type for en S.

I Norge og Sverige har Interessen for S.
aldrig været særlig stor. I Danmark har der
gennem lange Tider været holdt S., men oftest
i mindre Stil. I første Halvdel af det 19. Aarh.
blev der i Kjøbenhavn holdt en Mængde
indenlandske Smaafugle, særlig Lærker, Drosler og
Bogfinker i en Udstrækning, som man nutildags
kun finder det i mindre Byer i Mellemeuropa,
f. Eks. Böhmen. Denne Interesse synes
imidlertid at have tabt sig snart efter
Aarhundredets Midte. I 70’erne var Kanariefuglen holdt
yderst almindeligt, Stillidsen var sjældnere og
Dompap saas af og til; ogsaa den lille
Turteldue, Latterduen, var en yndet S., og Papegøjer
holdtes ret ofte. I større Stil begyndte først
Stuefugleholdet herhjemme i de sidste 20 Aar
af det 19. Aarh., og ved Aarhundredskiftet kom
der rigtig Fart i det. Der kom Forhandlere af
Smaafugle, blev skrevet Bøger om dem, og i
1904 dannedes en »Forening for Stuekultur«,
der virker ved Møder, Foredrag og
Fremvisninger samt ved Udgivelsen af et Tidsskrift, i
hvilket S. har spillet en væsentlig Rolle. Senere
er opstaaet en særlig »Forening af
Fuglevenner«, der udgiver sit eget Tidsskrift. Interessen
for S. maa nu siges at staa temmelig højt i
Danmark.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free