Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Støbejern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
idet de kan være saa store, at en ringe
Forøgelse udefra bringer dem op paa Brudværdien.
For at formindske dem maa man afpasse
Godstykkelsen, der bør ligge mellem 3/4 og 8 cm,
efter Afkølingsforholdene, saaledes at Partier
med stor Overflade gøres tykkere end Partier
med lille; er Afkølingsforholdene ens, bør
Godstykkelsen holdes konstant. Hvis den varieres,
skal det være jævnt, saa at pludselige
Tværsnitsændringer undgaas. Ofte maa man ty til at
regulere Afkølingsforholdene. Ved Støbning af
et Svinghjul maa saaledes den svære Krans
hurtig blottes, for at Luften kan køle den, mens
de tynde Arme holdes dækkede. Slige
Kunstgreb kan være af langt større Bet. for et Stykke
Støbegods’ Styrke end Jernets Kvalitet. Efter
Afkølingen skilles Formen ad. Godset renses
for vedheftende Formmateriale, og med Fil,
Mejsel, Sav og Slibesten fjernes alt overflødigt,
saasom Støbetapper (eller deres Rester, hvis
man har slaaet dem af, da de endnu var
glødende), Indløb, Skæg, ɔ: Rande, som danner
sig ved Formdelenes Sammenstød, ligesom
ogsaa Kernerne (se Formning og f. Eks. Fig.
Luren under haardstøbt) udtages eller udpilles.
Smaagenstande pudses ofte med Sandblæst ell.
ved at fyldes i roterende Tromler.
S.’s kemiske Sammensætning er
gennemsnitlig 94 % Fe, 3,5 % C, 2,5 % andre
Stoffer. Kulholdigheden er aldrig
under 3 à 2,9 %, da kulfattigere Jern ikke lader
sig fremstille i Kupolovn; over 4 % C vil som
Regel nedsætte baade Sejghed og Styrke. Af
kemisk bundet Kulstof findes gerne 0,5—0,8 %.
Fosfor forøger Støbeligheden og forringer
Sejgheden og Ildfastheden; det bedste S.
indeholder 0,3—0,5 %, men i det meste Jern til
Byggebrug er der 0,5—0,8 %, og i mindre
vigtige Genstande ofte 1, undertiden 1,5 %; i
kunstfærdigt Gods kan man endog træffe indtil
2%. Af Mangan maa der højst være 0,8 %,
da Jernet ellers bliver for hvidt. Mangan
formindsker Magnetiseringsevnen. Af Silicium
findes der i Reglen 1,5—2,5 %; Svovl virker
i samme Retning som Mangan, gør Jernet hvidt,
haardt og slet støbeligt. Det maa kun findes i
ubetydelige Mængder, ikke saa meget af
Hensyn til den færdige Genstand, der godt kan
taale 0,2 %, som for Udstøbningens Skyld, da
blot 0,05 % gør Jernet tyktflydende, saa
Støbningen vanskeliggøres; Godset kommer let til at
ligne en Schweizerost. Svovlet findes som
Svovljern, der ligger frit, og er finere fordelt i
Randene end i Kernezonen. Efter visse amer.
Forskrifter maa Svovlmængden højst udgøre 0,08 %,
0,10 %, 0,12 %, efter som Godstykkelsen er
0—12,9 mm, 13—50,9 mm, 51 mm og mere.
Kobber maa gerne findes, det forøger
Sejgheden. Krom forøger Haardheden, og
Indholdet bør ikke overstige 0,2 %. Titan er
nævnt ovf.
Brudfladens Farve kan variere fra
mørkegraa til tinhvid efter Grafitindholdet; de
Faktorer, der begunstiger Grafitudskillelsen
(meget Silicium, langsom Afkøling), gør altsaa
Farven mørk, mens de Faktorer, der hemmer
Grafitudskillelsen (meget Mangan, Fosfor,
hurtig Afkøling), gør den lys.
Kornstørrelsen varierer med Farven fra flere Millimeter for
det mørkegraa til en yderst ringe for det hvide.
Styrken vokser, og Sejgheden aftager med
Hvidheden. S. til Bygningsbrug bør derfor have en
ret finkornet Struktur og blaagraa Farve; baade
Farve og Struktur skal være ens overalt, kun i
Nærheden af Støbeskallen maa Brudfladen være
lysere og mere finkornet end ellers. S. er altid
skørt, navnlig ved lave Temperaturer, men
dog i større ell. mindre Grad efter den kemiske
Sammensætning. Skørheden vokser med
Hvidheden, og navnlig Fosfor forøger Skørheden
stærkt; ved Anvendelser, hvor et pludseligt
Brud kan gøre Ulykker, maa Indholdet ikke
overstige 0,8 %. Om der er en skadelig
Fosformængde til Stede viser sig bedst ved
Slagprøver. Haardheden vokser med Hvidheden.
S.’s Vægt svinger mellem 7000 og 7600 kg/m3 og
sættes gerne til 7250 kg/m3; jo mere Grafit og jo
flere Blærer og fremmede Stoffer det
indeholder, des mindre vejer det.
Smeltepunktet ligger ved c. 1200°. Ved meget
langvarig og stærk Glødning kan det kemisk
bundne Kulstof brænde bort og Jernet iltes til
Brandjern, der danner en blæret ell.
afskallende Masse. Dette sker hyppigt med
Ristestænger. Ved disses Konstruktion maa der
iøvrigt tages Hensyn til, at S. ved stadig
gentagne Glødninger faar en blivende
Rumudvidelse paa 3—4 %. Naar S. bruges i Ovne, hvor
det stadig er udsat for 6—700°, varer det kun
et Aarstid. I overhedet Damp iltes det paa lgn.
Maade. I alle de nævnte Tilfælde vil Iltningen
navnlig gaa i Dybden langs de store
Grafitblade, og hvidt S. er derfor mere holdbart
end graat.
Støbeligheden vokser med
Grafitmængden. Et stort Fosforindhold gør S. letsmelteligt
og tyndtflydende og derfor bedre egnet til
Kunststøbning; sligt Jern holder sig længe i
halvflydende Tilstand og udvider sig i
Størkningsøjeblikket.
Kemiske Egenskaber. S. ruster kun
i ringe Grad, saa længe Støbeskallen er bevaret,
og saafremt Syreangreb er udelukket. Derimod
virker syreholdigt Vand og Havvand stærkt
opløsende og omdanner det til en porøs, blød
Masse, som man kan skære i, idet Jernet
opløses, mens Grafitten bliver tilbage. Ved
Bygningen af Kbhvn’s Frihavn fandt man
Kanonkugler fra 1801, der næsten intet vejede, idet
de hovedsagelig bestod af Grafit, og det samme
gælder de Kugler, man har opfisket fra Slaget
i Kjøge Bugt; en af disse Kugler, der havde ligget
c. 165 Aar i Havet, indeholdt 29,9 % Grafit.
Vandrør, der ligger i syreholdig Jord, kan
angribes paa samme Maade; i Kbhvn er det ikke
ualmindeligt, at gl. Vandrør, der i mange Aar
har ligget i visse Dele af den gl. By, hvor
Jordbunden bestaar af gl Fyld, Affald o. l.,
viser sig grafitagtige og bløde. Angrebet
skyldes formentlig, at de organiske Stoffer raadner
og udvikler Svovlbrinte, der iltes til Svovlsyre;
ligeledes dannes Kulsyre og Salpetersyre. Hvis
der som Følge af vagabonderende elektriske
Strømme ell. andre Aarsager kan finde
Elektrolyse Sted, foregaar Angrebet overordentlig
hurtig. Ogsaa Ledninger for varm Svovlsyrling kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
