Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Styresmand - Styrgkh, Karl - Styring - Styrj - Styrkelister - styrkende Midler - Styrkeprøver - Styrkevæv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bønderne; i øvrigt skulde han have »fulde
Mands Vaaben«, hvortil foruden Brynjen hørte
Sværd, Spyd og Kedelhat (Hjelm), og have en
Armbrøst og 3 Tylvter Pile samt en Mand til
at skyde med den, hvis han ikke selv kunde.
S. var Besidder af en Styreshavn, hvilket
man tidligere opfattede som en Gaard, S.
havde til Len af Kronen, eftersom Jydske Lov
foreskrev, at Styreshavn kun gik i Arv til
Mænd (Sønner og Brødre), og var ingen saadan
Arving til Stede, tilfaldt Styreshavn Kongen.
Styreshavn betyder imidlertid hele S.’s
Embede, men dette var altsaa arveligt i en bestemt
Slægt, en Regel, der i hvert Fald for mange
Styreshavnes Vedkommende kan være af
gammel Dato. Kongens Ret til at arve Styreshavn,
naar nære mandlige Slægtninge manglede,
skyldes derimod uden Tvivl en nyere Retsdannelse.
Den maatte i Længden føre til, at mange
Styreshavne tilfaldt Kongen, der derved fik
Adgang til at udnævne S. og raade over de til
Embedet knyttede Indtægter. Sandsynligvis har
Kongen benyttet sig heraf til at forene
Styresmandsembederne med Embederne som kgl.
Ombudsmænd (s. d.), og derved er de første
efterhaanden forsvundne som særlige Embeder.
Efter at Ledingsordningen var kommet i Forfald,
var S.’s Funktion i øvrigt i det væsentlige
indskrænket til for Kongen at oppebære de
Ledingspenge, der af Bønderne udrededes som
Afløsning for Ledingen. De Slægter, i hvilke
Styresmandsembederne var arvelige, hørte til
de anseligste Bondeslægter, og Styresmændene
var derfor Bøndernes naturlige Høvdinge og
Talsmænd, der ogsaa spillede en Rolle uden for
Tilfælde af Ledingsudbud, saaledes vistnok
navnlig paa Herredstingene, hvor det var dem,
der havde Ledelsen. De kom derfor ogsaa til
at udgøre et vigtigt Element ved Dannelsen
af Herremandsstanden i Valdemarstiden.
(Ludv. H.). P. J. J.
I Norge toges Skibshøvedsmanden (styrimaðr)
vel i Reglen bl. Kongens haandgangne Mænd.
Men Stillingen var ikke noget Embede; han
blev vistnok kun udnævnt for Anledningen, og
enhver Bonde var forpligtet til at overtage
Hvervet. For saa vidt han ikke forud havde
Len ell. Veitsle af Kongen, skulde han, naar
Leding var ude, oppebære 1/2 Mark i
maanedlig Løn, som skulde udredes af Bønder og
Bymænd. S. skulde efter nærmere fastsatte Regler
opnævne dem, som skulde gøre Tjeneste om
Bord. Han skulde oppebære Ledingsydelserne
og sørge for Mandskabets Kosthold. Kun over
Kokken, der vel opr. har været Træl, havde
Skibshøvedsmanden Revselsesret.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Styrgkh [∫tirk], Karl, østerr. Politiker, f.
i Graz 30. Oktbr 1859, myrdet 21. Oktbr 1916
i Wien, ansattes 1881 i Statholderstyrelsen i sin
Fødeby, 1886 i det østerr.
Undervisningsministerium, valgtes 1891 til Rigsraadets
Deputeretkammer, hørte til de forfatningstro Godsejeres
Parti, nedlagde 1895 sit Statsembede og
Rigsraadsmandat som Protest imod, at Regeringen
lod et tysk Gymnasium slovenisere, sad fra 1897
atter i Rigsraadet, hvor han fik en ledende
Rolle. 1909—11 var han Undervisningsminister;
som saadan en ivrig Forkæmper for den
klassiske Skoleuddannelse, blev 3. Novbr 1911
østerrigsk Førsteminister. S. var ikke nogen kraftig
Regeringsleder og traadte under Verdenskrigen
i Skygge for Ungarns Førsteminister Tisza. Han
regerede ganske uparlamentarisk, optraadte
strengt mod de slaviske Bestræbelser og
undertrykte Ytringsfriheden. Det var denne Politik,
der hævnedes, da han paa en Restaurant i
Wien blev skudt ned af Friedrich Adler, en
Søn af den socialdemokratiske Fører Victor
Adler.
H. J-n.
Styring (Dampstyring). Herved
forstaas ved en Dampmaskine alle de Maskindele,
der tjener til at lede Dampen paa rette Maade
gennem Cylinderen. Der skelnes mellem den
indre S. — Glidere ell. Ventiler — hvis
Opgave det er direkte at aabne og lukke for
Dampvejene, og den ydre S., gennem hvilken
den indre sættes i Bevægelse. Se i øvrigt
Dampmaskine, Glider, Ventil.
H. H. S.
Styrj, se Styr.
Styrkelister (milit.) angiver for
vedkommende Afdeling det øjeblikkelige
Styrkeforhold med mere. I Krigstid skal de
tjene til at give detailleret Indblik i de
personelle Forandringer, yde de Oplysninger,
der behøves for at raade Bod paa fremtrædende
Mangler. De skal give en summarisk Oversigt
over den Styrke, man raader over til Kamp,
saavel som over den Styrke, der skal forplejes,
og ofte skal de tillige oplyse forsk. Forhold,
som er nødvendige, for at den højere
Myndighed rettidig kan træffe hensigtsmæssige
Foranstaltninger til Troppernes Forsyning med
Forplejning, Ammunition o. l. Disse forsk.
Øjemed betinger forsk. Udførlighed og forsk.
Hyppighed i Indsendelsen af Listerne. I
Fredstid indsender de forsk. Afdelinger i Danmark
maanedlige S., der bl. a. indeholder
Oplysninger om det i Øjeblikket tilstedeværende
Personel, Oversigter over Af- og Tilgang siden
sidste Listes Indsendelse, Oplysninger om
Personel, der er fraværende p. Gr. a. Orlov,
Sygdom m. m. Ved de daglige Øvelser
udfærdiges for hver Underafdeling en mindre S.,
der gør kort Rede for det Underafdelingen
tilhørende Personel. Ved Inspiceringer
affattes særlige S. (Revylister). I Norge er
Forholdet i det væsentlige som i Danmark.
(B. P. B.). O. F.
styrkende Midler, d. s. s. Roborantia
(s. d.).
Styrkeprøver til Bestemmelse af
Byggematerialers Styrke udføres som Bøjnings-, Tryk-,
Trækforsøg m. m. Se disse Artikler og
Materialprøvning.
E. Su.
Styrkevæv (bot.), ogsaa kaldet mekanisk
Væv ell. Stereom, er det Cellevæv i Planten,
hvem en afstivende ell. mod Tryk beskyttende
Rolle tilkommer. Det er sammensat af
tykvæggede, ofte forvedede og døde Celler af 4 Slags,
nemlig Sejbast, Vedceller,
Kollenkym og Stenceller (s. d.). S.’s Bærekraft
er, som Forsøg har vist, overordentlig; den
varierer mellem 15 og 20 kg pr mm2 og er
altsaa omtr. som Smedejernets; Kollerikymets er
noget mindre, omtr: som Sølv- og Kobbertraad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
