Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stænkskærm - Stænkpuds - Stær - Stære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
københavnske Automobilomnibusser anvendes en
Ramme, forsynet med en Række stive Børster.
Rammen gaar tværs over Hjulet.
Stænkpuds giver en meget ru Overflade og
benyttes undertiden til Façader samt i
Nødtørftshuse for at hindre Skrivning paa Væggene.
Mørtlen bestaar af Cement, groft Sand og
Smaasten og kan paaføres paa forsk. Maader,
f. Eks. ved, at man kaster den ind paa Muren
gennem et Staaltraadsvæv.
E. Su.
Stær, Catarácta, en Uklarhed i Øjets Linse.
Tidligere talte man om sort S., naar der
var Blindhed, medens Pupillen var stor og sort,
om grøn S. (se Glaukom), naar der var et
grønligt Skær fra Pupillen, og om graa S., naar
Pupillen var graa. Efter Øjenspejlets
Opfindelse er man i Stand til at adskille de to
første fra den tredie, og det er nu kun graa S.,
der kaldes S.
Graa S. er en Uklarhed i Linsen, som enten
beror paa en Dannelsesfejl ell. skyldes en
Sygdom ell. Læsion af Linsen. Tidligere talte man
om Betændelse i Linsen (Fakitis). Medens de
Former af S., der skyldes Dannelsesfejl,
næsten altid er begrænsede til enkelte Dele eller
Lag af Linsen og ikke har Tilbøjelighed til at
brede sig, har de Former af S., der skyldes
Sygdom i Linsen og deriblandt særlig
Alderdomsforandringer, Tilbøjelighed til at brede sig,
saa at Linsen bliver ganske uklar og
uigennemsigtig, og i endnu højere Grad gælder dette
for S. bevirket ved Læsion af Linsen. Man
deler derfor ogsaa ofte S. i de stationære
og de progressive Former.
Af de stationære Former er den
hyppigste Lagstæren, hvor der i Linsesubstansen
findes eet eller flere Lag, der er uigennemsigtige.
Hvis disse Uklarheder ligger lige for Pupillen,
bevirker de en meget stærk Nedsættelse af
Synet, hvis de ligger længere ude, saa at
Pupillen er fri, generer de ikke Synet noget
videre. Uklarhederne kan dels optræde som fine
Punkter, dels som mere ell. mindre udbredte
ganske graa Lag. Sygdommen er medfødt, ell.
den opstaar i den tidlige Barnealder og er ikke
sjældent arvelig. Hos en Familie, hvor
Sygdommen kunde følges 100 Aar tilbage og
konstateredes hos 30 Personer, paastodes det, at
Sygdommen opstod i 4 Aars Alderen, og det
paavistes ogsaa hos et Barn i denne Familie, at
Sygdommen først opstod i den nævnte Alder.
Bl. 69 Personer i en anden Familie fandtes
Sygdommen hos 40. Grunden til Udviklingen af
Sygdommen har man søgt bl. a. i Kramper hos
Børnene, men dette er dog vistnok tvivlsomt.
For Tiden ved man næppe noget bestemt om
Aarsagen dertil.
Af andre stationære Former finder man
undertiden en begrænset Uklarhed i forreste Pol
af Linsen, hvilket som Regel skyldes en dyb
Hornhindelidelse med Perforation af
Hornhinden, hvorved Vædsken i forreste Øjenkammer
udtømmes, og Linsen trykkes fremad, saa at den
i nogen Tid kommer i Berøring med
Hornhindesaaret. — Ligeledes finder man undertiden
en begrænset Uklarhed ved bageste Pol af Linsen,
i nogle Tilfælde vistnok en Rest af en Arterie,
som i Fosterlivet gaar gennem Glaslegemet til
Linsen, men som normalt svinder helt bort;
i nogle Tilfælde skyldes den Betændelse i
Dybden af Øjet. I disse Tilfælde drejer det sig i
Reglen om Uklarhed i Linsekapselen:
Kapselstær.
Af de progressive Former er nogle
Følger af Læsion af Linsen, andre skyldes
alvorlige Lidelser i Øjets Indre, særlig
Nethindeløsning, ell. universelle Sygdomme, særlig
Sukkersyge; men den hyppigste Form af
progressiv S. er Alderdomsstæren. Hos gamle Folk
bliver den inderste Del af Linsen tættere end de
øvrige Lag og danner den saakaldte
Linsekerne. Uden om denne optræder derpaa som
Alderdomssvaghed Uklarheder i Linsen, som lidt
efter lidt breder sig, indtil hele Linsen er
uigennemsigtig. Under denne Proces bulner
Linsen noget op, men bestaar Sygdommen
længe, skrumper Linsen ind, og S. kaldes da
retrograd. S. kaldes moden, naar Linsevævet helt
ud til Linsekapselen er uklart, og Pupillen viser
sig da oftest graa. Patienten er da blind, dog
bevarer han, naar der ikke findes andre
Sygdomme i Øjet, Lyssans (ɔ: han kan skelne
mellem Lys og Mørke), god Projektion (ɔ: at han
kan angive, i hvad Retning Lyset findes), og
undertiden er han i Stand til at tælle
fremstrakte Fingre i ganske kort Afstand. S. er da
skikket til Operation (se Stæroperation).
For at sikre sig Diagnosen af S. er
Øjenspejlundersøgelse nødvendig, idet den klare Linse
hos gamle Folk kan reflektere Lyset saaledes,
at man tror at have med S. at gøre, en
Fejltagelse, som Undersøgelse med Spejlet kan
opklare.
G. N.
Stære (Sturnidæ) (se farvetrykt Tavle
»Sangfugle« Nr 12) kaldes en Familie af
Spurvefugle, nærmest beslægtede med Ravnene
(Corvidæ), fra hvilke de adskilles ved, at
Næseborene ikke er dækkede af Børster, og ved at
den første Haandsvingfjer er meget kort.
Næbbet er hos de fleste lige, uden Krumning i
Spidsen. S. deles i talrige Slægter med i alt
over 200 Arter, udbredte over det meste af den
gamle Verden, særlig dennes varme Egne. Det
er ret smaa Fugle, kun faa af dem større end
den alm. S. (Sturnus vulgaris L.), hvis
Levevis kan tjene som Type for de allerfleste
andres. S. hører til de i Danmark mest udbredte
og bedst kendte Fugle. I Foraarsdragten er
Farven sort med brunlige ell. hvide Fjerspidser
og smuk Metalglans. Svingfjerene og deres
Dækfjer har lysebrune Rande. Næbbet er gult,
Fødderne brunrøde. Han og Hun er lidet forsk.; i
Vinterdragten er Pletterne paa Fjerene større,
Glansen svagere, Næbbet sortegraat. Ungerne
er vidt forsk. fra de gamle, ensfarvet
graabrune, en Farve, der i Løbet af Eftersommeren
afløses af en mørk Dragt med store, hvide
Pletter paa Undersidens Fjer. S. er udbredt over
hele Europa og en Del af Asien, hvor den mod
Øst afløses af nærstaaende Former. I Norge
yngler den alm. op til Lofoten, sparsomt i
Landets nordligste Egne; enkelte overvintrer. I
Danmark yngler den overalt, hvor passende
Redeplads findes. Næst efter Lærken er S. den
første Foraarsbebuder, kommer ofte før Midten
af Febr., medens Tallet dog sjældent er fuldt
før hen i Marts. I mildt Vejr viser de sig straks
efter Ankomsten ved Ynglepladserne i Skove og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
