- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
505

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Styptica - Stypticin - Styr - Styracaceæ - Styracin - Styraks - Styrax - Styrbjørn - Styrbord - styre et Skib - Styreshavn - Styresmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Styptica, se blodstillende Midler.

Stypticin, C12H18O3N,HCl, er et Navn paa
det saltsure Salt af Kotarnin, der atter faas ved
Iltning af Narkotin. S. danner gule Krystaller,
som opløses baade af Vand og Vinaand. Det
anvendes i Medicinen i Doser paa 0,05 g som
blodstandsende Middel.
E. K.

Styr [styr], Styrj, Flod i Øst-Polen,
udspringer i en bakket Egn i den nordlige
Del af Wojwodiét Tarnopol, gennemstrømmer
Wojwodierne Luck og Polesien og udmunder
gennem flere Arme i en lav Sumpegn i højre Bred
af Prypec (Pripet). S. optager fra venstre Side
Lupa, Polonka og Stav og fra højre
Pljaschevka, Ikva og Konopelka. Den er 431 km lang og
afvander 12929 km2. Fra Ikvas Munding ell. paa
en Strækning af 346 km er den sejlbar. Under
Verdenskrigen spillede S. en betydelig Rolle i
Kampene paa Østfronten, særlig efter
Centralmagternes Offensiv Aug. 1915, da disse tiltvang
sig Overgang over Floden og erobrede Luzk.
Senere stod Kampene omkr. Czartoryski hvor
Russerne ogsaa maatte vige. Jan. 1916
generobrede disse denne By og gik over S.; Juni
s. A. maatte Centralmagterne opgive Luzk.
(H. P. S.). N. H. J.

Styracaceæ, Fam. af tokimbladede og
helkronede Planter af Ordenen Diospyrales, Træer
ell. Buske med spredte, helrandede ell. takkede
Blade uden Akselblade og smaa ell.
middelstore Blomster i klaselignende Stande. Gullige
ell. brunlige Stjernehaar er hyppige.
Blomsterne er tvekønnede og undersædige eller halvt
oversædige; de har et klokke- ell. rørformet
Bæger med 5 Flige, en 5-tallig Krone, hvis
Flige er sammenvoksede ved Grunden, og
oftest 10 Støvdragere, som har flade Traade.
Frugten er mest en Stenfrugt. 73 Arter i
tropiske og subtropiske Egne. Se Halesia og
Styrax.
A. M.

Styracin, kanelsurt Cinnamyl. C6H5 — CH
= CH—COO(C6H5 . C3H4), findes i Storaks og
Perubalsam og danner farveløse Naale.
(O. C.). S. P.

Styraks, d. s. s. Storaks.

Styrax L., Slægt af Styracaceæ, Træer eller
Buske med Stjerne- ell. Skjoldhaar, der gør
Bladene o. a. Dele sølvglinsende, hvide
Blomster og æg- ell. kugleformede Stenfrugter. 60
Arter. S. Benzoiin Dryand. Benzoëtræ) er
et middelhøjt Træ med kortstilkede,
ægformet-lancetdannede og langt tilspidsede Blade, som
paa Oversiden er glatte, paa Undersiden
hvidfiltede, og indvendig rødbrune, udvendig
sølvhvide Blomster. Det vokser paa Malaka,
Sumatra og Java, hvor det dyrkes i Plantager,
og giver Benzoë, en Harpiks, der kun
fremkommer ved Træets Beskadigelse. Ogsaa
enkelte andre Arter skal kunne give Harpiks. S.
officinalis
L., en 4—5 m høj Busk med duftende
Blomster, gav Oldtidens Storax, som nu ene
faas af Liquidambar orientale; den vokser i
Sydeuropa.
A. M.

Styrbjørn, sv. Kongesøn, Brodersøn af Erik
Sejrsæl (s. d.). S. krævede af sin Farbroder
Andel i Riget, men blev afvist; han drog da
paa Vikingetog med en Flaade og blev af
Harald Blaatand sat til Høvding i Jomsborg samt
ægtede Kongens Datter. Med dansk Hjælp drog
han derpaa atter mod sin Farbroder, men blev
slaaet i et stort Slag paa Fyrisvoldene ved
Upsala og faldt selv. Flere Skaanske Runestene
hentyder til denne Kamp, der maa have fundet
Sted c. 980—90.
J. O.

Styrbord (Søv.), den Side af et Skib, der
haves paa højre Haand, naar man vender
Ansigtet forefter. Den modsatte Side benævnes
Bagbord. Kommandoen »S.« til Roret
betyder, at Rorpinden, hvis den vender forefter,
skal føres ned i S.’s Side; Skibet vil da dreje
til Bagbord. S. anvendes som Tillægsbetegnelse
for hvad der hører til ell. er anbragt paa denne
Side, f. Eks. S. Vagt, S. Anker, S. Maskine, S.
Skrue m. m.
(C. W-S.). C. B-h.

styre et Skib betyder at lægge det i en
bestemt Retning. Denne kaldes Kursen. Styring
foregaar ved Hjælp af Roret. En nødvendig
Betingelse for, at Roret kan virke, er, at Skibet
har Fart (gaar fremad). Et Skib, der sakker
(gaar baglængs), lystrer kun meget
ufuldkomment Roret; ligger det stille, har Roret slet
ingen Indflydelse (undtagen i Strømfarvand,
naar Skibet ligger til Ankers). Princippet for
Rorets Virkning er dette: drejes Rorfladen ud
til en af Siderne, vil Forstævnen dreje samme
Vej (under Fart) ell. den modsatte Vej (under
Sakning), desto hurtigere jo mere Rorfladen er
drejet ud fra sin Midtestilling. I Sejlskibe kan
Styring ogsaa — om end langt ufuldkomnere —
udføres ved at benytte Sejlene (bedst Raasejl) i
forsk. Stillinger. Et Skib med to Skruer kan
ogsaa styres ved Skruerne, hvis Gang afpasses
derefter. Gaar Bagbords Skrue langsommere end
Styrbords, drejer Skibet Bagbord over. Roret
kan ved Havari erstattes paa forsk. Maade,
»Nødror«. S.-Liner, smækre Liner, hvormed
man styrer en Baad. I St f. Rorpind anbringes
foroven paa Roret — tværs paa dettes
Længderetning — en buet Stang — Juk — med
Huller i begge Ender. I disse Huller stikkes
S.-Linerne, og ved at trække i disse kan man da
dreje Roret. — S.-Redskaber: Ror,
Rorpind, Rorkæde (Styreledning), Rat,
Styremaskine og andet Redskab til Rorets Manøvrering.
S.-Streg, en Streg indvendig i Kompaskoppen,
der angiver Retningen af Skibets
Diametralplan, med hvilken den Kompasstreg paa Roret,
der angiver Kursen, skal holdes over eet.
S.-Taljer, Taljer, der anbringes foroven paa
Roret, og som bruges til dettes Manøvrering,
naar Rorkoppen, Rorpind eller Rat er
forlist (se Ror). — S.-Telegraf, et mekanisk
Viserapparat af samme Konstruktion som
Maskintelegrafen, hvorved Kommandoen til
Roret afgives, naar Rattet staar langt fra
Kommandobroen.
C. B-h.

Styreshavn, se Styresmand.

Styresmand. I Spidsen for hvert af de
Skipæn, hvori Danmark i Middelalderen var delt
(se Leding), stod en S., som med Bøndernes
Hjælp skulde sørge for, at Ledingsskib blev
bygget, og være dettes Fører og Anfører for
Ledingsbønderne under Krigsforhold. Jydske
Lov III, 3 og 4 foreskrev, at S. selv skulde
skaffe sig Hest og Brynje, men til Gengæld fik
han i de Aar, Leding gik ud, en Kornafgift af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0521.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free