Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stupa - stupid - Stupor - Stuprum - Stur, Ljudevit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Art Gravmæler og særlig for de fra den
buddhistiske Tid stammende Mindesmærker for
Buddha, opførte enten med det Formaal at
gemme Relikvier af ham ell. for at minde om,
at Stedet paa en ell. anden Maade var knyttet
til hans Virksomhed. S. var i Indien opr. kun
simple Jord- ell. Lerhøje (omtr. som vore
Gravhøje), der kunde anbringes paa
Begravelsespladser ell. paa Privatarealer udenfor Byen, ved
Korsveje o. l. Senere blev det Skik at hædre
hellige Mænd ell. store Lærere med særlig
pragtfuldt udstyrede S., opførte af solidt
Murværk, ofte af imponerende Størrelse, som
Opbevaringssted for Relikvier. I 3. Aarh. f. Kr. lod
efter Traditionen den mægtige Kong Açoka
rundt omkr. i Indien opføre en Mængde
saadanne Mindesmærker for Buddha, og flere af de
betydeligste ældre S., der nu henligger som
Ruiner, skriver sig sikkert fra denne og den
nærmest flg. Periode (saaledes S. ved Bharhut
og Sanchi i Midtindien). En saadan S. bestaar
af en kvadratisk Underbygning af Sten, over
hvilken der hæver sig en massiv
halvkugleformet Bygning, der foroven ender i en Terrasse;
over denne hævede sig en Skærm (med eet ell.
flere horisontale Tage) i Form af et T (birmansk
»Hti«). I Midten fandtes Gravkammeret med
Relikvieskrinet (dagaba), hvorefter hele
Bygningen undertiden benævnes med Navnet Dagob
(se 4. Bd, S. 343 og indisk Kunst, S. 307).
Rundt om Kuppelbygningen fandtes een eller
flere over hinanden liggende Stengange, der
brugtes til Processioner, og hvortil Stentrapper
førte op; det hele var undertiden omgivet af
kæmpemæssige Stensætninger, forsynede med
talrige Relieffer og udhuggede Piller med
Fremstillinger af Scener af Buddha’s Liv o. l.,
pragtfulde Indgangsporte paa alle fire Sider med
store firkantede Søjler og Overbygninger, rigt
udsmykkede med Stenfigurer og Relieffer. Alle
de gamle S. er nu mere ell. mindre sunkne i
Grus, og ingen af dem er endnu blevet
restaureret; derimod er flere af de betydeligste blevne
udgravede af kyndige Arkæologer, hvorved
betydningsfulde Levninger er dragne frem for
Dagens Lys, og mange kostbare Minder om den
gamle buddhistiske Kunst er derved reddede
fra Undergang. (Litt: C. Ritter, »Die S.’s
[Topes] oder die architechtonischen Denkmale
an der Indo-Baktrischen Königsstrasse und die
Colosse von Bamiyan« [Berlin 1838]; Alex.
Cunningham, The Bhilsa Topes or
Buddhist Monuments of Central India [Lond. 1854];
Samme, The S. of Bharhut [Lond. 1879]; J.
Burgess, Notes on the Amaravati S.
[Archæol. Survey of Southern India, Nr 3. Madras
1882]; A. Grünwedel, »Buddhistische Kunst
in Indien« [Berlin 1893]; T. W. Rhys
Davids, Buddhist India [Lond. 1903]; J.
Fergusson, History of Indian and Eastern
Architecture [Lond. 1876]; E. Løventhal,
»Indien før og nu« [Odense 1895]).
D. A.
stupid (lat.), dum, sløv, Stupiditet,
Dumhed.
Stupor er en Tilstand, i hvilken en sindssyg
Patient forholder sig fuldstændig passiv,
upaavirkelig af Omgivelserne; den stuporøse Patient
ligger ell. sidder ubevægelig, stirrende frem
for sig uden at svare paa Tiltale ell. i det hele
være i Vekselvirkning med andre. S. optræder
dels ved dyb Melankoli, dels ved dementia
præcox, sjældnere ved Mani (s. d.).
K. H. K.
Stuprum (lat.) betegner sproglig i al Alm.
»Vanære«, navnlig den af Utugt følgende
Vanære, og har, hvad ogsaa beslægtede Ord i
andre Sprog (f. Eks. middelhøjtysk stupe,
»Kagstrygningspæl«, hvoraf ny højtysk stäupen,
»piske«) synes at vise, utvivlsomt opr. betegnet
den for den vanærende Handling forskyldte
Pryglestraf. Ogsaa strafferetlig anvendes S. opr.
(saaledes endnu i den juliske Lov om
Ægteskabsbrud) saavel om den af gifte som om den
af ugifte Kvinder begaaede Utugt. I den
klassiske jur. Terminologi er der imidlertid ved en
Differentiering indtraadt en Forskydning i
Betydning. Medens adulterium (»Ægteskabsbrud«)
som Regel anvendes om den gifte Kvinde,
betegner S. utugtigt Samkvem med den fri,
»anstændige« ugifte Kvinde. — Krænkelse af det
monogame Princip i Kejsertidens Konkubinat
straffedes som adulterium.
C. W. W.
Stur, Ljudevit, slovakisk Forfatter og
Politiker, Grundlægger af det slovakiske
Skriftsprog, f. 1815, d. 1856. Søn af en fattig
slovakisk Folkeskolelærer i det ung. Komitat
Trentschin blev han efter Studier i Pressburg og
Halle Lærer i det tschekkoslovakiske Sprog og
Litteratur ved det protestantiske Lyceum i
Pressburg, Centralen for det vaagnende
slovakiske Kulturliv; takket være personlig Charme
og stor Organisationsevne blev han snart denne
Bevægelses Midtpunkt. Da hans Virksomhed
imidlertid kom i Kollision med den ung.
Regerings Bestræbelser for at magyarisere Ungarns
mange Folk, blev S. fjernet fra Gymnasiet og
helligede sig saa i Stedet til publicistisk
Virksomhed. Dels forsvarede han i en Del paa Tysk
offentliggjorte Stridsskrifter Slovakernes Ret
mod Ungarerne (»Klagen und Beschwerten der
Slovaken wider die Übergriffe der Magyaren«
[1844] og »Das XIX Jahrhundert und der
Magyarismus«), hvorhos han skrev mange Artikler i
samme Aand i »Augsburger Zeitung«; dels
grundlagde han 1845 selv et Blad, »Slovenské
Narodnje Vovini« (»Slovakisk Nationaltidende«)
med litterært Tillæg, »Oral Tasranski«
(»Tasra-Ørnen«). Bladets Betydning laa særligt deri, at S.
gennem dette søgte at faa Borgerret for sin
allerede noget tidligere fremsatte Tanke: at
fremme de nationale slovakiske Bestræbelser
ved at skabe et selvstændigt, fra Tschekkisk
adskilt slovakisk Litteratursprog; som saadant
anvendte han i Bladet sin egen Dialekt,
Trentschin-Dialekten, som indtager en ret central
Stilling paa det slovakiske Sprogomraade. Ideen fik
begejstrede Tilhængere, men mødte ogsaa
meget stor Modstand. 33 fremragende tschekkiske
og slovakiske Forfattere udgav 1846 et Skrift,
»Stemmer for Nødvendigheden af et fælles
Skriftsprog for Böhmen, Mähren og Slovakiet«;
i et Par Modskrifter forsvarede S. sit ny Sprog,
der ogsaa efterhaanden blev alm. akcepteret
af Slovakerne. Takket være den alm.
Popularitet, S. vandt gennem sit Blad, blev han valgt til
Deputeret i den ung. Landdag, hvor han med
glimrende Veltalenhed forsvarede sit Folks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
