Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stødmine - Stødpistol - Stødpuder - Stødpudestat - Stødrydning - Stødskifte - Stødskive - Stødskud - Stødsvamp - Stødtand - Stødtang - Stødvaaben - Stødventilbor - Stødvogne - Stöhr, Richard - Støkker - Støl - Stölzel, Adolf Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stødmine (Søv.), Mine, der eksploderer ved
Stød; se Mine, S. 66.
C. B-h.
Stødpistol er et Redskab til at sprænge
Træstød i Stykker, naar de skal ryddes; S. er
et svært Jernrør, ved den ene Ende forsynet
med udvendige Skruegænger, ved den anden
lukket og med en Laas til Tænding af den
Krudtladning, som er lagt ind i S.; ved Brugen
bores der et Hul ned i Stødet, og S. skrues ind
i dette Hul; derefter bringes Ladningen til at
eksplodere, saa Stødet sprænges.
C. V. P.
Stødpuder, d. s. s. Buffere (s. d.).
Stødpudestat, se État tampon.
Stødrydning kaldes det Arbejde, ved hvilket
Træstød sammen med saa meget af Roden som
muligt tages op af Jorden; til S. er der
konstrueret mange forsk. Redskaber, men oftest
bruges dog de alm.: Spade, Hakke, Økse og
Brækstang; S. foretages enten for at lette en
efterfølgende Behandling af Jorden ell. for at
unddrage Snyltesvampe og skadelige Insekter
Opholdssteder, fra hvilke de kunde brede sig
til hidtil sunde Træer, i Krigens Aar dog ogsaa
for at forøge Mængden af Brænde.
C. V. P.
Stødskifte (Fægtekunst) (fr.: phrase, passe
d’armes), ved (Øvelses-)Tvekamp med
Stødvaaben en Række Angreb og Parader, efter
hvilke Kampen afbrydes et Øjeblik, enten fordi
den ene af Modstanderne faar et Stød, der
gælder, ell. af anden Aarsag.
K. A. K.
Stødskive, se Hjul.
Stødskud kaldes de Skud, som udvikler sig
af Proventiv- eller oftere Adventivknopper i
Randen af et Træstød, efter at Træet er fældet;
S. har ofte store, kraftige Blade, som kan
afvige kendeligt fra den for Træet alm. Form;
første Sommer vedbliver S. ofte at vokse saa
længe, at Spidsen af Skuddet ikke forveddes
og derfor let dør bort inden næste Sommer. I
de første Aar vokser S. stærkt, men baade
Højde- og Tykkelsetilvækst taber sig tidlig.
C. V. P.
Stødsvamp, se Xylaria.
Stødtand. Store, kraftige Tænder, der rager
langt uden for Munden kaldes Stødtænder.
Oftest er det Hjørnetænderne, der er saa lange,
at de maa betegnes som S.; dette er f. Eks.
Tilfældet hos Hvalrossen og Narhvalen; men
ogsaa Fortænderne kan vokse ud til kraftige S.,
f. Eks. hos Elefanten. Oftest bestaar S.
overvejende af Tandben, idet Emaillen helt kan
mangle eller være begrænset til mindre Dele
af Tanden; de kan derfor som Elfenben
anvendes til finere, drejede og udskaarne Arbejder.
M. D.
Stødtang, Tang, som tidligere, da selv
tykkere Traad ikke blev valset, men trukken,
anvendtes ved Trækningen; S. førtes mod
Trækhullet med et Stød (heraf Navnet), greb
Traaden, som stak ud deraf, trak den frem gennem
Hullet, saa langt dens Vandring tillod, slap
Traaden, som saa stod stille, og stødtes atter
frem for at gribe Traaden paa ny. Den spildte
selvfølgelig Tid ved Dødgangen mod
Trækhullet, og det var just den stødvise Bevægelses
Opgave at forkorte denne Tid. S. kan opfattes
som en særegen Form for Slæbetangen
(s. d.).
(F. W.). D. H. B.
Stødvaaben, Vaaben, der kun er beregnede
til Stød. Af saadanne skal nævnes: alle Slags
Spær, Spyd, Piker o. l. samt Nutidens
Rytterlanser. Disse Vaaben benævnes dog ofte tillige
Stangvaaben p. Gr. a. deres lange
Træskafter ell. Stænger. Endvidere Stødkaarden,
Rapiren — der dog ogsaa kan anvendes til
Hug —, Dolken, Daggerten og Bajonetten.
C. H.
Stødventilbor, se Boring i Jord og
Sten.
Stødvogne, se Beskyttelsesvogn.
Stöhr [∫tø.r], Richard, østerrigsk
Musiker, f. 11. Juni 1874, Teorilærer ved Wiens
Konservatorium, har udg. anerkendte teoretiske
Lærebøger (»Leitfaden der Harmonielehre«,
»Musikalische Formenlehre«, »Leitfaden des
Kontrapunkts«) samt udfoldet en livlig
Produktion (Orkester- og Kammermusik, Klaver- og
Vokalværker).
W. B.
Støkker, se Makrelfisk.
Støl kaldes i Norge en Malkeplads i en
afsides liggende Græsgang; i de sydlige Egne er
Ordet ensbetydende med Sæter. Den
Oldnorske Form er stöðull, egl. »Standplads«.
H. F.
Stölzel [’∫töltsəl], Adolf Friedrich, tysk
Retslærd, f. 28. Juni 1831 i Gotha, d. 19. Apr. 1919,
Dommer i Kassel 1860—72, Honorarprofessor
1887. S. udfoldede en rig og omfattende
Forfattervirksomhed. Hans berømte Værk:
»Schulung für die zivilistische Praxis« (I, 9. Opl.
Berlin 1913, II, 5. Opl. 1914) udøvede i
juridisk-pædagogisk Henseende overordentlig
Betydning; i Forbindelse hermed kan nævnes: »Ueber
Proberelationen« (Berlin, 4. Opl. 1902),
»Rechtslehre und Rechtsprechung« (smst. 1899) og
»Aufrechnung in der Berufungsinstanz« (1915).
Fra de Undersøgelser, der laa til Grund for
S.’s tidligste Skr — »Handbuch des
Kurhessischen Civil- und Civilprozess-Rechts« (1861,
2. Opl. 1883), »Die Lehre von der operis novi
nunciatio und dem interdictum quod vi aut
clam« (1865) o. a. — udgik hans store, paa
væsentlige Omraader vejbrydende retshistoriske
Arbejder, »Die Entwicklung des gelehrten
Richterthums im deutschen Territorium« (I—II
1872), »Carl Gottlieb Suarez« (1885),
»Brandenburg-Preussen Rechtsverwaltung und
Rechtsverfassung« (I—II 1888), »Fünfzehn Vorträge
aus der Brandenburgisch-Preussischen Rechts-
und Staatsgeschichte« (1889), »Die Entwicklung
der gelehrten Rechtsprechung untersucht auf
Grund der Akten des Brandenburger
Schöffenstuhle« (I—II 1901 og 1910) og »Urkundliches
Material aus den Brandenburger
Schöffenstuhlsakten« (I—IV 1901; under Medvirken af
Ernst Deichmann og Victor Friese). Af S.’s
øvrige frugtbare Forfatterskab, der utrættelig
fortsattes endnu i hans høje Alderdom, skal,
foruden en Mængde Tidsskriftafhdl. o. l., endnu
fremhæves »Das Recht der väterlichen Gewalt
in Preussen« (1874), »Über das landesherrliche
Ehescheidungsrecht« (1891), »Staatliches und
staatsloses Ausland im preuss.-deutschen
Strafrecht« (1910), »Geding und Appellation, Hof,
Hofgericht und Räte, Abschied und Urteil«
(1911), »Gerichtsbuch der Stadt Cassel aus 1505
und 1506« (1913) og »Ein Karolinger Königshof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
