- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
524

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stød - Støddykker - støde (Søv.) - støde (i Jagt) - Stødebrænde - Støder eller Pistillen - Stødforbindelse - Stødhævert - Stødkoefficient

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke gennem Legemets Tyngdepunkt, vil
Legemet tillige faa en roterende Bevægelse. Er
det i mekanisk Forstand symmetrisk med
Hensyn til et Plan gennem Stødlinien og
Tyngdepunktet, vil det rotere om en Linie, der gaar
gennem Tyngdepunktet og er vinkelret paa
dette Plan. Jo fjernere Stødlinien ligger fra
Tyngdepunktet, desto større vil
Rotationshastigheden blive i Forhold til Tyngdepunktets
Hastighed. — Den simpleste Form for S. er det
centrale S. mellem to Kugler. For dette gælder
i alle Tilfælde den Sætning, at Kuglernes
samlede Bevægelsesmængde (se Bevægelse)
ikke forandres ved S. Hvis Kuglerne er
fuldkommen uelastiske, vil de følges ad efter S.;
er de fuldkommen elastiske, vil deres samlede
kinetisk Energi (se Energi, S. 190) ikke
forandres ved S. Som Regel er Elasticiteten
dog ikke fuldkommen, og nogen Energi gaar
tabt. Af Lovene for det elastiske S. følger bl.
a., at to ens, fuldkommen elastiske Kugler ved
S. vil bytte Hastigheder. Er den ene i Hvile
før Stødet, vil den faa den stødende Kugles
Hastighed, medens denne Kugle selv kommer
i Ro. Mariotte’s Stødmaskine er et
Stativ, der i Traade bærer en Række
Elfenbenskugler ophængte saaledes, at de i Hvile
danner en lige, vandret Række. Løfter man
den yderste Kugle ved Rækkens ene Ende et
Stykke ud fra Rækken og slipper den, vil den
støde sin Nabo, og S. vil forplante sig gennem
hele Rækken til dennes anden Ende, hvor den
yderste Kugle farer ud. Er Kuglerne ens, bliver
alle de mellemliggende Kugler i Ro. Under S.
er de to Kugler sammenpressede paa
Berøringsstedet, saa de her har en lille, rund
Berøringsflade. Jo haardere Kuglerne er, desto
mindre bliver denne Flade, desto kortere
Stødtiden og desto større Trykket. H. Hertz har
beregnet, at to Staalkugler, 5 cm i Diameter,
der møder hinanden med en relativ Hastighed
af 1 cm i Sekundet, vil faa en Berøringsflade
med 0,26 mm Diameter, S. vil vare 0,00038 Sek.,
og det største Tryk pr cm2 under S. vil være
c. 7000 Atmosfærer. Bløde Kugler (Kautsjuk f.
Eks) vil faa længere Stødtid, mindre Tryk
under denne, og dette mindre Tryk vil fordeles
paa en større Berøringsflade, saa Trykket pr
Fladeenhed af denne i meget høj Grad vil
formindskes. Dette er Grunden til, at bløde
Legemer ikke nær saa let springer ved at støde
sammen som haarde. Se ogsaa Slagforsøg.
(Litt.: Franz Berger, »Das Gesetz des
Kraftverlaufes beim Stoss« [Braunschweig 1924]).
(K. S. K.). E. S. J.

Støddykker, d. s. s. Styrtedykker, se
Svømmedykker.

støde (Søv.). Et Skib siges at s., naar det
berører en Grund uden at blive hængende fast.
C. B-h.

støde benyttes i Jagtsproget ofte i Bet. af at
jage Vildtet op.
S. F.

Stødebrænde kaldes den oftest lidet
værdifulde Vare, som fremstilles ved Rydning af
Stød.
C. V. P.

Støder eller Pistillen, se Morter.

Stødforbindelse i en Jern-, Træ- ell.
Jernbetonkonstruktion er en Forbindelse mellem to
Konstruktionsdele, der ligger i Forlængelse af
hinanden. Stødet (Afbrydelsen) anordnes af
forskellige Grunde: fordi vedk. Del af
Konstruktionen ikke kan faas i een Længde, fordi der
maaske forekommer et saa skarpt Knæk, at
det ikke kan tilvejebringes ved Bøjning, eller
endelig af Hensyn til Monteringen. Stødet maa
»dækkes« paa en saadan Maade, at den Kraft,
den stødte Konstruktionsdel skal optage, med
Sikkerhed kan blive ført forbi Stødet. Hvis
denne Kraft er et Tryk, kan der være Tale om
et Berøringsstød, hvor Trykket
overføres ved direkte Berøring mellem de nøjagtigt
afrettede Endeflader, men ellers (og dette
foretrækkes i alt Fald ved Jernkonstruktioner i Alm.,
ogsaa selv om Kraften er et Tryk) maa Stødet
dækkes ved Lasker af tilstrækkeligt
Tværsnit. Hvis en Konstruktionsdel er sammensat
af flere enkelte Stykker, kan der være Tale om
at »forsætte« Stødene i disse for hinanden, ell.
om netop at samle alle Stødene i eet Punkt
og her anordne et saakaldt
Universalstød; et saadant kræver en særlig omhyggelig
Dækning, men kan være paakrævet af Hensyn
til Monteringen. Kraftoverførelsen fra den
stødte Konstruktionsdel til Laskerne og tilbage
igen iværksættes ved Nitter, Bolte e. l.
A. O-d.

Stødhævert, se hydraulisk Væder.

Stødkoefficient [-koæfisi’æn’t] kaldes et Tal,
hvormed man multiplicerer de af den
bevægelige Belastning fremkaldte Spændinger
(for Eksempel i en Jernbanebro) for at
reducere dem til at kunne sammenlignes
med (ikke være farligere end)
Spændingerne fra den hvilende Belastning (navnlig
Broens Egenvægt). I Betragtning af de Stød og
Rystelser, der følger med et Jernbanetogs
Passage, er det klart, at et hurtigt kørende Tog
i Virkeligheden frembringer farligere
Paavirkninger, end et stillestaaende Tog vilde gøre.
Hertil har man tidligere taget Hensyn ved at
regne med mindre Værdier af den tilladelige
Paavirkning over for bevægelig end over for
hvilende Belastning, men i de senere Aar (først
i Nordamerika) er man mange Steder gaaet
over til at benytte en S., og efter Multiplikation
med den at stille de forsk. Slags Spændinger
lige. Principielt synes denne Fremgangsmaade
meget rationel, men Vanskeligheden ligger i
det rigtige Valg af S.’s Værdi. Efter at man
ved talrige Maalinger paa færdige Broer (se
Spændingsmaaling) har faaet et stort
Materiale at gaa ud fra, er Fremgangsmaaden
imidlertid blevet mere og mere alm. og er nu
optaget i de fleste større Landes officielle
Forskrifter for Beregning af Broer. — S. er
navnlig afhængig af Broens Længde ell. Længden
af den belastede Strækning af Broen, og i de
nævnte Forskrifter opstilles Formler, hvorefter
S. i Alm. kun varierer med disse Størrelser.
Den ældste og i lange Tider mest benyttede af
saadanne Formler er angivet af C. C.
Schneider
1887 (den saakaldte
Pencoyd-Formel), men de mange forsk. Formler, man
endnu den Dag i Dag kan træffe paa, og som
giver ret forsk. Resultater, viser tydeligt nok,
at Spørgsmaalet ikke kan siges at være
afsluttet.
A. O-d.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free