Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stævning - Stævningsmænd - Stævningsskov - Støb - Støb (se Malt) - Støbegips - Støbegods - Støbejern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skønsforretninger berammes som Regel med omkr. 3 Ugers
Frist paa Landet og 2 Ugers Frist i Byerne. —
I Straffesager tilkommer der Sigtede 3 Dages
Varsel til Hovedforhandling og ved Indkaldelse
til andre Retsmøder 24 Timers Varsel. Vidner
bør om muligt faa en Dags Varsel. Til disse
Varselsfrister bliver der at beregne
Rejsetillæg. — Offentlig S. skal efter Rettens
Bestemmelse opslaas paa Retsstedet tillige med en
Meddelelse om, at S. kan hentes paa Rettens
Kontor; en saadan Meddelelse skal om muligt
nedlægges paa Vedk.’s sidst kendte
Opholdssted. Videre skal S. indrykkes i »Norsk
Kundgørelsestidende« og i en ell. flere Aviser paa
Forkyndelsesstedet. Har Retten Formodning om,
hvor Vedk. opholder sig, bør den desuden søge
at give ham Underretning gennem anbefalet
Brev ell. gennem Kundgørelse i en Avis, som er
udbredt paa Stedet.
K. Ø.
Stævningsmænd kaldes Personer, som af
det Offentlige er autoriserede til at foretage
Forkyndelse af Stævninger. Tidligere
udkrævedes 2 S. til Iværksættelse af Forkyndelse, men
efter den nugældende Lovgivning er en
Enkeltmand tilstrækkelig. S. har hver for sig inden
for deres Omraade Eneret til at foretage
Forkyndelser; under visse Betingelser kan
Forkyndelse dog subsidiært ske ved Politiets Hjælp
ell. ved offentlig Kundgørelse.
K. Hch.
Stævningsskov kaldes et Træsamfund, naar
det er fremgaaet af Stødskud (s. d.), idet det
forudgaaende Træsamfund er afhugget ved
Jorden; S. bruges mest ved Pil, Hassel, Æl og i
Udlandet ved Eg, Ægte Kastanje o. a.;
Fordelen ved S. er, at Stødskuddene i de første
Aar vokser meget hurtig og oftest faar en
slank, ret Form, samt at Foryngelsen ikke
medfører nogen Udgift; men Træer af Stødskud har
kun en lav Levealder, de kan derfor ikke blive
store. Omdriften i S. er dog meget lavere, fordi
Evnen til at give brugbare Stødskud tidlig
aftager kendelig.
C. V. P.
Støb. Frø, der vanskelig spirer, sættes i S.
for at indlede Spiringen. Det sker ved at
udbløde Frøet i lunkent Vand 12—24 Timer i et
varmt Rum, Drivhus ell. Værelse; for mindre
Portioners Vedk. i en Skaal, større Mængder,
f. Eks. af Markfrø, som Runkelroefrø,
Gulerodsfrø o. l. i et Kar, og Frøsækken hænges
derefter op i et varmt Værelse e. l. Sted, hvor
det forbliver et Par Dage. Skal Frøet saas med
Maskine, maa det bredes ud paa et Sejl for at
halvtørres inden Saaningen.
L. H.
Støb, se Malt.
Støbegips, se Stukgips.
Støbegods, Betegnelse for Genstande,
fremstillede ved Støbning, navnlig naar Materialet
er Metal (Messingstøbegods, Staalstøbegods o. s.
v.). Er Materialet ikke angivet, underforstaas,
at dette er Støbejern.
E. Su.
Støbejern (gjutjärn, Gusseisen, cast iron,
fonte) er Raajern, der er omsmeltet og
udstøbt til Brugsgenstande. Saadanne Genstande
maa ikke være for skøre og skal i Reglen let
kunne lade sig høvle og bore, og de fremstilles
derfor af graat Raajern, der i langt højere
Grad end det hvide har disse Egenskaber.
Endvidere egner det graa Raajern sig bedre til
Støbning end det hvide p. Gr. a. sit større
Siliciumindhold, der gør Raajernet tyndtflydende
og faar det til at udvide sig i
Størkningsøjeblikket, saa at Formen udfyldes fuldstændig. Kun
undtagelsesvis bruges hvidt Raajern, nemlig
naar Genstanden skal have en særlig haard
Overflade (se haardstøbt) ell. skal
omdannes til smedeligt Jern efter Støbningen (se
adoucere og Tempergods). Da
Raajernets kem. Sammensætning veksler stærkt,
kan det ikke direkte fra Højovnen udstøbes til
Brugsgenstande, derfor støbes der Pigjern af
det, der købes af Jernstøberierne og dér
omsmeltes i en lodret Skaktovn, Kupolovn (s. d.).
I Danmark benyttes mest eng. og skotsk
Raajern, af hvilke Sorter det skotske er det
bedste og mest fosforfri, men langtfra kan maale sig
med det sv. Trækulsraajern. Fosforholdigheden
vokser i Ordenen: sv., skotsk, eng. Ved at
blande flere Sorter Pigjern og tilsætte gammelt S.
og slaggedannende Stoffer, er Jernstøberen i
Stand til at fremstille et Materiale af den
Haardhed og Styrke, han ønsker. Til stærkt
paavirkede Dele, som Dampcylindre, tilsættes
ofte noget Staalaffald for at forøge
Trækstyrken, uden at Materialet bliver for haardt.
Overhovedet egner en Staaltilsætning sig udmærket
til at regulere S.’s Egenskaber, da det i
Forhold til S. kan betragtes som kem. rent Jern.
Det Raajern, der bruges til S., kaldes
Støberiraajern i Modsætning til Raajern, der bruges til
Staalfremstilling. Vil man have godt Støbegods,
er det sikrest at analysere de forsk.
Raajernssorter og derefter bestemme Blandingsforholdet,
men de fleste smaa Støberier nøjes med at
bedømme Raajernet efter Brudfladens
Kornstørrelse og Beskaffenheden af den Iltehinde,
hvormed Jernet i smeltet Tilstand bedækker sig.
Raajernet maa altid indeholde mere Silicium,
end der ønskes i S., da en Del brænder bort.
Ved gentagne Omsmeltninger af S. bliver dette
derfor efterhaanden hvidt, med mindre der
tilsættes Ferrosilicium. Støberierne kræver
derfor, at Raajernet skal have en mørk, storkornet
Brudflade som Kendetegn paa, at det er rigt
paa Grafit og Silicium og kan taale gentagne
Omsmeltninger. Tilsætning af Støbejernsaffald
giver finkornet, stærkt Gods, navnlig naar
Jernet tilsættes i Form af Drejespaaner o. l.
sammenpressede til Briketter, idet Briketterne i
høj Grad befordrer Bortbrændingen af Silicium.
En saadan Tilsætning kan være fordelagtig,
naar Godstykkelsen er stor, og Jernet derfor er
tilbøjeligt til at blive storkornet. Forsøg har
vist, at en ringe Titantilsætning (0,1—0,2 %) i
Form af Titanjern (med 10—15 % Titan) gør
Jernet mere letflydende og sinker Størkningen,
saa Godset bliver bedre. Trækstyrken paavirkes
ikke, men Bøjningsstyrken og Sejgheden
forøges.
Formen maa være porøs, for at Luften kan
slippe ud; den laves af blandet Sand og Ler,
der formes over en Model ell. ved Afdrejning,
og den bruges kun een Gang. Leret er
nødvendigt for at gøre Sandet plastisk, saa det kan
formes og bevare Formen, men gør i øvrigt
Skade ved at formindske Porøsiteten, saa der
tilsættes ikke mere end nødvendigt. Det alm.
Formsand, der bruges til smaa, enkle Forme,
er derfor lerfattigt, medens der til større og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
