- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
504

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stylolitter - Stylonychia - Stylopsidæ - Stylotyp - Styltefod - Stylteløber - Stylter - Stymfalider - Styphelia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hyppigst forekommer S. i Kalkstene, sjældnere i
Mergel. Ofte dækkes S. foroven af en lille
Lerkappe, et Brudstykke af en Muslingeskal e. l.
De menes fremkomne ved Sammentrækninger
og Forskydninger i vedk. Jordlag.
J. P. R.

Stylonychia [-kia], se Infusionsdyr.

Stylopsidæ, ejendommelig Insektgruppe, hvis
Plads i Systemet er meget tvivlsom. S. snylter
hos Bier og Hvepse, men er i øvrigt ogsaa
fundne hos Tægerne. Begge Køn er kun faa
mm lange; Hannen er fritflyvende, har
reducerede Forvinger, men meget store, klare
Bagvinger uden Tværnerver; den lever kun faa
Timer ell. Dage. Hunnen er kun en Sæk, hvis ene
Ende stikker ud mellem to af Værtens
Bagkropsringe; gennem denne Ende sker
Parringen. Hunnen indeholder et uhyre Antal Æg;
de udklækkede Unger er overordentlig smaa
Skabninger med veludviklede Benpar; med
disse hager de sig fast til Bier o. a., kommer
med dem ned i Rederne og borer sig ind i Bi-
ell. Hvepselarven; den fulde Udvikling naas
kun, efter at Værten er blevet imago.
C. W-L.

Stylotyp, se Bournonit.

Styltefod kaldes hos Hesten den
uregelmæssige Kodestilling, som bestaar i, at Kodens Akse
i St f. at skraane ovenfra og bagfra nedad og
fortil under en Vinkel (med
Understøtningsplanet) af 45—55° har faaet en større ell. mindre
Hældning ovenfra og forfra nedad og
bagtil. — Som oftest er S. erhvervet og skyldes en
kronisk Betændelse i Bøjesenerne (navnlig den
dybe Bøjesenes Støttebaand) med Forkortning
af disse (Senestyltefod). Lidelsen kan
imidlertid ogsaa være medfødt hos Føl, uden at
man kan gøre nærmere Rede for
Aarsagsforholdet. Sandsynligvis fremkommer den
medfødte S. i nogle Tilfælde ved en unaturlig
Holdning (stærk Volarfleksion) af Koden under
Fosterlivet, og i andre Tilfælde skyldes den
uregelmæssig Vækst af Knogler og Sener. — Naar den
medfødte S. ikke er udviklet til sine højeste
Grader, og Behandling indledes i den nærmeste
Tid efter Fødselen, lader Lidelsen sig
forholdsvis let hæve ved Anlæggelse af dertil indrettede
Skinner. I forældede Tilfælde — hvad enten de
er medfødte ell. erhvervede — lykkes
Behandlingen derimod meget sjældent. Tilstanden kan
bedres ved en hensigtsmæssig Ordning af
Beslaget (»Snabelsko«), men ellers har man ingen
anden Udvej end at forsøge Gennemskæring af
den ene eller begge Bøjesenerne (Tenotomi).
(G. S.). F. N.

Stylteløber (Himantopus) kaldes en Slægt
af Snæppefuglene (Scolopacinæ) med 7 Arter
udbredte over begge Halvkuglers varmere Egne.
Navnet har de af de uhyre lange Ben, hvis
Længde i Forhold til Kroppens Størrelse næppe
overgaas hos andre Fugle end maaske
Flamingoen; i øvrigt minder de i Bygning og Næbform
om Klirerne (Totanus), men har kun 3 Tæer.
I Sydeuropa og en Del af Asien yngler en S. (H.
candidus
Bonn.) med Krop som en Brokfugl,
metalglinsende sort paa Ryg og Vinger, ellers
hvid, medens Benene er røde. Den yngler ved
Sumpe og Indsøer, i hvis flade Vand den
vadende, undertiden svømmende, søger sin
Næring. N. f. Donau-Egnene yngler den meget
sjældent, træffes af og til i de nordlige Egne
af Mellemeuropa og er enkelte Gange set i
Danmark.
O. H.

Stylteløber (Himantopus candidus)
Stylteløber (Himantopus candidus)


Stylter, et Par Stylter, cylindriske
Træstokke af noget over et Par m’s Højde med
Klodser til Fodfæste 1/2 m eller mere fra
Stokkenes nederste Ende. Man sætter Fødderne paa
Klodserne, holder med Hænderne S.’s Ender
fast ind under Armene, saaledes at man har
dobbelt Støtte, og gaar saa. Bruges i Nutiden
til Leg. I Frankrig, i Poitou og Les Landes,
anvender Faarehyrder kortere S., spændt fast
om Benene neden for Knæet, under deres
Arbejde. S. omtales allerede langt tilbage i Tiden,
bl. a. anvendtes de af Skuespillere. I Namur
var det i gamle Dage Skik at afholde Løb og
Kampe paa S. Det var her tilladt at vælte
hinanden ved at støde med Albuerne eller ved at
spænde Ben.

I Nutiden anvendes som Legetøj en fjedrende
Stok, en »Kængurustylte«, til at hoppe paa,
idet man holder S. fast foran sig med begge
Hænder og sætter en Fod paa en Klods paa
hver Side af S. Man maa hoppe uafbrudt, da
man ellers mister Ligevægten.
Fr. K.

Stymfalider, de stymfaliske Fugle opholdt
sig efter gamle, græske Sagn ved Stymfalos-Søen
i Arkadien. Deres Vinger, Kløer og Næb var
af Malm, og de afskød deres Fjer som Pile.
Herakles dræbte nogle af dem og jog andre
bort. Disse sidste drog til Øen Aretias, nær
Amazonernes Land, hvorfra de atter fordreves
af Argonauterne.
H. A. K.

Styphelia [-’fe’-] Sol., Slægt af Epacridaceæ,
træagtige Planter med lancetdannede Blade og
enlige ell. klasestillede Blomster, hvis Krone er
tragt-, klokke- ell. rørformet. Stenfrugt. C. 150
Arter, de fleste australske. S. sapida (R. Br.) F.
v. Muell. har spiselige Frugter. Nogle har smukke
Blomster og dyrkes i Europa i Koldhus.
A. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free