Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stære - Stærkodder - Stærkstrømsanlæg - Stæroperation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Huse, medens de om Dagen ellers flokkevis
strejfer om paa Marker, Veje og ved
Strandkanten efter Føde, om Aftenen samler sig til
fælles Nattesæde i store Træer under
øredøvende Kvidren. Sangen, der foredrages fra et
højt Sted og ledsages af livlige Bevægelser med
Vingerne samt Rejsning af Strubefjerene,
bestaar af snærrende og knirkende Lyd, ind
imellem hvilke der blandes en Fylde og Rigdom af
andre Fugles Stemmer, som gør Sangen højst
afvekslende og tiltalende. Særlig ofte gengives
Strandfuglenes Skrig, men ogsaa Solsortens
og Droslens Sang, Hønens Kaglen og Andens
Skræppen; ogsaa lærer S. ret let at tale. I
Apr. lægges de 5—7 lysegrønne Æg i et Hul,
i et Træ, en Mur, i en Klipperevne eller i de
utallige Redekasser, der overalt ophænges, og
som Fuglene yderst villig søger til. Et andet
Kuld lægger S. sjældent i Danmark. I Beg. af
Juni er Ungerne, der fodres med Regnorme,
Insekter og Larver, flyvefærdige og færdes nu
flokkevis sammen med de gamle, dels paa
Markerne, hvor de søger Føden paa Jorden, dels i
Haver, hvor de er en alvorlig Plage for
Kirsebærtræerne. Fra midt i Juli til hen i Septbr
ses S. langtfra i saa stort Tal som ellers; en
alm. udbredt Forklaring er, at de paa denne
Tid rejser til Tysklands Vinegne, hvad dog ikke
er Tilfældet. Først i Septbr viser de sig atter
ved Ynglestederne ivrigt syngende, færdes nu
paa Markerne i Flokke, hvis Størrelse tiltager
efterhaanden. Om Aftenen samler de sig i
uhyre Skarer for at holde Nattehvile i Rørene
ved Søbredder. Bær, navnlig Hyldebær, udgør
paa denne Aarstid en væsentlig Del af deres
Føde. Efter Midten af Oktbr trækker de bort,
næsten alle samtidig; nogle ses i Novbr, og
rundt om i Landet, navnlig ved Kysterne,
overvintrer nogle. — Paa Færøerne findes en
meget nærstaaende Race, der er Standfugl, i
Sydeuropa en Race, ensfarvet sortegraa.
Til den lidet afvigende Slægt Pastor hører
Rosenstæren (P. roseus L.), der paa
Hoved, Hals, Vinger og Hale er sort, paa Ryg og
Underside rosenrød; i Nakken findes en
Fjertop. Den yngler i Sydøsteuropa og en Del af
Asien, er kendt som en af de Arter, der i
store Flokke følger Vandregræshopperne og
hjælper til at tilintetgøre dem; undertiden
breder store Skarer sig ud over en Del af Europa,
og den er ogsaa truffet i Danmark og Norge.
I Indien findes talrige S., i Størrelse og
Levevis mindende om den alm. europ. Art, men
ofte med livligere Farver. En af de mest kendte
Slægter er Maina’erne (Acridotheres); den
hyppigste Art, Maina’en eller Hyrde-S. (A.
tristis L.), spiller i store Dele af Indien samme
Rolle som S. i Europa. Andre kendte Arter er
Pagode-S. (Temenuchus pagodarum Gm.),
der sammen med en halv Snes nærstaaende
Arter er udbredt over store Dele af Indien,
Skade-S. (Sturnopastor) og Arterne af Slægten
Eulabes, med nøgne Hudlapper paa Baghovedet.
I Afrika findes de pragtfuldt farvede
Glans-S. af Slægterne Sprea, Lamprocolius og
Lamprotornis og Larvehakkerne (Buphaga),
der i Flokke søger Føden, som bestaar af
Larver, paa Kameler, Æsler og vilde Dyr, hvis
Flokke de stadig følger. (Litt.: H. Chr. C.
Mortensen, »S.« [Kbhvn 1905]; O. Helms,
»S.« [Kbhvn 1925]).
O. H.
Stærkodder, Sagnkæmpe; se Starkad.
Stærkstrømsanlæg. Ved L. Nr 77 af 19.
Apr. 1907 er der i Danmark fastsat Regler for
Benyttelsen af elektriske S., hvorved forstaas
Anlæg, som anvender elektriske Strømme, der
har en saadan Styrke og Spænding, at de kan
medføre Fare. Ministeren for offentlige
Arbejder er bemyndiget til at foreskrive Regler for:
a) Sikkerhedsforanstaltninger for Anlæg og
Drift, b) Anmeldelsespligt for bestaaende og ny
Anlæg for en Elektricitetskommission, hvis
Medlemmer har Ret til at undersøge
Anlæggene, c) Tilsyn med Anlæg, der medfører Fare
for Arbejdere, andre Menneskers Liv ell. større
Værdier, d) Straf for Reglementets
Overtrædelse af Bøder paa indtil 1000 Kr;
Straffesagerne behandles som offentlige Politisager.
Elektricitetskomissionen, der varetager de
med Ovenstaaende forbundne Forretninger, har
Sæde i Kbhvn, omfatter hele Danmark og
bestaar af en af Kongen udnævnt Formand og 4
af Ministeren udnævnte Medlemmer, alle
udnævnte for 6 Aar ad Gangen. Alle
Sikkerhedsforanstaltninger udføres og Udgifter ved Tilsyn
afholdes paa Anlægsejernes Bekostning. Loven
indeholder endvidere supplerende Bestemmelser
til L. Nr 9 af 23. Jan. 1903 vedrørende
Installatører af S., Bestemmelser om Erstatning for
Skade paa Personer og Gods, foraarsaget ved
S., efter Regler, der væsentlig svarer til dem,
som gælder for Skade, foraarsaget af
Jernbaner og Automobiler, om
Stærkstrømsledningers Fremførelse over og under Gader, Veje
og Jernbaner, hvorved Retten til Ledningernes
Fremførelse i Alm. fastslaas, og om
Anbringelse af Stangrækker, Transformatorer o. l. samt
underjordiske Stærkstrømsledninger paa privat
og offentlig Ejendom efter servitutmæssige
Principper; herhenhørende Spørgsmaal kan
afgøres ved bindende Voldgift. Tilsynet med
kommunale Anlæg kan Ministeren overdrage til
selve Kommunen. I Tilslutning til Loven om
S. er udfærdiget Reglement for Udførelse og
Drift af elektriske S. af 24. Aug. 1908
(revideret og udvidet i Udgave af 26. Jan. 1924);
ved Anordning af 31. Jan. 1908 sættes Loven
med enkelte Lempelser i Kraft for Færøerne.
I Tilslutning til Reglerne om S. staar
Bekendtgørelse om Godkendelse af Prøver for
elektriske Installatører af 6. Marts 1911 (jfr
Bek. af 6. Oktbr 1909).
(M. G.). R. J. J.
Stæroperation kender man fra Oldtiden.
Den udførtes dengang og helt ind i 18. Aarh. af
særlige Specialister: Stærstikkere. Man
troede, at Stær var en Hinde foran Linsen, og
ved Operationen søgte man at fjerne denne, og
først ved Begyndelsen af 18. Aarh. opdagede
man, at Stæren var den uklare Linse.
S. udføres paa mange forsk. Maader, men
Operationerne falder i 3 større Grupper: 1)
Linsen forbliver i Øjet, men flyttes til et andet
Sted, 2) Linsen bringes til Opsugning i Øjet,
3) Linsen fjernes fra Øjet.
Ved den første og ældste Metode trykkes
Linsen ved en Naal, der indføres i Øjet, ned paa
Bunden af dette, idet den enten trykkes lige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
