Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stæroperation - Stærstikker - Stævn - stævne (Søv.) - stævne (indkalde) - Stævnevidner - Stævning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ned (Depression), ell. idet den først væltes
bagover og derpaa trykkes ned (Reklination).
Denne Metode bruges saa godt som aldrig mere.
Ved den anden Metode gøres et Indsnit
igennem forreste Linsekapsel (Discission), hvorved
Linsemassen kommer i Forbindelse med
Vandvædsken. Herved bliver Linsemassen uklar,
bulner op, falder i Stykker ned paa Bunden af
forreste Øjenkammer og opsuges lidt efter lidt,
saa at Pupillen bliver ganske fri. Denne Metode
kan kun anvendes hos Børn og unge
Mennesker, da Opbulningen af Linsen hos Ældre kan
fremkalde alvorlige Tilfælde (Glaukom).
Ved den tredie Metode fjernes Stæren helt fra
Øjet ved Operationen, idet der gøres et Snit
gennem Hornhinden, og gennem den
frembragte Aabning fjernes Stæren. Operationen er
først gjort 1749 af Daviel og benyttes nutildags
altid hos gamle Mennesker. Der findes en stor
Mængde Modifikationer af Operationen, ligesom
ogsaa Efterbehandlingen varieres meget af de
forsk. Operatører. Naar Stæren er fjernet og
Pupillen klar, maa Patienten have en
Stærbrille, et Glas, der er saa stærkt, at det kan
erstatte Linsen (c. + 11,00 D. til Afstand, c.
+ 15,00 til Læsning).
Ikke sjælden danner der sig en Efterstær, det
vil sige Uklarheder i Pupillarrummet, som
senere maa opereres, hvilket i Reglen kan gøres
ved Discission.
G. N.
Stærstikker, se Stæroperation.
Stævn (Søv.), Skibets Ender. Forenden
kaldes For-S., og Agterenden Agter-S. I Jern-
og Staalskibe bestaar begge af solide Plader,
der fortsætter Kølen og viser opefter; til disse
Plader nittes udenbords Klædning. Skibe med
enkelt Skrue har to Agter-S., en Skrue S.,
gennem hvilken Skrueaksen fører, og en
Ror-S. til Rorets Befæstelse; de danner sammen
med Skoen, der er en Forlængelse af Kølen,
en Ramme uden om Skruen. I Træsejlskibe
dannes de af flere Egetømmere, der forløber
hverandre, og som ligger i flere Lag: Yder-S.,
Mellem-S. og Inder-S.
(C. L. W.). C. B-h.
stævne (Søv.), styre imod. S. mod Fare.
Naar Fyrskibe og Signalstationer observerer
Skibe, der kommer i farlig Nærhed af Grunde
e. l., afgiver de Signalet »De s. mod Fare«. S.
mod Land. S. Søen, Strømmen, gaar lige op
mod Søen, Strømmen.
C. B-h.
stævne, indkalde til Møde for en Ret (se
Stævning).
Stævnevidner (norsk), se
Stævningsmænd.
Stævning, Indkaldelse til at give Møde for
Retten enten som Part under en Retssag ell.
som Vidne, Skønsmand o. desl. S. danner
Indledningen til Processen; den skal som saadan
navnlig indeholde Angivelse af Parternes Navn,
Stilling og Bopæl samt Sagsøgerens Paastand
og en kort Fremstilling af de Kendsgerninger,
hvorpaa Paastanden støttes. S. er i Alm. en
nødvendig Betingelse for at fremme et
Søgsmaal, og den kan kun undtagelsesvis undlades,
saafremt der foreligger Overenskomst om
frivilligt Møde for Retten. Naar S. udfærdiges af
den Ret, som skal behandle Sagen, kaldes den
Rets-S.; naar den derimod udfærdiges af
Sagsøgeren selv, Udenrets-S. I Danmark
benyttes i Alm. Udenrets-S., der dog forinden
Forkyndelsen maa indleveres til vedk. Domstols
Kontor, hvor den modtager Paategning om
Dag og Tid for Sagens Foretagelse
(Berammelse). Dog »benyttes Rets-S. f. Eks. ved
Indkaldelse af Vidner og i visse Sager endvidere
ved Indkaldelse af den sagsøgte Part. Ved
Berammelsen af S. skal Retten iagttage lovligt
Stævnevarsel, d. v. s. give den Indkaldte
en vis Frist til at møde for Retten.
Stævnevarslet er fastsat ved Lovens Regler; i Reglen
udgør det 14 Dage ell. 3 Uger, efter som
Indstævnte bor i Jurisdiktionen eller uden for denne.
Efter at S. er berammet af Retten, skal den
forkyndes for den Indstævnte saa betids, at der
gives ham det fornødne Stævnevarsel.
Forkyndelsen foretages af en Stævningsmand;
dog kan i visse Undtagelsestilfælde
Forkyndelse ske ved Politiets Bistand ell. ved offentlig
Kundgørelse i »Statstidende«.
K. Hch.
For Norges Vedk. findes Reglerne om
Forkyndelse og Varsel i L. om Rettergangsmaaden
for Tvistemaal og i L. om Domstolene, begge
af 13. Aug. 1915. Varslets Længde er ikke som
i den tidligere Lovgivning lovbestemt, men i
Alm. overladt til Fastsættelse af Retten, dog
saaledes, at der til Dels er opstillet visse
Maksimums- og Minimumsgrænser. Ved Indkaldelse
til Forligsmægling sættes Varslet saa langt, som
Forligsraadets Formand finder passende; paa
Landet maa det mindst være 5 Dage, i Byerne
mindst 2 Dage. Fristen ved Møde under
Sagsforberedelsen bør som Regel ikke være
længere end 3 Uger. Ved Indkaldelse til
Hovedforhandling er Fristen forsk., efter som den skal
foregaa paa en fast Retsdag ell. ikke. I første
Tilfælde berammes Sagen for Herredsrettens
Vedk. med mindst 2 Ugers Varsel, for
Byrettens Vedk. med mindst 1 Uges Varsel. I det
andet Tilfælde berammes Hovedforhandlingen
med et Varsel af omkr. 3 Uger for
Herredsretten og 2 Uger for Byretten. I flg. Tilfælde kan
dog Fristerne indskrænkes til 3 Dage, i særlig
paatrængende Tilfælde endog til 1 Dag: 1)
Sager om Søfordringer; 2) Sager om privat
Tjeneste ell. andet privat Arbejdslejeforhold
mellem Husbond og Tjener, Skibsfører og
Mandskab ell. Arbejdsgiver og Arbejder; 3) Sager
mellem Lejetagere og Udlejere af Hus, Husrum
ell. anden fast Ejendom om Tiltrædelsen,
Benyttelsen ell. Fravigelsen ell. om
Tilbageholdelse af Lejetagerens Gods; 4) Sager mellem
Rejsende paa den ene Side og Gæstgivere,
Værter, Skydsfolk, Skibsførere o. a., som fører Folk
og Gods, ell. Udvandringsagenter paa den anden
Side om Betaling for Fortæring, Skyds eller
Fragt, om Tab ell. Beskadigelse af Rejsegods
ell. om andre Forhold, som opstaar af Rejsen.
I Vekselsager, som behandles efter særlige
Regler, er Fristen ved Indkaldelse til
Hovedforhandling en Dag, hvis ikke Dommeren af
tvingende Grunde fastsætter en længere Frist. Skal
Hovedforhandling finde Sted ved Lagmandsret
som første Instans, berammes den som Regel
med et Varsel af mindst een Maaned; men hvis
Lagmandsting paa fast Retsdag holdes tidligere,
kan den berammes med et Varsel af ikke
under 2 Uger. Varselsfristen til mundtlig
Ankeforhandling er mindst 3 Uger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
