- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
497

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sture - Sturla Sighvatsson - Sturlason - Sturla Þórðarson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hans som Konge, men i Kappestriden mellem
Partierne lykkedes det Sten S. at beholde Magten,
og Hans kom først 1497 til Sverige. I
Mellemtiden havde Sten S. kraftigt bidraget til at
tilintetgøre Iver Axelsen’s Magt og genforenet Öland
med Sverige. Efter at Sten S. var blevet uenig
med flere mægtige Adelsherrer og hans Stilling
ogsaa var blevet svækket ved en Krig mod
Rusland, maatte han give efter for Hans, der
nu angreb med Kraft. Sten S. fik dog 1497 ved
Nedlæggelsen af Rigsforstanderværdigheden
umaadelig store Forleninger. Efter hans Uheld
i Ditmarsken 1500 traadte Sten S. snart i
Spidsen for den oprørske Bevægelse i Sverige
og blev Novbr 1501 paa ny Rigsforstander.

2) En Gren af Slægten Natt och Dag antog
med Nils Bosson (Tilhænger af det sv.
nationale Parti, d. 1494) Navnet S. efter N. B.’s
Moder.

Nils Bosson’s Søn var Svante S., som 1482
var Rigsraad, kæmpede senere mod Russerne og
var en af de Herrer, som blev uenige med Sten
S. d. Ældre og derved lettede Kong Hans’
Erobring af Riget. Ved Henning Gad’s
Mellemkomst forsonedes Svante S. senere med Sten S.
og blev efter dennes Død sv. Rigsforstander.
Han var ikke en saa fremragende
Personlighed som sin Forgænger; i flere Henseender var
Hemming Gad den ledende Aand i Regeringen
paa Svante S.’s Tid. Svante S. og Hemming Gad
optraadte i det hele taget med stor Fjendtlighed
mod Danmark. Han døde pludselig paa Västerås
Slot 1512.

Sten S., sædvanlig kaldet Sten S. den
Yngre
, foreg.’s Søn (1492—1520), blev efter
Faderens Død valgt til Rigsforstander med
Forbigaaelse af Aristokratpartiets Kandidat Erik
Trolle. 1514 blev Erik’s Søn Gustaf Trolle
Ærkebiskop og han blev Sten S.’s bitre Modstander.
Til sidst lykkedes det Sten S. at gøre Gustaf
Trolle uskadelig, men fra 1517 havde han
maattet bestaa svære Kampe med Christian II. Sten
S., som var en tapper Mand og en ridderlig
Karakter, havde en kraftig Støtte i Almuen og
sejrede i flere Slag, men blev ved Forsøget paa
at afværge det store danske Indfald 1520 haardt
saaret i Kampen paa Åsundens Is og døde
under Kørslen til Sthlm i Slæden, paa den tilfrosne
Mälaren. S. var gift med Kristina Gyllenstjerna,
som efter hans Død med Kraft og Dygtighed
ledede Forsvaret af Sthlm mod den danske
Hær.

3) Sten S.’s ældste Søn Nils døde i en meget
ung Alder 1527, men en falsk Nils S., den
saakaldte Daljunkern, optraadte s. A.,
benyttende sig af Dalkarlenes Hengivenhed for
S.-Ætten til i Dalarne at gøre Oprør mod
Gustaf I.

4) Sten S.’s yngre Søn Svante (1517-67)
var gift med Gustaf I’s Svigerinde Märta
Leijonhufvud og viste sig altid Kongen tro og
hengiven. Ved Greveværdighedens Indstiftelse 1561
blev Svante S. en af de tre første Grever i
Sverige og bar paa Erik XIV’s Tid Titlen
Rigsmarsk. Nogen særlig fremragende Personlighed
synes han ikke at have været. Imidlertid havde
den sindssyge Konge fattet Mistanke til Svante
S. og andre Adelsmænd. Adskillige fængsledes,
og i de saakaldte »Sturemord« 24. Maj 1567
blev Svante S. og hans Sønner Nils og Erik
(tillige med en Del andre Adelsmænd) myrdede;
den nævnte Niels havde 1566 paa Kongens
Befaling været Genstand for beskæmmende
Behandling, uretfærdig beskyldt for slet Opførsel
i Krigen mod Danmark, men var allerede blevet
taget til Naade og benyttet som Afsending i
Kongens Frierimission til Lothringen. En tredie
Søn af Svante S. ved Navn Sten faldt i en
Søfægtning med Danskerne 1565.

5) En Gren, foruden den under 2) nævnte, af
Slægten Natt och Dag har efter 1720 ført
Navnet S. (se Nattoch Dag). (Litt.: Styffe,
»Bidrag till Skandinaviens historia«;
Paludan Müller, »De første Konger af den
oldenburgske Slægt«; Ahlenius, »Sten S. den yngre
och Gustaf Trolle 1514—17« [i »Svensk
Historisk Tidskrift«, 1897]).
(A. S.). G. C.

Sturla Sighvatsson, isl. Høvding, f. 1199.
d. 21. Aug. 1238. Han var Søn af Sighvatr
Sturluson. 1221 var han Fører paa et Tog til
Rangárvallasyssel. 1222 tog han sammen med sin Fader
Biskop Guðmundr Arason til Fange i Grímsø.
Da Hrafn Sveinbjörnsson’s Sønner dræbte
Høvdingen Þorvald Snorrason i Vatnsfjorden, blev
S. S. indviklet i denne Sag. Þorvald’s Sønner
overfaldt da S. S.’s Gaard paa den mest
grusomme Maade, men S. S., hvis Liv Overfaldet
gjaldt, undslap, da han ikke var hjemme (1229).
Det paafølgende Forlig blev ikke overholdt af
Þorvald’s Sønner, og S. S. overfaldt dem da paa
en Rejse og lod dem efter et tappert Forsvar
dræbe (1232). S. A. synes der at være kommet
et Forlig i Stand med Biskop Guðmundr
Arason, da det blev bestemt, at S. S. skulde rejse
til Udlandet og faa Aflad for sig og sin Fader.
Han tog først til Norge (1233) og derpaa til
Rom (1234), hvor han maatte underkaste sig
en meget streng Pønitens, inden han fik
fuldstændig Absolution. Den flg. Vinter var S. S.
i Norge (1234—35). Kong Haakon viste ham
stor Opmærksomhed og fik ham imod en
passende Belønning til at paatage sig det Hverv
at undertvinge Island. Efteraaret 1235 kom S. S.
tilbage til Island, og med hans Optræden flg.
Foraar begyndte den værste Ufredsperiode paa
Island (se Island, »Historie«, S. 584). S. S.
undertvang sig største Delen af Vestlandet og
nødte flere Høvdinger, deriblandt sin Farbroder
Snorre, til at rejse til Norge. Imidlertid fandt
han snart selv Døden i et stort Slag paa
Örlygsstadir 21. Aug. 1238. S. S. skildres som en
overordentlig statelig Mand, og trods hans
hensynsløse Ærgerrighed og Voldsomhed er der
noget sympatetisk ved ham. Som Vidnesbyrd
om hans aandelige Interesse kan nævnes, at
han ofte opholdt sig hos sin Farbroder Snorre
Vinteren 1230 for at lade afskrive de Sagaer,
som Snorre udarbejdede. (Litt.: »Sturlunga
Saga«; »Biskupa sögur«, I).
B. Th. M.

Sturlason, se Snorri Sturlason.

Sturla Þórðarson, isl. Høvding, f. 1115, d.
23. Juli 1183. Han boede paa Gaarden
Hvammur i Hvammssveit i Dalasyssel og blev efter
denne ofte kaldt Hvamm-Sturla. Han
var en meget begavet Mand, klog og
beregnende, men han var stridbar og ærgerrig og havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free