Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Støbejern - Støbejerns-Armering - Støbejernsrør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ødelægges stærkt. Hvidt S. angribes paa samme
Maade som grafitholdigt, idet det dér er
Cementitaarerne, der danner det modstandsdygtige
Skelet, i hvis Mellemrum
Omdannelsesprodukterne lejrer sig. Det graa S. angribes dog
stærkest, dels p. Gr. a. den elektriske
Spændingsforskel mellem Grafit og Jern og muligvis
ogsaa som Følge af en Haarrørsvirkning langs
Grafitbladene, hvorved det syreholdige Vand
suges i Dybden.
S.’s magnetiske Haardhed svarer
omtr. til Staalets, naar dette har c. 3/4 % C;
en Udglødning forringer den stærkt, hvilket
formentlig skyldes Omdannelsen af Karbidkul til
Temperkul, idet det her som ved Staalet maa
antages at være Mængden af kemisk bundet
Kulstof, der bestemmer Haardheden; hermed
stemmer det ogsaa, at Mangan forøger og
Silicium forringer den magnetiske Haardhed. Jern
med 25 % Mangan er umagnetisk.
Styrkeforhold. S. følger ikke Hooke’s
Lov, idet Formforandringerne vokser hurtigere
end Spændingerne. Elasticitetskoefficienten
aftager altsaa med voksende Spænding. For
mindre Spændinger, som de bruges i Praksis,
regner man gerne E = 1000000 at baade for
Træk og Tryk, svarende til, at S.’s
Formforandringer er omtr. dobbelt saa store som
smedeligt Jerns ved den samme Spænding. Der
optræder lige fra Begyndelsen blivende
Formforandringer, som er langt større end smedeligt Jerns
ved de tilsvarende Spændinger, men medens de
hos dette Materiale vokser ganske enormt, naar
Flydegrænsen naas, og yderligere naar
Indsnøringen finder Sted, saa springer
Støbejernsstangen uden at have passeret nogen
Flydegrænse og uden Indsnøring, og den totale
Forlængelse i Brudøjeblikket er kun c. 0,9 %.
S.’s Styrke vokser med Hvidheden og betinges
derfor ikke blot af den kemiske
Sammensætning, men ogsaa af Afkølingens Hurtighed,
altsaa af Formmaterialets Beskaffenhed og
Godsets Tykkelse. Styrken vokser stærkt, naar
Godstykkelsen aftager. Man bør derfor
modvirke Afkølingsforholdenes Indflydelse ved at
variere den kemiske Sammensætning, saaledes
at der til tyndt Gods bruges siliciumrigere Jern
end til tykt; ved at støbe en Kile og knække
den paa langs kan man af Bruddet bedømme
Haardhedens Vækst, og saaledes bestemme, til
hvor tyndt Gods Materialet kan anvendes, uden
at det bliver for haardt for det bearbejdende
Værktøj. Trækstyrken af alm. S. til
Maskindele ligger gerne mellem 1500 og 1800 at,
men den kan stige til 2500, ja op imod 3000 at,
naar der tilsættes Staalaffald. En saadan
Tilsætning har derimod kun ringe Indvirkning paa
Trykstyrken. De nævnte Styrketal gælder for
afdrejede Prøvestænger; ubearbejdede Stænger
bærer mindre, da Bruddet let begynder i den
skøre Støbeskal. Ved Opvarmning bevarer S.
sin Trækstyrke op til en Temp. af 3—400°,
derefter aftager den. Trykstyrken er gerne
c. 5 Gange saa stor som Trækstyrken og ligger
oftest mellem 7000 og 8500 at, men aftager
stærkt med voksende Godstykkelse.
Bøjningsstyrken er 1,4—2,1 Gange
Trækstyrken.
Anvendelse. S. er et meget benyttet
Materiale p. Gr. a. dets Billighed og den
Lethed, hvormed det udstøbes i de Former, man
ønsker. Det anvendes saaledes til Rør for Gas,
Vand og Damp, og i Maskinbygningen til
Cylindre, Stativer, Svinghjul, Lejer, Ventiler m. m.,
i Husbygningen til Søjler (se Jernsøjler),
Rækværker, Ovne, Vinduesrammer, Konsoller,
dekorative Led og Underlagsplader for
Dragere, i Brobygningen til Søjler og Lejedele.
P. Gr. a. dets ringe Træk- og Bøjningsstyrke
egner det sig ikke til Bjælker, men til Søjler
o. a. trykkede Dele bruges det meget. Det er
et noget upaalideligt Materiale, da man aldrig
er sikret mod Støbefejl, og vigtige Lejedele
samt Ventildele til Dampledninger med højt
Tryk ell. overhedet Damp udføres derfor ofte
som Staalstøbegods. Ved at indstøbe
Staalstænger i S. kan man forringe dettes Skørhed,
noget man dog hidtil ikke har gjort praktisk
Brug af undtagen ved Fremstilling af
Bremseklodser. Ved at omstøbe Rør ell. Stænger af S.
med en Betonkappe, der i Ydersiden er armeret
med en i Skruevindinger liggende tynd
Staalstang, kan man fremstille Søjler og
Trykstænger (i Broer), som er overordentlig stærke og
ikke skøre.
Ved Modtagelsen af en
Støbejernsleverance bør hver enkelt Genstand efterses
omhyggeligt overalt, saa man er sikker paa, at der
ikke findes synlige Fejl. Overfladen bør derfor
ikke være malet, men kun ferniseret; er den
malet, bør Malingen afskrabes ell.
gennemskæres paa forsk. Steder, for at man kan
overbevise sig om, at der ikke under den findes
Huller fyldte med Kit. Ved Overhamring af
Overfladen vil mulige Blærer under denne give
sig tilkende. S.’s Sejghed kan undersøges ved
Hammerprøven, ɔ: ved at slaa med
Hammeren paa en retvinklet Kant, denne skal
da modtage et Indtryk uden at springe af.
E. Su.
Støbejerns-Armering, se Jernbeton,
S. 28—29.
A. O-d.
Støbejernsrør bruges ved hydrauliske
Anlæg og til Ledninger for Gas, Drikkevand,
Spildevand m. m. og Damp. Rørene er enten
forsynede med en Muffe i den ene Ende (Fig. 1)
ell. med Flanger i begge Ender (Fig. 2).
Muffeforbindelsen er ikke saa stiv som
Flangeforbindelsen og anvendes derfor altid til Rør, der
ligger i Jorden, og som til en vis Grad maa kunne
følge dennes mulige Sætninger, da de ellers
vilde knække.
S. er en Specialitet, som kun særlig udrustede
Støberier giver sig af med. I Danmark er der
ingen Fabrikker af denne Art, saa vi er henvist
til at købe Rørene i Udlandet. Før Krigen
leverede Tyskland 40 %, England 40 % og
Frankrig 7 %. Formstykker af unormale
Dimensioner støbes dog herhjemme efter
Tegning. S. fremstilles nu næsten altid ved lodret
Støbning, i alt Fald naar Lysningsdiameteren
er større end 7 cm. Liggende Støbning giver
lettere porøst Gods. Støbningen af et Mufferør
foregaar paa den Maade, at Formkassen, der
her er et langt Rør, ophænges lodret i et Par
Bjælker, saa at den nederste Aabning er
tilgængelig. Indeni anbringes Modellen — et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
