- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
509

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Styver - Styverfænger - Styx - Stäck, Josef Magnus - Stædighed (Hestens) - Staebli, Adolf - Stägemann, Friedrich August - Stäger, Ferdinand - Stäket - Stämpfli, Jacob - Stæmskalle - Stænder - Stænderaadet - Stænderforsamling - Stændermøder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Holberg (Jeppe paa Bjerget), Wessel
(Posthuset) o. m. a. St. bruges Betegnelsen S. (Smlg.
Stuiver).

Styverfænger, af Ordet Styver (s. d.),
anvendes i daglig Tale og lav Stil om en, som
arbejder, som Regel ved at skrive, blot for at
tjene Penge.

Styx, d. s. s. Styks.

Stäck [stæk], Josef Magnus, sv.
Landskabsmaler, f. i Lund 4. Apr. 1812, d. 21. Febr
1868. Efter Læretiden ved Sthlm’s Akademi
opholdt han sig paa et femaarigt Stipendium i
Rom (her 3 Aar), i Paris m. v. og virkede
derefter i Sthlm. Her blev han Akademiprofessor
1852. Han malede italienske Kompositioner,
Maaneskinsstykker, holl. Landskaber (og ofte i
hollandsk Manér) — en ikke storslaaet, men
mild, fin og fredelig Kunst, der dog let stivner
til Manér. Særlig højt sættes hans
Maaneskinsbilleder. S. er repræsenteret i de sv. offentlige
Samlinger; paa Sthlm’s Slot findes bl. a. »Udsigt
fra Tivoli«; i Museet i Norrköping »Tivoli«,
andre i Nationalmuseet og Nordiska Museet
m. v.
A. Hk.

Stædighed (Hestens), se Uvaner.

Staebli [’∫tæbli], Adolf, schweizisk-tysk
Maler, f. 31. Maj 1842 i Winterthur, d. 21.
Septbr 1901 i München. S. studerede under Lier
i München og paavirkedes stærkt af
Barbizon-Skolen; han blev saaledes en af Tysklands
første og bedste Forkæmpere for Paysage-intime.
Han malede mest Landskaber fra Schweiz eller
Omegnen af München: »Uvejr i Tessin« (Mus.
i Bern) etc. Et Par Billeder kom til Hamburgs
Kunsthalle. (Litt.: H. Graber, »A. S.«
[Basel 1916]).
A. Hk.

Stägemann [’∫tægəman], Friedrich
August
, tysk Digter (1763—1840), beklædte en høj
Embedsstilling under Hardenberg og Stein,
deltog i Wienerkongressen, adledes 1816. Han skrev
under Befrielseskrigen formfulde Oder, samlede
i »Kriegsgesänge aus den Jahren 1806—13«
(1814). Ogsaa i de til hans Hustru rettede
Sonetter: »Erinnerungen an Elisabeth« viser han
sit fine Sprogøre. Fra S.’s Haand findes
endvidere »Historische Erinnerungen in lyrischen
Gedichten«. Efter hans Død udkom »Briefe«
(1865), paa ny udg. af Rühl (1899-1900), og
»Aus der Franzosenzeit«. (Litt.: »Briefe des
Kgl. preussischen Legationsrats K. E. Oelsner
an F. A. S.«, udg. af Dorow [1843]).
C. B-s.

Stäger [’∫tæ.gər], Ferdinand, tysk Maler og
Grafiker, f. 3. Marts 1880 i Trebitsch (Mähren),
uddannedes paa Kunstindustriskolen i Prag,
derefter i München, hvor han slog sig ned, har
malet Landskaber m. v., men særlig gjort sig
kendt som en fantasifuld Illustrator med en
gammeldags romantisk Følelsestone over sin
Kunst: »Leben eines Taugenichts«, »Mozart« etc.
Han er repræsenteret i Samlinger i Wien
(Albertina m. m.), München, Brünn o. a.
A. Hk.

Stäket [’stæ-kət], se Almare-Stäke.

Stämpfli [’∫tæmpfli], Jacob, schweizisk
Statsmand (1820—79), var født i Kanton Bern
som Bondesøn og blev 1843 Sagfører. Han
sluttede sig tidlig til det radikale Parti og tog 1846
virksom Del i Omdannelsen af sit Kantons
Forfatning. Han blev derefter Medlem af
Regeringsraadet (var Formand 1849—51); styrede
selv dets Finanser og derfor ogsaa 1847 Schweiz’
Krigskasse under Kampen med de katolske
Kantoners Oprør, eftersom Bern da var
»Vorort« (ledende Kanton). Skønt ivrig for en
demokratisk Forbundsreform stemte han dog
1848 imod den ny Forbundsforfatning, fordi
han ikke fandt den yderlig nok. 1851 førte han
Forsædet i Nationalraadet, og var 1855—63
Medlem af Forbundsraadet; viste 1856 som
Forbundspræsident stor Fasthed over for
Preussen i Striden om Neuchatel og 1860 en
lignende Holdning i Anledning af Savojens
Tilknytning til Frankrig. 1865 blev han Direktør for
en Bank i Bern, og 1871—72 var han en af
Voldgiftsdommerne i Alabama-Sagen. Et
Mindesmærke rejstes 1884 over ham i Bern.
E. E.

Stæmskalle, se Karpefisk.

Stænder, se Stævn.

Stænderaadet, Ständerat [’∫tændəra.t],
efter tysk Stand i Bet. af Stat — paa Fransk hedder
det Conseil des États — kaldes den ene Del
af Schweiz’ Forbundsforsamling, nemlig den,
der repræsenterer de enkelte Stater
(Kantoner) — i Modsætning til Nationalraadet, der
er et Udtryk for hele Folket. Det er — ligesom
det nordamerikanske Senat — sammensat af 2
Medlemmer for hvert Kanton (1 for hvert
Halvkanton) og tæller i alt 44 Medlemmer. Hvert
Kanton bestemmer selv, paa hvilken Maade og
for hvor lang Tid dets Medlemmer vælges,
samt hvilken Godtgørelse de skal have (af
Kantonet). Deraf følger, at de snart vælges
direkte af Folket, snart af Kantonets lovgivende
Forsamling, og at de ofte vælges for kortere
Tid end Medlemmerne af Nationalraadet,
nemlig for en Tid af fra 1—3 Aar, medens
Nationalraadet altid vælges for 3 Aar og afgaar
under eet paa engang. S. er i øvrigt ganske
ligestillet med det andet Kammer, hvorfor alle
Regeringsforslag, derunder ogsaa ang.
Budgettet, altid samtidigt forelægges begge Kamre og
behandles inden for Kamrene efter nærmere
Aftale.
K. B.

Stænderforsamling, se
Provinsialstænder.

Stændermøder. Ved S. eller
Stænderforsamlinger forstaas i Almindelighed politiske
Forsamlinger, hvor Deltagerne er organiserede
efter Stænder. Politiske Forsamlinger af denne
Art forekom siden de sidste Aarhundreder af
Middelalderen i en Mængde europæiske Stater
og holdt sig i den nærmest følgende Tid, indtil
de de fleste Steder igen forsvandt under
Absolutismen. Kun i enkelte Lande fortsattes de
direkte i Nutidens Folkerepræsentationer,
saaledes navnlig i England, hvor Parlamentet og
særlig Underhuset kan betragtes som en
Fortsættelse af et S., der dog som Følge af de
engelske Standsforholds ejendommelige
Karakter afveg noget fra Fastlandets Møder af
tilsvarende Art, samt i Sverige, hvis Rigsdag lige
indtil 1866 var et S. Medens der om S.’s
Betydning og nærmere Ordning i Udlandet
maa henvises til forskellige andre
Artikler, for Sverige til Sverige (Historie),
for Tyskland til Landdag, hvor ogsaa
Forholdene i Hertugdømmerne er omtalte, for
Frankrig til états généraux, for
England til Parlament og England

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free